Bytte-bytte-købmand
Den unge generation har de sidste ti år været forgangsmænd for at dele ud af deres private erfaringer, sindstilstande og billeder via forskellige sociale medier. Der er ingen tvivl om, at virtuel deling stadig er hot. Men indholdet har ændret form og er med til at skabe nye muligheder i dagligdagen. Deletankegangen har nemlig vundet indpas og sat sit præg på både virksomhedernes kerneprodukt og borgernes forbrugeradfærd. Men hvordan nåede vi hertil?
Lad os træde to skridt tilbage. 80’ernes forbrugsfest handlede om at kunne købe mere og meget, lån blev slynget ud fra bankerne, ligesom at dankortet flittigt blev svunget igennem maskinen for at få løvefødder til badekarret og endnu en benzinsluger ved siden af den anden karet i garagen. Dette forbrugsmønster var én af de mange grunde til, at en aggressiv finanskrise senere stormede storstilet frem sideløbende med, at den vestlige befolknings forståelse for klodens sårbarhed voksede. Resultatet blev en større ansvarsbevidsthed og en samfundsmæssig, kritisk stillingtagen til vores måde at leve og forbruge på. Deleøkonomien blev i den anledning et middel til at få hakket husstandens tjekliste af.
Forbrugsfesten er er afløst af en stigende bevidsthed om mulighederne i at låne af hinanden. Den økonomiske krise er en faktor i denne udvikling, men den stigende bevidsthed om miljøbelastning er også en faktor. Foto: Branding Strategy Insider
Den autentiske økonomi
Dette socialøkonomiske fænomen kan ses som en kritisk kommentar til samfundets hidtidige overforbrug, og bliver en tiltrængt modreaktion på den velkendte og hæmningsløse køb-og-smid-væk kultur, som vi har praktiseret de sidste tre årtier. Fidusen er at bruge mindre, at bruge det smartere og være mindre afhængig. Men udover sine økonomiske og praktiske fordele rummer deleøkonomien også et socialt aspekt, som har gjort fænomenet til en bemærkelsesværdig størrelse.
Deleøkonomiske koncepter rummer nemlig autenticitet. Et begreb som de fleste virksomheder og forbrugere leder efter med lys og lygte i håbet om at indfange den uhåndgribelige størrelse og omsætte den til mindeværdige oplevelser for sig selv og for andre. Et klart modsvar til det materialistiske og distancerede forbrug, vi før har kendt til. Deleøkonomien har i sinde at bringe os tættere på hinanden.
Genbrug er guld
Trendsales, Netflix og Airbnb er efterhånden kendte navne i danskernes tanker og samtidig alternativer og muligheder til at anskaffe sig nødvendige og afskaffe unødvendige ressourcer. Fænomenet strækker sig fra deling af biler, værktøj og hunde til udlejning af ens lejlighed eller et ekstra værelse til turister; fra bytning af bøger og kjoler til salg af små tjenester, ydelser og vi kunne blive ved. Deleøkonomien bygger på en peer-to-peer tankegang, og går i al sin enkelthed ud på at være fælles om at forbruge og herved opnå større værdi og udnytte ressourcer på bedste vis. Dét, som for hr. Jensen er en færdig, overflødig vare, kan for fru Nielsen være en guldklump, som opfylder et stort behov.
Det er en økonomisk forretningsmodel, der kort sagt argumenterer for adgang fremfor ejerskab. Hovedpointen er, at privatpersoner og virksomheder deler og udveksler varer, ydelser eller services imellem sig, og at der på denne måde primært købes adgang til varens nytte fremfor at købe hele produktet. Når man for eksempel skal hænge et nyt billede op på væggen, er det hullet til skruen, man har brug for, og ikke boremaskinen.
På websitet Minbildinbil.dk gør man en del ud af at forklare, hvorfor deleøkonomi er en god ide Illustration: Collaborative Consumption
Håndtrykket gennem de sociale medier
Tillid til det fremmede er et nøgleord på deleøkonomiens forhandlingsbord. Formen nødvendiggør en interaktion mellem mennesker, der ikke nødvendigvis kender hinanden. Det er altafgørende for en handel, at forbrugeren føler sig tryg ved at gå på disse handelsgange og kan orientere sig efter mulige advarsler eller anbefalinger. I denne sammenhæng udråbes den digitale kultur og de sociale medieplatforme som anledningen til, at dette princip i første ombæring kan etableres og dernæst bibeholdes. Det er specielt gennemsigtigheden, som disse fælleskaber indeholder i form af sociale anmeldelsessystemer af både udbyder og køber, der skaber et godt grundlag for at styrke tilliden i netværket.
I dag kan du for eksempel tage brug af de mange initiativer ved at købe din nabos hjemmelavede mad på Dinnersurfer.dk, du kan leje en hjælpende hånd til at samle dit IKEA-møbel på Ahandyhand.dk, eller du kan få rørt hjulene på din bil via Minbildinbil.dk, imens den alligevel skulle stå parkeret. En næstekærlig handling – men stadig for egen vindings skyld.
Hvad skal virksomhederne stille op?
Flere økonomer venter på, at forbrugsfesten med masser af kunder i butikken skal komme tilbage. For på den måde skal der skabes vækst. Vi tror på, at forbrugerne i dag ikke tænker i vækst, men snarere i indhold. For hvorfor købe og eje når man kan låne og leje? Det er en tendens, som er kommet for at blive, også selvom det ikke huer de vækstbesatte økonomer.
En kritik af den deleøkonomiske bølge peger på de stakkels, snart hule forretninger, som i dag godt kan mærke den lokale sammensværgelse, der ikke inkluderer dem. Hvad skal de stille op, nu hvor der er kommet en yngre og smartere model på markedet? Skal de lade priserne falde i takt med at nøglen drejes om?
Deleøkonomien udfordrer de tradtionelle virksomheder. På en konference i Paris tidligere i år deltog blandt andet direktøren for en stor byggekæde, der forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed ved at leje værktøj ud frem for at sælge det. Læs artiklen om konferencen her.
Flere virksomheder ændrer deres kerneprodukt for at imødekomme denne nye delekultur, da de har indset, at de ikke kan få vendt om på forbrugskulturen. En af de virksomheder, der har tilpasset sin forretning, er den store byggekæde Castorama i Frankrig. Virksomheden er begyndt at leje værktøj ud til sine kunder fremfor at sælge det, og CEO’en Veronique Laury udtalte tidligere i år til en konference om deleøkonomi i Paris: ”Mister vi salg på at hjælpe kunderne med at dele? (…) Ja, selvfølgelig, men pointen er, at det ville vi gøre alligevel. Nu er det os, der driver omstillingen, snarere end at blive ramt af den”. Denne virksomhed har indset, at de bliver nødt til at justere på visse dele i deres forretningsmodel og ligeledes, at de skal påtage sig en helt ny rolle, hvor de formidler deling af viden og værktøj samt gør-det-selv løsninger. Der er mange grunde til, at man som virksomhed skal tage sit kerneprodukt op til overvejelse og bevæge sig ud på nye græsgange for at efterkomme forbrugernes ønsker.
Faktum er, at deleøkonomien har vundet indpas. Både Anton fra Nørrebro og hr. Jensen fra Ringkøbing kan se idéen. Den ene betaler mindre for at få et indhold, som ikke længere skal stå og samle støv på den andens alligevel halvtomme HAY-reol. Den autentiske oplevelse giver historien ben at gå på, for emnet har en værdi, som klinger af bæredygtighed og næstekærlighed. Og det er et beat, som rigtig mange kan danse til.
Julie Lipsøe Jørgensen, Julie Cornett og Katrine Skanning, alle cand. mag. comm. fra AAU, har skrevet specialet ”Kunsten at ride på den kollaborerende bølge – en fællesskabende og værdifuld virksomhedsbranding af Dinnersurfer” Læs hele specialet her.
