Demokratiet er for populært

Da Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen midt i en hed valgkamp udgav bogen ’Det populære demokrati. Et opgør med populismen’ fik den fyldig omtale i medierne. Måske var det fordi, at bogen problematiserede samme valgkamp med politikere, der lovede til højre og venstre, og penge, der ikke blot strømmede ud af statskassen, men også af tv-apparatet. Kforum har talt med medforfatter til kritisk bog om vor tids folkestyre og langer ud efter de elektroniske medier, partierne, navngivne politikere og deres kommunikationsfolk.
af Mikael Jalving


Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen: Det populære demokrati. Et opgør med populismen, 157 sider, 225 kr. Tiderne Skifter 2005. ”En skandale”, udbryder adjunkt Henrik Stampe Lund om valgkampen blot en uge senere. ”Da statsminister Anders Fogh Rasmussen på valgaftenen kaldte sin kone for ’anti-spin’, kunne vi ikke vide, om det også var spin”, siger han og tilføjer: ”Det er meget svært at måle troværdigheden i politisk kommunikation i dag.” Men er det troværdigheden eller snarere manglen på samme overhovedet et nyt problem? ”Principielt er der ikke noget nyt i at interessere sig for retorikken, for iscenesættelsen og publikums rolle”, forklarer Henrik Stampe Lund. ”Det har man gjort siden antikken. Det nye er mediernes rolle. Og de holder sig ikke tilbage, for nu at sige det pænt. Tag f.eks. alle de her meningsmålinger. Det er jo ikke noget, politikerne har fundet på. Det er noget, medierne excellerer i, fordi der skal ske noget i ventetiden. Der ligger et kæmpe paradoks i, at samtidig med at vi bliver stadig klogere og uddannede, bliver vores medier stadig mere primitive.” Kan de elektroniske medier overhovedet bruges i demokratiets tjeneste? ”Ja, det tror jeg helt bestemt. Og jeg tror, at det er en skrøne, at tv skulle være dårligt til at formidle det komplekse. Hvorfor kan Danmarks Radio ikke lave en ganske almindelig intellektuel samtale, når det nu kan lade sig gøre i Sverige, Tyskland og Frankrig? I bogen fremsætter vi en 10-punktsplan som modtræk til tidens populisme, og vi anbefaler f.eks. politikerne at betjene sig meget mere af internettet med henblik på at lodde befolkningens holdning til konkrete forslag, men samtidig siger vi, at det er helt afgørende, at politikerne tør udtale sig med en autoritativ stemme. Ellers bliver folkestyret til det rene gas.” Demokrati ude af balance Henrik Stampe Lund fremhæver, at hans mål er en bedre balance mellem det repræsentative og det direkte demokrati. Det vil med hans egne ord sige en blanding af folkets vilje og en forædling og filtrering af samme: ”Alle, der har tænkt over demokratiets væsen siden Aristoteles over de amerikanske forfatningsfædre til i dag, er enige om denne definition og om denne blanding, hvormed folkeligheden bliver forfinet af folkets repræsentanter. Men vi er i dag hastigt på vej bort fra dette ideal.” Hvor ser du det? ”Hvis vi nu tager statsministeren under den afsluttende partilederdebat på DR1 og TV 2, så er det værd at lægge mærke til, hvad han svarer på spørgsmålet om efterløn. Hans svar er i bund og grund, at hvis han har en politik, så vil han lægge den frem inden næste valg. Dvs. han har ikke nogen politik, han skal først ud og hente den i befolkningen. Dermed reducerer han det repræsentative demokrati til et direkte demokrati.” Forudser du, at manglen på indhold i dansk politik vil føre til krav om en mere ærlig kommunikation? ”Ja, det gør jeg. Men kravet vil sandsynligvis ikke komme fra partierne selv. Jeg er sikker på, at der er stadig flere borgere, som vil diskutere politik og fremtid og ”Hvad gør vi?”, men partierne er i dag ikke særligt godt egnede til den slags. Ulykkeligvis. Historiens ironi kan derfor godt blive, at partierne faktisk vil komme for sent til en lang række vigtige diskussioner, som bliver taget alle mulige andre steder. Jeg tænker f.eks. på debatten om velfærdsstaten, om de nødvendige reformer. Læs Velfærdskommissionens rapport – den er kun på 50 sider – og se, hvad jeg mener: De tør godt lægge tingene frem, og det er glimrende! Partierne risikerer at gøre sig selv overflødige, hvis de ikke udviser politisk rygrad, hvis de ikke siger fra, når debatten og kommunikationen bliver for åndssvag.” Den ny kommunikationsklasse Henrik Stampe Lund afviser, at der findes sådan noget som en objektivt rigtig kommunikation, men han mener, at populisme også handler om debattens tone og form. Gider folk argumentere for deres sag, gider de bruge en ordentlig tone, spørger han retorisk og tilføjer: ”Saglighed er saglighed, uanset hvor man står politisk. Det må vi som fornuftsvæsner kunne blive enige om, den rent faktuelle side af sagen…” Hvad så, når politikerne smider om sig med tal og millioner af kroner? ”Det er også populisme, for der er ingen vælgere, der kan gennemskue tallene. Det er vist heller ikke meningen. Populismen nøjes ikke med at forenkle, det gør enhver formidling; populismen påstår, at virkeligheden er enkel. Her bærer den nye klasse af professionelle kommunikatører en del af ansvaret. Det er journalisterne, der går ind i det felt, hvor indflydelsen ligger, fordi de har forstand på medier. Dermed får de en privilegeret rådgiverrolle. I Tyskland er det nu sådan, at embedsmænd i ministerier læser ugebladet ’Der Spiegel’ for at måle, hvordan f.eks. en lov eller en beslutning bliver modtaget. Jeg er bange for, at uanset om man er jurist eller økonom eller noget helt tredje, så betyder det alt sammen mindre nu, hvor formidlingsdelen er blevet det vigtigste. Retorik og formidling er godt, men det er jo også typisk her, manipulationen ligger gemt.” Frihed som politisk tema Alligevel håber Henrik Stampe Lund, at partierne vil være i stand til at forny sig. Der er efter hans mening stadig en chance for, at det lykkes for dem at udvikle, hvad han kalder for deres idépolitik: ”Det nye er jo, at flere og flere mennesker er parate til at betale en lidt højere pris for friheden end tidligere.” Pris? ”Ja, de er parate til at løbe en større risiko – på egne og andres vegne. Viljen til omfordeling er mindre end tidligere, og det har Venstre set. Socialdemokratiet kommer derved til at fremstå som dem, der vil det gamle, de er blevet de reaktionære. De vil gerne have frihed, men de vil i øvrigt gerne forvalte den for folk. Hvis Socialdemokraterne skal tilbage på den politiske scene og have fat i magten, må de formulere en troværdig politik omkring frihed. De skal vise, at de mener det og ikke bare siger det. Deres udfordring består derfor heller ikke i at sælge varen bedre eller blive bedre til spin, men at producere en bedre vare.” Ledere der går forrest Her kunne de faktisk lære noget af den ny EU-forfatning, mener Henrik Stampe Lund. Nemlig fra forfatningens præambel, hvor Europa beskrives som ’et privilegeret sted for menneskehedens forhåbninger’. ”Det interessante ved den formulering er, at hele verden har håbet, men at det er i Europa, at håbet er blevet realiseret, hvilket jo er en kendsgerning.” Efterlyser du ikke dermed en mere følelsesladet politisk retorik? ”Det mener jeg ikke. Jeg siger bare: Politik kan defineres som en kontrakt, hvor man først spørger vælgerne, hvad de mener, og derpå selv mener det samme og trykker nogen flotte plakater. Politik kan imidlertid også defineres som menneskets forhåbninger. Hvis ikke det sidste var rigtigt, ville vi aldrig have set figurer som Willy Brandt i efterkrigstidens Tyskland eller Winston Churchill i 1940 eller Tony Blair, der modigt gik i krig i Irak på trods af en stor modstand i den britiske befolkning. De udtrykker hver for sig det ærlige og moralske standpunkt. De udtrykker anti-kontrakt.” Er det ikke naivt at forestille sig mere af den slags? ”Der vil altid være en kamp mellem kontraktkommunikation og det modsatte. Der vil være plads til ærlig og karismatisk kommunikation, når der er personlighed til det. Jeg mener, at der er brug for ledere, der går forrest, ikke bagerst.” Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen: Det populære demokrati. Et opgør med populismen, 157 sider, 225 kr. Tiderne Skifter 2005.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job