'Demo or Die.' Demonstrér hvad du arbejder med eller forsvind. Det er det enkle motto, som sikrer, at studerende og forskere ved det stratosfærisk berømte MIT Media Lab til stadighed er på forkant med udviklingen indenfor den medieteknologi, der i disse år forandrer verden.

På Media Lab er forskning og kommunikation i den grad integrerede størrelser. Hvis man ikke kan forklare folk, hvad man arbejder med, så kan man godt vinke farvel til det hele. Hvad enten ens forskning er god eller ej gælder det, hvis man ikke kan 'do a god demo', så er man så godt som død.

Et af resultaterne af denne 'demonstrations-kultur' er, at studerende og forskere på Media Lab kort og præcist kan forklare deres forskning for enhver besøgende. For eksempel udelades de tekniske detaljer, der ofte bidrager mere til at forvirre end til at skabe klarhed. Det er ligegyldigt, om det visualiseringsværktøj den studerende arbejder med, bruger Java eller Flash. Det er kun selve hovedideen, som bliver præsenteret.

Hvis den besøgende derefter bliver interesseret i at høre mere, kan den studerende eller forskeren gå yderligere i detaljer.

Forklar dig på 5 minutter
Demonstrationskulturen på Media Lab hænger naturligvis tæt sammen med, at de på Media Lab forsker i dimser alle slags. De bygger ting. Som robotter, software eller andet, der er velegnede til at blive vist frem.

Det er ikke al forskning, der kan vises frem på samme måde. Derfor bør man måske omskrive 'demo or die' til 'kommuniker eller forsvind' for derved at tilpasse sloganet til selv de forskningsinstitutioner, der ikke tager udgangspunkt i ingenør-traditionen. Men selv hvis man laver den omskrivning, er der kommunikationsmæssigt meget at blive inspireret af fra Media Lab.

Det fandt jeg ud af, da jeg for nyligt besøgte organisationen. Learning Lab Denmark, er sponsor for MIT Media Lab, og jeg var i Boston for at finde ud af, hvordan forskningsinstitutioner i Danmark kan lære af den måde, forskning bliver kommunikeret på Media Lab.

Mest slående er kravet om at man kort og præcist kan forklare hvad man laver. "Vi kan give dig en 5-minutters, en 15-minutters eller en 30-minutters version af alle vore forskningsprojekter," fortalte en forsker mig således.

"Når der kommer nye studerende på Media Lab, forventer jeg, at de ser mig demonstrere mit arbejde overfor sponsorer og andre besøgende, så de bliver optrænet i selv at kunne demonstrere deres projekter. Det er en del af kulturen her, at man skal få sine pointer igennem i et så simpelt sprog som muligt," sagde han.

Kommunikation giver succes
Og demonstrationer er netop ofte blevet identificeret som nøglen til MITs Media Lab succes. I et paper med titlen 'Why the MIT Media Lab Works' opsummerer K. Haase fra Media Lab demonstrations-kulturens styrke med følgende ord:

"Demonstrations push the limits of our scientific and engineering research at the same time that they make the problems and promises of our research more understandable to sponsors and other visitors."

Hvis forskningen skal have en virkning er det altså nødvendigt, at den bliver forklaret kort og præcist. Og det, at folkene på Media Lab er så gode til at kommunikere klart har bidraget til, at de i dag er en af de førende akademiske institutioner i verden.

Selvfølgelig leverer forskerne på Media Lab noget af den bedste og mest innovative forskning i verden. De lever således klart op til det traditionelle akademiske krav om at man skal publicere i akademiske tidsskrifter for at være noget ved musikken. Men selv om det er stadig er nødvendigt at kunne publicere, så er det ikke længere tilstrækkeligt.

For på Media Lab er det i høj grad deres kommunikative evner - at få deres sponsorere til at se relevansen af det, de laver - der har været med til at gøre institutionen så succesfuld, som den er i dag. En succes, der i øvrigt har betydet, at der i de sidste år er oprettet filialer af Media Lab i både Indien og Irland.

Hvad kan vi lære i Danmark
Jeg mener, at andre forskningsinstitutioner i verden kan lære meget af Media Labs demonstrations-kultur. Det gælder i hvert fald for danske forskningsinstitutioner. Med risiko for at overgeneralisere, virker det som om danske forskere er meget gode til levere 30-minutters versionen af deres forskning, hvorimod de ikke lægger stor nok vægt på at arbejde med 5-minutters versionen.

Det er ærgerligt. For det er i bund og grund vigtigt at kunne formidle den korte udgave af hvad et forskningsprojekt handler om. Og fortælle historien således at tilhørerne bliver motiverede til at høre mere. Ja det er vel nærmest altafgørende afgørende her i overgangen til videnssamfundet.

Hvis ikke viden bliver delt, hvis ikke eksperterne præsenterer deres resultater og tanker for dem, som kan bruge denne viden i praksis, vil forskningen ikke have den effekt på samfundet som den kunne have. Det samme vil være resultatet, hvis ikke dialogen fra forskernes side tager udgangspunkt i et sprog, hvor brugerne kan forstå det, der bliver sagt.


Hvad er så hemmeligheden?
Men hvad er så nøglen til Media Labs succes? Hvad er deres hemmelighed? Snarere end én trylleløsning er det en kombination af faktorer, som har været bag fremvæksten af deres demonstrations-kultur.

Det handler først og fremmest om øvelse. Folkene på Media Lab laver demonstrationer hele tiden. Hvor meget kan man se, når man besøger stedet og taler med studerende og forskere. Her kan man ikke undgå at blive forbløffet over den konstante strøm af gæster fra hele verden.

3.5 grupper fra erhvervslivet, den offentlige sektor eller andre forskningsinstitutioner besøger i gennemsnit Media Lab hver af årets 365 dage. Umiddelbart efter jeg havde mødtes med Media Labs direktør Walter Bender skulle han således vise den kinesiske undervisningsminister og hans følge rundt i huset. Disse mange besøg gør, at forskere og studerende igen og igen bliver nødt til at forklare deres forskning for udenforstående.

Til gengæld får de naturligvis også en masse nye input. Hvordan skal et bestemt stykke software skrues sammen, hvis det for alvor skal hjælpe virksomheder med at lave videndeling. Eller hvad med. Det er ikke kun de besøgende, der nyder godt af den klare kommunikation. Også for forskerne selv er det en fordel, fordi det fremmer dialogen mellem dem og det omliggende samfund.


Alt ligger i navnet
For det andet handler det om at give forskningsprojekterne navne, som bærer det grundlæggende projektindholds kerne i selve navnet. Bare se på nogle af forskningsprojekterne på Media Labs hjemmeside: Things that Think, comMotion, InVision, e-Rationality. Her er problemstillingen fanget i projektets navn, på en måde så det lyder fængende.


For det tredje handler det om at turde udfordre de traditionelle akademiske normer. Adskillige folk på Media Lab fortalte mig, at på det øvrige MIT blev Media Labs vægtning af kommunikation ikke rigtigt påskønnet.

Det betyder dog ikke at Media Lab vil opgive sit fokus på klar og målrettet kommunikation. Langt fra.

Ledelsen skal støtte
Og sidst men ikke mindst er støtten fra ledelsen på de akademiske institutioner altafgørende. Man kan ikke bare lægge ansvaret for at kommunikere over på den enkelte forsker. Ledelsen bliver nødt til aktivt at støtte kommunikationstiltag, både ved at tilføre øgede ressourcer til kommunikationsindsatsen og ved at fremme en kultur, hvor kommunikation gives højeste prioritet.

De fleste folk jeg talte med i Boston pegede, på den indflydelse Media Labs grundlægger, Nicholas Negroponte, havde på opbygningen af demonstrations-kulturen på Media Lab.


"Nicholas er en fremragende forsker og et salgsgeni samlet i et menneske," sagde en af medarbejderne. "Han har været altafgørende for opbygningen af vores kultur."

Hertil kommer, at Negroponte i sin tid som leder af Media Lab var medstifter af 'Wired Magazine' og herudover forfatter til best-selleren Being Digital fra 1995. Her viste han altså gennem eget eksempel, hvor vigtigt det er, at forskerne deltager i den offentlige debat.

Og jeg tror, at det er svært at undervurdere lederens rolle i denne sammenhæng. Da jeg besøgte Boston for at være til sponsormøde på Media Lab havde jeg også aftalt at mødes med kommunikationsafdelingerne på Harvard Business School og Harvards Kennedy School of Government. Også her var beskeden, at ledernes rolle i at støtte og motivere deres forskere til at blive bedre til at kommunikere er altafgørende.

Brobyggere
Jeg tror, at danske forskningsinstitutioner kan lære meget af den måde, man tænker kommunikation på MIT Media Lab og på andre førende universiteter i USA. Og jeg tror, det er afgørende, at forskningsinstitutionerne bliver bedre til at kommunikere, hvis den viden, de producerer skal have finde vej ud i det omliggende samfund.

Hvilket igen er nødvendigt, hvis vi i Danmark skal kunne finde os til rette i overgangen til vidensamfundet. Danske forskningsinstitutioner er gode til at forske. Det er godt for os alle. Men hvis vi som samfund for alvor skal have gavn af forskningen, skal der sættes fokus på kommunikation.

I dag ser de fleste forskningsinstitutioner forskning og kommunikation som to adskilte områder. Men kommunikation og forskning skal blive to sider af samme sag, hvis forskningsinstitutionerne skal indtage deres rette plads i det vidensamfund, der er ved at vokse frem. Her er det hidtidige 'publicer eller forsvind' for snævert. I det alternative 'kommuniker eller forsvind' er en ambition om at indgå i en dialog med en bredere kreds, end de kollegaer, der læser de akademiske tidsskrifter.

En sådan ambition vil være til gavn for alle. Ikke mindst forskerne selv.

Denne artikel har tidligere været bragt på Learning Lab Denmarks hjemmeside, www.lld.dk.