Den kommunikerende hjemmeside – mere end brugervenlighed

Alle taler om effektiv Internetkommunikation og brugervenlighed. Brugervenlighed lader til at være den endegyldige målestok for, hvad der anses for vellykket kommunikation på Internet. Og vist er brugervenlighed vigtigt. Men i et kommunikationsperspektiv kan webløsninger bruges til meget mere end at være brugervenlige. Internet rummer nemlig et kommunikativt og interaktivt potentiale, som kan udnyttes meget bedre i udviklingen af kvalitativt kommunikerende hjemmesider.

I begyndelsen handlede webløsninger mest om teknik. Ikke særligt meget om kommunikation med brugerne. Efterhånden fik man heldigvis øjnene op for, at mennesket skulle tænkes med fra starten, når computersystemer og hjemmesider skulle udvikles. Deres grænseflader skulle være brugervenlige. En brugervenlig hjemmeside er funktionel, effektiv og opfylder brugernes behov. Dermed tager begrebet brugervenlighed udgangspunkt i traditionelle, effektorienterede kommunikationsmodeller, hvor kommunikation er lig med overførsel af information fra en sender gennem et (traditionelt) medium til en modtager. Altså kommunikation som en envejsproces, hvor modtager skal have så meget information så hurtigt og ”gnidningsfrit” som muligt.

Men Internet er et medium, som med sine træk af både massemedieret og interpersonel kommunikation kan så meget mere end at være et hurtigt medium til informationsoverførsel. På Internet kan nyere kommunikationsteorier om kommunikation som en tovejsproces og skabelse af mening nemlig anvendes i praksis. Internet giver med sin interaktive karakter brugerne mulighed for at skabe sine egne tolkninger, påvirke webstedets indhold og bidrage med egne input. Ved at udnytte interaktiviteten kan webstederne gøres langt mere interessante, motiverende og aktiverende for brugerne.

Interaktivitet – brugeren styrer
Interaktiviteten er det særlige karaktertræk, som giver Internet dets kommunikative potentiale. At forstå begrebet interaktivitet er derfor afgørende for at forstå, hvordan Internet kan bruges til meningsskabende tovejskommunikation. Jensen (1997) er en af de få forskere, som har undersøgt Internet ud fra et kommunikationsvidenskabeligt perspektiv. Ifølge ham er interaktivitet: ”et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunikations indhold og/eller form”.

At Internet er et interaktivt medium, hænger sammen med dets opbygning som hypermedium. Internet består af en mængde digitale udtryk – tekst, billeder, lyd, animationer mm. – som er kædet sammen ved hjælp af ”nodes” og ”links” i en struktur. For brugerne betyder det, at de kan vælge sin egen vej gennem strukturen – de kan klikke sig frem til de informationer, de ønsker, enten inden for det samme websted eller ved at hoppe fra websted til websted. Nogle forskere taler om, at læseren bliver sin egen forfatter ved at have kontrol over ”tekstens” forløb og dermed sammensætter sine egne tekster på nettet. Andre – som hypertekstens fader Vannevar Bush – fremhæver, at hyperteksten eller hypermediet fremmer den associerende tankegang; at brugeren ved hjælp af hypermediet har mulighed for at forfølge sine associationer i en ikke-lineær tekst.

Med interaktiviteten er initiativet lagt i modtagerens (eller brugerens) hænder og ikke som i traditionel kommunikation i senderens (eller web-udgiverens). Derfor kan Internet i princippet give brugeren optimal mulighed for at forfølge sine egne ønsker og behov. Spørgsmålet er så, hvorvidt den brugerstyrede kommunikation er i web-udgiverens interesse. Brugerne får nemlig i højere grad mulighed for at skabe sine egne tolkninger – også de tolkninger som ikke nødvendigvis er til gavn for udgiveren.

Mere eller mindre interaktivitet
Men interaktiviteten kan styres. Den kan nemlig være til stede i større eller mindre udstrækning og i forskellige former. Udgiveren kan fx styre interaktiviteten ved at begrænse sammenkædninger af nodes og links, dels inden for webstedet, dels til andre websteder. Sammenkædningerne er nemlig med til at bestemme, hvorvidt brugerne kan hoppe sine egne veje rundt i webstedets struktur, eller hvorvidt de bliver tvunget til kun at vælge de ruter, som udgiveren fastlægger.

Udgiveren kan også anvende forskellige former for interaktivitet. Fx er der tale om interaktivitet, når man på en on-line informationstjeneste vælger blandt en mængde information, som er produceret i forvejen – den konsultative interaktivitet (Jensen, 1997). En anden og mere vidtgående form for interaktivitet er det, Jensen (1997) kalder den konversationelle interaktivitet, hvor brugeren selv kan producere og levere sine egne informationer til webstedet.

Interaktiv kulturformidling
Men hvilke organisationer kan så have glæde af Internets potentiale for interaktiv og meningsskabende kommunikation? Det har blandt andet museer og andre kulturformidlende institutioner. De har med Internet en oplagt mulighed for at nå deres publikum uafhængigt af tid og sted med en interaktiv og meningsskabende formidling af viden. De virtuelle besøgere kan fx surfe sig igennem netudstillinger, udveksle tolkninger af kunstværker i en gæstebog eller bidrage til lokalhistorien med deres egen familiehistorie. Altsammen vidensformidling i en kommunikationsform, som lægger op til besøgernes egne tolkninger af og bidrag til webstedet.

At møde den individualistiske forbruger
Men også virksomheder vil kunne drage fordel af at udvikle mere meningsskabende tovejskommunikation på Internet med deres interessenter. Også selv om der kan være en risiko forbundet med, at brugerne i højere grad foretager og/eller bidrager med deres egne tolkninger af virksomheden og dens produkter. Men i en tid, hvor traditionelle reklamemetoder ikke længere fungerer, kan virksomheder fange sine målgruppers interesse ved at aktivere dem på deres egne præmisser. Et eksempel er Nike`s iøvrigt meget roste websted, hvor den individualistiske forbruger kan designe sine egne sko, når han selv ønsker det, og som han selv ønsker det.

Det handler med andre ord om at bruge Internet til at imødegå det moderne, selvstændige og kritiske menneskes behov for at skabe sin egen mening. Og altså ikke kun behovet for at surfe hurtigt rundt efter informationer.


Artiklen er skrevet med udgangspunkt i en større opgave:
Interaktiv kulturförmedling på Internet. När användarna skapar innehållet

Links:
http://MyHistory.org
http://www.fng.fi/hugo.htm

Referencer:
Jensen, J.F. (1997): "Interaktivitet. På sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne." I MedieKultur 26 (s.40-55)

Relaterede artikler

Internetgenre - et forsøg på definition - Hvad er en god film? Hvilken chokolade i en pose twist er bedst? Hvad er usability? Et generelt svar på noget ...
Nettet er som skabt til kunstgræs - Internettet giver helt nye muligheder for at skabe offentlig opinion. I udlandet er man begyndt at trække på internette...
På tærsklen til en ny markedsføringsæra - Artiklen peger på, at vi vil se nye helstøbte reklamefremstød i fremtiden, hvor reklamerne i højere grad end tilfældet e...
Interaktivt tv - et interaktivt brand - “Godaften, det er fjernsynet – vi håber, De vil synes om det.”
Sådan lød det den 19. september 1948, da Lily Brober...
Netværkssamfundet under luppen - Verden er blevet global. Den enkelte borger surfer nu rundt i alskens virtuelle fællesskaber i cyberspace og knytter kon...
Professionaliser din hjemmeside - Anmeldelse af Professionel webkommunikation – en oversættelse af Gerry McGovern og Rob Nortons Content Critical.
Sognekirken på internettet - Dag for dag bruger flere og flere mennesker internettet. De fleste af os kender til frustrationen over at komme ind på e...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Job

Medieanalytiker

Frist: Hurtigst muligt

Digital Kommunikatør og projektleder

Frist: 23. september

PR-konsulent

Frist: 30. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.