Fremtiden er Airb2b

Deleøkonomiens peer to peer-tankegang, hvor private udveksler for eksempel lejligheder eller biler, breder sig nu til forretningslivet. P2P er det nye B2B.
 
Alle vil have en bid af deleøkonomiens kage. Nu er det ikke længere kun P2P-virksomheder som Airbnb, der nyder godt af 'weconomy'. Også B2B-virksomheder er hoppet med på bølgen. 
 
Vi trækker tillid fra og lægger kvalitet til
En vigtig pointe i vores artikel om deleøkonomiens peer to peer, 'bytte-bytte-købmand' er, at tillid er en altafgørende faktor for, at deleøkonomiske initiativer kan overleve og vokse sig store og mægtige. Når de lokale ligemænd handler med hinanden, og det traditionelle mellemled er væk, kræves det, at man har tiltro til hinanden, når man bliver fragtet fra København til Århus, eller når man tager imod mad fra en fremmed. Hos virksomhederne er tillid dog ikke formlens facit.
 
Når deleøkonomiske koncepter skal indtænkes i en business to business-sammenhæng, bliver kvalitet nøgleordet. For virksomhederne handler det om, at arbejdsopgaver skal eksekveres asap og på den bedst mulige måde. Her kan kvalitet oversættes til øget bekvemmelighed, hastighed, anvendelsesmulighed eller bare et bedre slutprodukt. Kvalitet bliver altså virksomhedernes primære grund til at skulle gentænke arbejdsgangene og inkludere nye, specialiserede og måske endda mere kompetente løsninger til at få hjulene på firmabilen til at rulle derudad.
 
Samlebåndsarbejdet er indført
Charmerende lyder det ikke, men ideen er god nok. Deleøkonomiens indtog i business to business-relationen får virksomheders forretningsmodel til at være mere åben og omstillingsparat. Her inviterer man nabovirksomheden indendørs og skaber i fællesskab noget, som tidligere ikke har kunnet lade sig gøre. Eller man tilbyder sin virksomheds kernekompetencer til andre. Virksomhederne kan altså enten selv vælge at sælge ud af deres enestående kompetencer, eller de kan outsource opgaver, der med fordel kan løses af eksterne eksperter. Heri ses en slags samlebåndseffekt, hvor hver virksomhed tilfører robotten på båndet hver deres særegne dippedut.
 
Deleøkonomiens indtog i business to business-verdenen kan på sin vis sammenlignes med samlebåndsarbejde. 
 
Mange spirende koncepter
Men er der overhovedet noget nyt ved denne tanke, eller har den smarte arbejdsmodel bare fået et nyt og hipt navn? Vi har jo i årevis rakt hånden ud efter hjælp hos både konsulentvirksomheder og vikarbureauer, så tanken om at hente ekspertise udefra er i sig selv ikke specielt ny. Det nye element ved denne arbejdsmetode findes i mængden af spirende koncepter, der får virksomheder ind i tankegangen om at arbejde sammen.
 
De store virksomheder kan for eksempel bruge deleøkonomiske koncepter til at flytte en fast post fra Excel-arket til en varierende. Har man kun behov for en projektleder i forbindelse med et event, kan man hyre sådan én for perioden i stedet for en fastansættelse, der triller tommelfingre, efter arrangementet er afholdt. Det kan også være, at virksomhedens bogholder uheldigvis har brækket armen lige inden det store årsregnskab. Her kan man hyre en stand-in til netop at give sig i kast med denne specifikke opgave. Altså aktiviteter som kun bliver praktiseret, når der er behov for det. Du tænder og slukker selv for kontakten.
 
Crowdsource giver deres kunder on demand-adgang til en veluddannet arbejdsstyrke, samtidig med at de producerer og leverer indhold  uden binding og helt fleksibelt. Læs mere på Crowdsources hjemmeside.
 
Deleøkonomiens horisontale model
Samtidig kan virksomheder, der lige er begyndt at kravle, hurtigt få ben at gå på med deleøkonomiens horisontale model. Her er der grobund for at træde ind på markedet uden uoverskuelige omkostninger, fordi man mødes med andre virksomheder ved samlebåndet. Det er muligt at få direkte adgang til de ressourcer, der skal til for at få sparket virksomheden godt i gang. Det kunne for eksempel være lokaler, en revisor, maskiner, en kundebank, transportmidler – et par krykker, du kan smide væk efter brug, når det er begyndt at gå fornøjeligt derudad.
 
Deleøkonomiske koncepter for virksomheder er smarte, for du betaler nemlig kun for lige netop det, du skal bruge, når du skal bruge det. Ikke en brøkdel mere. Disse løsninger kan for det første være økonomisk fordelagtige for din virksomhed, for det andet kan de mindske ressourcespild og højne din virksomheds sociale ansvar. Sidst, men ikke mindst, kan virksomheden tilpasse sig markedet ved at gøre brug af de bedste og nyeste ideer og metoder. Og markedet ved vi jo, mildest talt, er lige så omskifteligt som septembervejrsprognosen.
 
Samarbejdende virksomheder
Den hollandske virksomhed Floow2 er en af de største fisk i havet, når det kommer til B2B-deling. De har lavet en online markedsplads, hvor virksomheder imellem kan boltre sig i deling af udstyr, færdigheder og viden. Det er Floow2’s vigtigste opgave at kunne forene behov og efterspørgsel, uanset om det gælder en kranbil, et MRI-scanningsapparat eller en værtinde til en presselancering. Her er gennemsigtighed og garantien for at kunne leje diverse ressourcer, når det er nødvendigt, det bærende element i Floow2’s virksomhed.
 
Se her, hvordan Floow2 virker  trin for trin.
     
Et eksempel på en dansk spiller på markedet, som gør brug af B2B-deling, er kontorhotellet SOHO. Konceptet går ud på, at man lejer sig ind som virksomhed og på den måde får outsourcet kontordriften, samtidig med at man får økonomisk glæde af stordriftsfordelene. På den måde bliver det muligt at koncentrere sig fuldt ud om sin virksomheds spidskompetencer. Populært må det siges at være, for SOHO har denne sommer udbygget deres forretning med et lignede koncept under navnet NOHO.
 
Wework er et delefællesskab for start-ups.
 
Hvem kan bære dit brand?
Virksomheder kan med stor fordel gøre brug af forskellige deleøkonomiske koncepter. Ved at spare en fuldtidsansættelse, deles om printerpapiret eller låne en kernekompetence udefra, kan virksomhedens økonomi hurtigt få et opsving. Vi synes dog, at det er vigtigt at have in mente, hvilke arbejdsopgaver der kan outsources, uden at det skader brandet eller virksomhedens omdømme. Hvilke skuldre er solide nok til at bære brandets navn? Hvis kontoret er malet blåt, og dit brand er rødt, hvilke signaler vil kunderne i butikken så få? Godt og grundigt forvirrede og rundtossede vil de stavre ud af lokalet og måske ikke komme igen. Samtidig kan letkøbte varer i den deleøkonomiske verden skabe misforståelser hos modtagerne og sende billige signaler ud om manglende økonomisk overskud. Så for dit brands skyld: Tænk opgaverne igennem, og overvej – før det er for sent – om det kan tåle at blive løftet af fremmede flyttemænd?
 
HourlyNerd leverer 'consulting on your terms'. 
 
Når pegefingeren nu har tappet på denne pointe, så skal det siges, at deleøkonomien skaber mange gode alternativer til løsningen af de opgaver, som ikke er din virksomheds kernekompetence. Og denne deleøkonomiske tankegang er på nuværende tidspunkt hældt i en stor vandkande, så vi kan forvente, at der i den kommende tid vil spire en masse nytænkte initiativer op, som vil få virksomhedernes kvalitet til at vokse.
 
Læs mere from P2P to B2B: The next phase of the sharing economy her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også