Den fortabte generation

Generationen der er født i 1980'erne risikerer at opnå den tvivlsomme ære at blive den første generation af danskere siden middelalderen, der klarede sig dårligere end generationen før.
af Henrik Dahl

Jeg er netop fyldt 44 år. Det giver mig visse privilegier, som jeg uden tøven benytter mig af. Jeg kan holde enetaler for mine medarbejdere uden, at nogen vover at afbryde. Jeg kan blive fri for at arrangere julefrokost. Jeg kan blive fri for at skifte toner og tage fotokopier. Og så kan jeg lave reglerne, hvad der i det hele taget er temmelig smart.

Noget af det allerbedste ved at blive ældre har jeg ikke nævnt endnu. Det er, at jeg er fri for at være ung. Fri for gruppepres. Det er en uomgængelig del af ungdomslivet, og forhindrede mig som ung i at tage selvstændigt bestik af mange af ting. Fri for manglen på erfaringer, der som ungt menneske fik mig til at flagre rundt uden egentlig at have fattet, hvad det hele gik ud på. Og fri for det meste af den umodenhed, der som ung fik mig til at fejlfortolke andre mennesker, fare i flint over ingenting – og alligevel altid være bange for, om det, jeg gjorde, nu også var godt nok.

Et sidste privilegium ved at være gammel er, at man kan brokke sig over ungdommen. Så det vil jeg gøre.

Når det drejer sig om at passe på kroppen, står det rent ud sagt elendigt til med de unge. Sundhedsstyrelsen har igen og igen påvist, at danske børn begynder at drikke tidligt – og de drikker meget. Måske er det derfor, deres kondi ikke er så god. Jeg kan i hvert fald godt forestille mig, at det kan være svært at løbe ligeud med en ordentlig blæser på. Men under alle omstændigheder viste en undersøgelse i Ribe amt sidste år, at 16 – 19 årige piger typisk havde et kondital, man normalt finder hos 60-årige.

Så sent som for nogle få måneder siden blev der offentliggjort tal, der viste, at antallet af overvægtige børn er stærkt stigende. Og så har jeg endnu ikke nævnt de undersøgelser, der viser en stærk stigning i brugen af narkotika. Problemet er nok ikke helt lille, for det fremgår, at mange ecstasy-brugere slet ikke mener, de er narkomaner. Det er sådan nogen, der stikker sig i venerne og ser ulækre ud. Og det er noget helt andet end at stege sin hjerne med en lille, fiks pille med logo på.

Faktisk bliver man helt glad over, at der ikke er en stigning i antallet af unge, der ryger. Det ligger bare fast på et pænt, højt niveau. Men det kan vel også blive svært at nå at ryge alle de smøger, når man samtidig skal drikke vodka, æde junkfood og tage ecstasy.

Hvis der så blot var nogle kraftige hjerner inden i de blege, blævrende kroppe. Men ak. Nok en undersøgelse viste i 2003, at unge i 16 til 19-års alderen var i besiddelse af en nærmest afgrundsdyb uvidenhed om geografi. Mange vidste ikke engang, hvor en række danske købstæder sådan omtrent ligger. Og når det drejede sig om eksotiske verdensdele som Sydamerika og Asien var det endnu værre. Men det kan vel også være svært at finde ud af, hvor de forskellige byer ligger, hvis man ikke kan stave til hverken ”Nakskov” eller ”Lolland”. Og det er om ikke umuligt, så dog temmelig svært for den lille femtedel af eleverne, der forlader den hyggelige og selvtillidsopbyggende danske folkeskole som funktionelle analfabeter.

Heller ikke politik ved unge mennesker noget synderligt om. Det kan godt være, gratisaviserne har lokket flere unge til at læse nyheder. Og det er godt. Men den dækning af national og international politik, der giver en reel indsigt, finder man stadig i de store morgenaviser. Bag hvilke man til gengæld så godt som aldrig finder et ungt menneske.

Jeg vil stoppe opremsningen af elendigheder nu. Og jeg vil tage mine forbehold. For det første: reaktionære, gamle røvhuller som mig har altid ment, at det så sort ud med ungdommen. Og for det andet: reaktionære, gamle røvhuller som mig har et væsentligt medansvar for, at børn og unge er blevet ladt så godt og grundigt i stikken. Det er trods alt os, der har stemmeret – ikke dem.

Men så alligevel. Bare fordi man har paranoia, kan man altså godt være forfulgt alligevel. Og bare fordi man er blevet gammel, kan de unge godt være nogle drys alligevel. Jeg mener: når man ikke kan drive unge mennesker ned i løbeskoene, eller op på cyklen eller væk fra fjernsynet og spisekammeret ind til avisen og de gode bøger, så giver man på et tidspunkt op. Når hverken bønner eller trusler eller motivationspædagogik eller noget som helst andet tilsyneladende hjælper, ender man til sidst med at tænke: hvad fanden. Nu bruger jeg formuen selv uden at efterlade noget til arvingerne. Efter os bliver det alligevel syndfloden.

Jeg kan rent ud sagt ikke forstå, hvorfor Dansk Ungdoms Fællesråd mener, at valgretsalderen bør sættes ned til 16 år. Og det er der flere grunde til.

Hvis jeg skal være helt alvorlig og sociologisk, mener jeg ikke, der er belæg for at mene, at ungdommen slet og ret bliver værre og værre. Jeg mener, der er belæg for at mene noget, der for så vidt er langt værre. De sidste mange hundrede år har hver ny generation overgået den forrige. Den er blevet højere, stærkere, ældre, klogere og rigere end den forrige.

Problemet er med andre ord ikke ungdommen generelt. Det er den nuværende ungdomsgeneration. Sådan cirka de børn og unge, der er født i firserne. Hvad angår den gruppe mener jeg, der er godt belæg for i det mindste at stille spørgsmålet. Vil den generation også blive højere, stærkere, ældre, klogere og rigere end de forrige - altså min generation fra 1960'erne og den mellemliggende generation fra 1970'erne? Det kan ikke udelukkes - men meget tyder på, at 1980'er generationen skal tage sig gevaldigt sammen.

Ellers vil den generation, der er født i 1980'erne, opnå den tvivlsomme ære at blive den første generation af danskere siden middelalderen, der klarede sig dårligere end generationen før.

Selv om så 1980'er-generationen klarer sig dårligere end generationen før, skal årgang 1986 naturligvis have sin valgret i år. Og næste år 1987'erne. Men vi skal i hvert fald ikke sætte valgretsalderen ned. For til det mangler de 16-17 årige helt åbenbart både viden og modenhed.

Problemet er ikke, at unge får ansvaret for sig selv i 16-årsalderen. Faktisk synes jeg, det er fint, at både den seksuelle og kriminelle lavalder ligger væsentligt under 18 år. Problemet er et helt andet og langt værre. Hvis vi giver de 16-17 årige valgret, får de ikke bare ansvaret for sig selv. Det har de på mange måder allerede, og det er helt fint. Spørgsmålet er, om det nu også er en god idé at give en flok fede, forpustede og fordrukne ignoranter ansvaret for alle os andre? Det tror jeg hverken, tiden eller de selv er modne til.







Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også