Den gode, den onde og den virkelige kandidat

Skrevet af

Maria Jørvad

9 artikler

0 indlæg

- kommunikationsstudiet på RUC.
Kandidater fra RUC lider under et temmelig tvetydigt ry. På den ene side har RUCere høj status i erhvervslivet, fordi de er problemknusere og gode samarbejdspartnere. På den anden side er kandidaterne belastet af RUCs fortid - dengang man sad i rundkreds og flettede tæer, og kunne gå ind og ud af en eksamen for at sætte en kande kaffe over. Men sådan er det ikke længere.

Denne artikel er en del af Kommunikationsforums nye tema om kommunikations- og medieuddannelser i Danmark. Har du en holdning til disse uddannelser, eller egne erfaringer, du gerne vil dele, kan du skrive til webmaster@kommunikationsforum.dk .
Læs mere om temaet her

For bare fem år siden blev man stenet i kantinen, hvis man tog en mobiltelefon frem. Nu kan man ikke gå til forelæsning uden konstant at blive afbrudt af SMS-beskeder og ringende telefoner. Så kulturen på RUC har ændret sig i takt med det omgivende samfund. Et af de synlige beviser på, at RUC sprøjter kandidater ud, som er trænet til at begå sig i informationssamfundet, er kommunikationsuddannelsen. Den har som en af de eneste uddannelser været med til at profilere RUC, og tiltrukket studerende i en sådan grad, at det har været nødvendigt at udbygge universitetscentret for at have plads til alle de studerende.
RUC var en af de første uddannelsesinstitutioner, der lancerede en kommunikationsuddannelse, og som bonus har RUC taget patent på titlen cand. comm. Men hvad dækker titlen egentlig over? Og er den titel berettiget til at være forbeholdt kandidater fra RUC?

Hvordan bliver man cand.comm.er?
For at kunne læse kommunikation som overbygningsfag på RUC skal man have bestået en af de tre to-årige basisuddannelser (den humanistiske, den samfundsvidenskabelige eller den naturvidenskabelige). Herefter vælger man hvilke to fag, man vil læse på overbygningen. Man kan selv vælge, hvilket fag man vil være bachelor i efter tre år, eller om man vil være bachelor i begge overbygningsfag. Man afgører også selv, i hvilken rækkefølge man vil læse sine overbygningsfag, og man kan skifte fra fag til fag hvert semester, hvis man har lyst. Eneste krav er, at man tager fagenes moduler i rækkefølge. Hvert overbygningsfag består nemlig af tre moduler eller semestre, som skal følges kronologisk. Man skal altså bestå første modul, før man kan starte på andet modul og så videre.

Man vælger desuden selv hvilket fag, man skriver speciale i. Man kan desuden vælge at skrive integreret speciale. Det betyder, at man skriver sit speciale i begge fag, og har to specialevejledere – en fra hvert fag. Sådan sammensætter man selv sin uddannelse, men valget af speciale er til gengæld afgørende for, hvad man kan kalde sig som kandidat.
Man kan nemlig kun kalde sig cand.comm., hvis man skriver speciale i kommunikation, eller skriver integreret speciale med kommunikation.
Størstedelen af de kommunikationsstuderende på RUC, kommer fra en af de tre basisuddannelser, men kommunikation er et af de fag på RUC, der desuden tiltrækker en del studerende fra andre uddannelsesinstitutioner.

Hvad kan comm.ere egentligt?
Det er et spørgsmål, som arbejdsgivere i både det private og det offentlige godt kunne bruge et svar på. Ikke mindst fordi der i dag findes mange forskellige kommunikationsuddannelser. Men da uddannelsen på RUC kan formes så den passer til den enkelte studerende, er der ligeså mange forskellige kvalifikationer, som der er kandidater.

Kommunikation er et af de mest populære overbygningsfag på RUC. Det er faktisk så eftertragtet, at der er en lang venteliste for optagelse. Det betyder, at en række studerende fra basis hvert semester må vente på at gå i gang med kommunikation, og derfor er nødsaget til enten at starte på deres andet overbygningsfag eller forlænge studietiden og holde orlov.
Men selvom faget er populært både på RUC og ude i erhvervslivet, så har de mange cand.comm.ere vidt forskellige kompetencer, og hver kandidat en unik uddannelsesmæssig baggrund. Det er der to grunde til: For det første kombinerer man som studerende kommunikation med et andet overbygningsfag. For det andet er der indenfor de enkelte overbygningsfag, herunder kommunikation, stor mulighed for selv at sammensætte indholdet i uddannelsen. Det skyldes, at en stor del af studiet på RUC er centreret om projektarbejde, hvor man hvert semester skriver en stor opgave. Her vælger man selv, hvad man vil skrive om. Herudover er der en række kurser og seminarer, som man på kommunikation frit kan vælge imellem. På den måde kan man altså tilrettelægge sit undervisningsforløb på den måde, man selv ønsker. Og man kan gøre sig selv til specialist på særlige fagområder, så man ikke er som de mange andre cand.comm.ere.

Cand. ikke så meget kommunikation
Det at cand.comm.erne er så forskellige, er selvfølgelig både godt og skidt. Kommunikationsuddannelsen på RUC kan kritiseres for at være mere overfladisk end andre deciderede kandidatuddannelser i kommunikation. Cand.comm.erne får nemlig titlen på baggrund af kun halvandet års studie af kommunikationsfaget. Det vil sige, at kandidaterne får en titel, der ikke helt svarer til det uddannelsesforløb, de har været igennem. De er altså ikke specialiseret indenfor kommunikation i forhold til kandidater fra andre kommunikationsuddannelser, og derfor kan man mene, at RUCs kandidater i kommunikation snyder sig til en etikette, der er eftertragtet i erhvervslivet. Derudover afspejler titlen heller ikke de andre kvalifikationer, kandidaten har med i bagagen. Så uanset hvilken titel man får, så figurerer cirka halvdelen af de kvalifikationer, man har i bagagen ingen steder, der er synlige for andre end én selv. Det kan godt være, at cand.comm.-titlen måske ikke helt er berettiget for en RUCer, selvom den reelt set er forbeholdt RUC-kandidater, men omvendt siger den heller ikke noget om det, som RUCerne faktisk er gode til: At være tværfaglige.

Skidt og kanel
Cand.comm.ere har ikke den store, brede faglige viden, som er kendetegnende for kandidater i kommunikation fra andre universiteter, der har læst faget i fem år. Projektarbejdet, som udgør en så stor del af uddannelsen, betyder at den brede pensum-viden er nedtonet. På den måde ved kandidaterne fra RUC altså ikke ligeså meget om kommunikation, som kandidater fra andre uddannelser. Men det er ikke ensbetydende med, at kandidater fra RUC ikke ved noget – de ved bare noget andet. Da det unikke ved RUC er kombinationen af overbygningsfag, så bliver cand.comm.erne ikke specialister i kommunikation, men formidling af deres andet overbygningsfag. RUC fostrer derfor kandidater, der har viden indenfor forskellige felter. Desuden står begrebet faglig formidling centralt i kommunikationsuddannelsen. Inden det blev trendy at beskæftige sig med medier, skulle cand.comm. ere nemlig bruge kommunikation til at blive gode formidlere af deres andet fag. I dag er der andre perspektiver på faget, og mange studerende har helt andre visioner med kommunikation, blandt andet at komme til at beskæftige sig med medier eller kampagneplanlægning.

Basis – en fis i en hornlygte?
Den to-årige basisuddannelse er temmelig ufokuseret, og er derfor nem at rejse kritik imod. Det er helt sikkert kritisabelt, at man som førsteårsstuderende ikke aner, hvad det er, man egentlig læser. I princippet lægger uddannelsen op til, at man kan læse alle overbygningfagfag på baggrund af alle basisuddannelser, og det stjæler tid fra de fag, man faktisk bliver kandidat i. Det har også sine fordele, at basisuddannelsen er så vidtfavnende. Det gør det nemlig muligt for studerende at danne sig et tværfagligt overblik. Det gør det nemmere at gennemskue, hvordan tænkningen indenfor de forskellige faglige discipliner hænger sammen rent historisk. Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor det overhovedet er relevant, men pointen er, at man kan forstå, hvordan folk med andre faglige kompetencer tænker.


Fikspunkter i uddannelsen
Kommunikation er altså et løst struktureret fag på RUC. Første semester er fast tilrettelagt, men andet og tredje semester sammensætter de studerende selv.
På første semester hviler det overordnede fokus på strategisk kommunikation og kvalitative målgruppeundersøgelser. En stor del af undervisningen drejer sig derfor om kampagneplanlægning. I den forbindelse bliver man trænet til hudløshed i at arbejde med kvalitative metoder - på bekostning af kvantitative metoder. Cand.comm.ere er generelt gode til kvalitative undersøgelser, men mange aner ikke, hvordan man bearbejder et kvantitativt datamateriale.

Et andet fikspunkt er praktiske erfaringer med medier, som er obligatorisk på første semester, men frivillig de andre semestre. De studerende bliver inddelt i forskellige workshops det første semester, hvor alle skal lave en produktion. Hver workshop handler om formidling gennem et bestemt medie. Det betyder, at alle studerende får kendskab til et bestemt medies styrker og svagheder. Desværre betyder det også, at ingen får et bredere kendskab til forskellige medier gennem studiet.

På andet semester er der krav om tilmelding til fire kurser, man selv vælger. Her kan man selv vælge, om man vil beskæftige sig med interpersonel kommunikation, medier, organisationskommunikation eller andet. Samtidig vælger man selv, om man vil være overvejende teoretisk eller praktisk. På tredje semester, som er specialemodulet, er der ingen fastlagt undervisning. Man kan tilmelde sig et kursusforløb, og det er reelt set den eneste undervisning, man får. Det er uden tvivl en af ulemperne ved kommunikation, at man ikke tilbyder sine specialestuderende mere undervisning efter et år på faget.

Kandidater på fribillet
Det frie valg af kurser, projekter osv. skal dog ses som et stort plus ved kommunikationsuddannelsen. Den giver nemlig mulighed for at specialisere sig både inden for kommunikation og i forhold til det andet fag. Men det gør det svært for fremtidige arbejdsgivere at få indsigt i, hvilke kvalifikationer en cand.comm. er har, eller for kommende studerende at få overblik over, hvad man kan forvente at få ud af at læse kommunikation. Samtidig er der et kæmpeminus ved al den valgfrihed: ansvarsforflygtigelse. En uheldig konsekvens af samarbejdet er nemlig, at ansvaret bliver delt ud på hele gruppen og ikke de enkelte gruppemedlemmer. Derfor er der tit forskel på, om de studerende i gruppen tager ti eller hundrede procent af ansvaret. Der er altså glimrende grobund for at køre på frihjul gennem det meste af studiet, hvis man ikke synes, at man behøver arbejde for sin kandidatgrad. Men det betyder også, at man i princippet kan støde ind i gamle RUCere ude i erhverslivet, der har et eksamensbevis, de ligeså godt kunne have trukket i en automat. Det er nok den største bagside af RUC, der desværre stadig lever højt på nogle fejlslagne idealer om, at disciplin hindrer læring og trækker parolen om at yde efter evne så langt, at studerende kan skøjte gennem studiet under dækning af total mangel på ydeevne.

Det er heldigvis langt fra flertallet, der skøjter gennem studiet på fribillet. Selvom gruppearbejde for nogle er intet arbejde, så er det bestyrkende for de fleste. Det er også derfor, at RUCere kan sælge sig selv på at være dygtige samarbejdspartnere. Og ingen tvivl om, at gruppearbejdsformen på de fleste områder er givende, da den for de disciplinerede giver mulighed for at lære en masse om, hvordan man strukturerer møder, overholder deadlines, håndterer samarbejdsvanskeligheder og meget mere.

De stærke og svage
Kommunikationsuddannelsen på RUC har altså både nogle stærke og svage sider. De kan kort sammenfattes i:


5 stærke
- Kandidater fra RUC er generelt gode til:

· Samarbejde og gruppekreativitet
· Problemknusning
· Arbejde med kvalitative metoder
· Tværfaglighed – har stort kendskab til andre fagområder
· Fordybelse – får gennem projektarbejde dyb viden, men indenfor et lille område.


5 svage
- Desværre er RUCere dårlige til:

· Selvstændigt at tage beslutninger
· At fatte sig i korthed
· Bearbejde kvantitative data
· Bred faglig viden – pensum udenfor projektarbejdet er begrænset
· Praktisk kendskab til forskellige medier

Værd at vide - info til fremtidige cand.comm.ere
Hvis du overvejer at tage en kommunikationsuddannelse på RUC, så er der et par ting, der er værd at vide, inden du beslutter dig. Hvis du vægter muligheden for at sammensætte din helt egen uddannelse, kan RUC anbefales. Men hvis dit valg af uddannelse også afhænger af andre ting, kan du måske have glæde af at vide, hvad der er in og out på kommunikation på RUC.

In

Instituttet – de nye bygninger, der er tegnet af samme arkitekt som det nye Statens Museum for Kunst, gør det rart at møde op til undervisning midt ude på en mark. Blandt andet er der en biograf, hvor de fleste forelæsninger foregår – så er man kun et bæger popcorn og en sodavandsholder fra at være i bio.

Guruerne - som Kim Schrøder, Jan Foght Mikkelsen og Søren Kjørup er at finde på gangene.

Biblioteket – som netop er indviet af Dronningen. Her er gode faciliteter, hvis man vil sidde på biblioteket og læse.

Out

Kantinen – her får du sandwich med gårsdagens ret som fyld (alt fra pastaskruer til flæskesteg), der smager af Rockwool og koster en bondegård –har til gengæld den bedste varme automat-kakao og en række af økologiske varer til de idealistiske studerende

Fester og caféer – er sjældent en succes. Dem skal man for det første selv arrangere, hvis man vil opleve noget festligt på kommunikation, så det sker næsten aldrig. Fredagscaféerne overlever sjældent semesteret ud, og af angst for at strande på en mark i beruset tilstand, flygter de fleste ind til byen.

Transport - Hvis du vælger at læse på RUC, så vælger du at læse på en mark. Det betyder, at du er afhængig af de to toge, der kører i timen. Du skal derfor være indstillet på lange ventetider, proppede togkupéer, hvor en siddeplads er en by i Rusland, og at du aldrig kommer hjem til tiden.



Vil du læse mere om kommunikationsuddannelsen på RUC, kan du gå ind på www.komm.ruc.dk. Hvis du vil vide mere om RUC, kan du besøge www.ruc.dk. Her finder du oplysninger om uddannelsesstedet og links til andre fag. Du kan blandt andet læse mere om uddannelserne Interaktive medier og Journalistik, som er tilknyttet samme institut som kommunikation.

Relaterede artikler

The missing ”ling” - Der findes næppe en højere læreanstalt andetsteds i dette kongerige, hvor erhvervslivets tjekkede, visionære, kapitalstæ...
De såkaldt ”forkerte” kommunikationsstuderende… - - Kommentar til artiklen The missing ”ling” skrevet 19. marts 2002. I den skinnende marmorbeklædte forhal på Handelshøj...
Diplomuddannelse for journalister og kommunikatører - Vil du mere i dybden med dit fag, og vil du videreuddanne dig uden at give slip på arbejdsmarkedet - så er diplomuddanne...
RUC’ere – Erhvervslivets kæledægger - Som studerende på KUA er det ikke altid lige nemt at føre en udbytterig samtale med en RUC’er. Taget i betragtning at in...
Hvornår brister boblen af kommunikations-uddannelser? - Tusinder risikerer at gå forgæves gennem Hum.- og Kom.-pølsefabrikken. Virksomhederne har ikke brug for flere generelle ...
Arbejd gratis og få et info-job! - Kommunikationsmedarbejdere sidder fast i stillinger de ikke ønsker, og nye tilbyder sig gratis for bare at få job. Arbej...

Giv din stemme

10 stemmer
3,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Digital projektleder

Se alle job Indryk job

Job

Presse- og kommunikationschef

Frist: 9. december

Digital rådgiver

Frist: 17. december

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.