Den svenske møbelgigant IKEA har for alvor fået ørerne i maskinen, efter at ledelsen i Danmark for nyligt frejdigt udsendte en meddelelse om, at man fremover sløjfer den årlige julefrokost. Ifølge den danske ledelse stemmer julefrokosten ikke længere overens med den identitet, IKEA har i dag, hvor medarbejdersammensætningen begynder at ligne det omgivende samfunds kulturmangfoldighed.

Alt så ellers lyst ud for IKEA, da man i starten af september løftede sløret for en ny og fremsynet personalepolitik, som bla. bestod af valgfri arbejdsuge efter barselsorlov, automatisk optjening af seks måneders ekstra opsigelse for ansatte over 40 år, bedre muligheder for, at chefer arbejder på deltid, fire ugers ekstra barselsorlov til partner og frihed til kun at arbejde mellem 8 og 16 for forældre med børn i alderen 0-6 år. Ikke så ringe endda og de offentlige myndigheder, fagforbundene, arbejdsmarkedsforskere, ja selv arbejdsgiverforeningerne stod på nakken af hinanden med rosende ord til den modige virksomhed.

Men med meldingen om at der ikke længere er snaps, flæskesteg og risengrød på programmet til jul, har virksomheden åbenbart gjort sig skyldig i noget, der tangerer blasfemi - de mange modreaktioner efter udmeldingen taget i betragtning. Beslutningen blev ellers truffet med det ædle formål at stoppe/erstatte aktiviteter, som ikke alle medarbejderne kunne tage del i. Da julen som bekendt er en kristen begivenhed - der egentlig ikke har andet til fælles med julefrokosten andet end det tidsmæssige sammenfald - og som IKEA ledelsen har vurderet, afskærer de etniske medarbejdere at deltage i. Samtidig er julefrokosten traditionen tro tæt forbundet med indtagelse af absurde mængder alkohol og gris, som strider med enkelte religioner. Ja så måtte den årlige julefrokost lade livet. Og det har helt tydeligt faldet mange mennesker for brystet, at der nu røres ved IKEA-medarbejdernes ret til at holde julefrokost. De stakler. Bemærk i øvrigt ordet ret - for julefrokosten er i mange menneskers verdensbillede en rettighed på linie med grundloven og menneskerettighederne og ikke et privilegium eller en gave til de ansatte fra ledelsen.

Noget tyder på, at beslutningen om at afskaffe julefrokosten ikke har været helt så gennemtænkt af ledelsen i IKEA. Reaktionerne er mildest talt kommet bag på virksomhedens direktør Peter Høgsted, som er noget forundret over de kraftige udfald. Fra de etniske indvandreres talsmænd til det rabiate Dansk Folkepartis opfordring om at boykotte IKEA lyder budskabet at her har IKEA altså rørt ved noget de skulle have holdt sig langt væk fra. Rører man ved noget så dansk som julefrokosten, kan man ikke forvente andet end at få nogle rap over fingrene, og det ser ikke ud til, at ledelsen har tænkt konsekvensen til ende.

At afskaffe julefrokosten, så alle medarbejderne uanset etnisk oprindelse eller religion inkluderes, er virkelig noget der kan få Hr. og Fru Danmark op af divaneseren, gribe fat i kuglepennen og skrive et læserbrev. Men hvad er det egentlig, IKEA har gjort sig skyldig i? IKEA har jo ikke frarøvet medarbejderne en fest ved juletid. Fest bliver der - "Vi kalder det blot ikke julefrokost", siger Peter Høgsted til Børsen (01/10/01). Og her har Peter Høgsted fat i kernen. Det handler overhovedet ikke om jul og frokost, det handler om IKEA, og det image man forsøger at bygge op omkring en virksomhed med plads til alle.

Ingen kan fortænke IKEA-ledelsen i at ville skabe en fælles virksomheds-identitet, som tilgodeser alle medarbejderne. Det er der megen logik i og det arbejdes der på i mange virksomheder landet over. Men når man tager noget så kært som julefrokosten fra medarbejderne, fjerner man en del af deres kulturelle identitet i arbejdssammenhæng. Men den kulturelle identitet findes, uanset om der er noget, der hedder IKEA eller ej. Ligesom nogle er buddhister, Jehovas Vidner, jøder, scientologer uanset tilknytningen til IKEA eller ej. Samtidig sidder de etniske medarbejdere og føler sig som gidsler i en situation de ikke har lyst til at være en del af.

Du må ikke have andre guder end……
IKEA's budskab synes derfor at være: "I må være, dyrke, tro og mene hvad I vil, bare ikke når I har IKEA-uniformen på." IKEA's ærinde er altså en nivellering af de ansattes kulturelle, etniske, religiøse baggrunde for således at fremstå som en homogen medarbejderstab. Flerkulturelle indslag skygger for IKEA-identiteten og ingen identitet må konkurrere med IKEA's.

IKEA's udmelding synes på den baggrund at få den stik modsatte effekt end den tiltænkte. I ønsket om ikke at fremmedgøre en bestemt medarbejdergruppe, risikerer man at fremmedgøre alle fra deres egentlige identitet. Nu lyder det jo lidt flot at påstå, at noget så banalt som en julefrokost har noget med ens identitet at gøre. Men hvis man tænker over det, så er begivenheden noget, der bygges myter op omkring. Lederen må lægge ører til knap så appelsinfrie medarbejdere, man finder kopier af et par bare bryster i skraldespanden ved siden af kopimaskinen…. Ja tilføj selv. Disse myter kan naturligvis også opstå i andre festlige sammenhænge der ikke har noget med jul at gøre. Det springende punkt er derfor nok snarere den særlige danske fest- og drukkultur, som ikke tiltaler så mange andre end danskerne selv.

IKEA's forsøg på at fremstille sig selv som en rummelig arbejdsplads for alle, er således blevet til et signal om at din kulturelle baggage må du hellere lade blive derhjemme hvis du vil arbejde i IKEA.

For hvis det var julen det hele handlede om, måtte IKEA's politik vel også få betydning overfor kunderne. Man kan vel ikke risikere at fremmedgøre sine kunder ved at have julerelaterede varer i sit sortiment. Restauranten må ligeledes nøje overveje menuen. Halal, kosher, vegetar - ja der er mange faldgruber når man vil gøre det godt.