Deanspace og P2Politik

Skrevet af

Kasper Fogh Hansen

69 artikler

0 indlæg

Kommunikationsforum fortæller historien om Dean og Internettet, og udpeger mulighederne for at lære af de enestående landvinddiger, Dean har gjort med politik og de tre W’er. Det er den største kommunikative nyskabelse, siden Woodrow Wilsons første propagandakontor i Det Hvide Hus. Howard Dean distribuerer den professionelle kommunikations værktøjer ud i sit enorme netværk. Vælgerne er med i skabelsen af politik. Samtale og deltagelse har fået en renæssance i verdens mest kyniske demokrati. Og i en verden hvor færre og færre gider gammeldags partipolitik, så har Dean svaret. Eller rettere: Han har fundet det på nettet.







Howard Dean med alle præsidenters præsident: Martin Sheen. Hvor er Rob Lowe - ude og skrive tale? Howard Dean er det nye navn i politik. Den vrede mand fra Vermont, der efter eget udsagn vil repræsentere den demokratiske fløj af det demokratiske parti, vinder nok ikke sædet i det hvide hus når vinteren kommer. Men længe før har han tegnet et nyt billede af, hvordan man kan drive politik i en verden, hvor få gider politik eller politiske partier. En taber der former sin tid Præsident bliver han ikke, fordi han ligger tyve point efter Bush i alle meningsmålinger. Republikanerne har simpelthen den fedeste konto at føre valgkamp for, og vigtigere endnu: De er foran, før de har brugt en klink. Bush-regeringens alliance med amerikansk våben-, energi- og tungindustri er for økonomisk overlegen. Med Dean som den sandsynlige modstander har de allerede åbnet champagnen i Det Hvide Hus, længe før valget til december. Han er sikkert for radikal til at trække mange sydstatsstemmer, mener de. Og som alle de præsidentkandidater der taber, forsvinder Deans navn i de historiske annaler, når nytåret vender og Bush-dynastiet for første gang får lov at beholde det ovale værelse i to valgperioder. Vietnam-veteranen John Kerry Men det er så godt som sikkert, at han vinder det demokratiske partis nominering, da nomineringerne uden undtagelse i nyere tid altid er gået til den kandidat med flest penge. Og Dean har penge. Men mere om det senere. Selvom Vietnam-veteranen John Kerry vandt Iowas nominering natten mellem mandag og tirsdag, så er det Dean, der ligner en vinder. Alle meningsmålinger har ham i front i de næste primærstater, og Iowa betyder ikke det store. Værdierne fra Vermont Når Dean glider tilbage til lokalpolitik i det lille, progressive Vermont, eller genoptager sit medicinske virke, vil han, eller rettere hans kampagne, have udrettet noget enestående. Også selvom det overraskende skulle ske, at han kunne tabe nomineringen til at stille op mod Bush. For Dean har fået folk tilbage til politik. Eller rettere: Netværk af navnlig unge på Internettet har foræret Howard Dean en politisk organisation, der er mere talstærk, fleksibel og energisk end noget der er set i mange år i verdens eneste supermagt. Hvor kommer han fra? For et år siden henlå Howard Deans ambitioner om at blive det demokratiske partis kandidat i 2004 i det totalt urealistiske. 431 mennesker havde ladet sig registrere som tilhængere, og Dean figurerede på ingen af de politiske kommentatorers radarskærme. Det lignede en lokal vittighed i New England. Fra 431 til 530.000 I begyndelsen af december 2003, tolv måneder efter, havde 530.000 amerikanere registreret sig som aktive supportere af Howard Dean. Et tal der efter amerikanske forhold er enormt, men hastigheden hvormed hans popularitet er skudt i vejret, er ubegribelig for kendere af amerikansk politik. Hvor pokker kom Dean fra, spurgte en tv-kommentator? Han kom fra nettet, burde svaret have lydt. Fra chatrooms, blogs og communities er de væltet frem: De unge, amerikanske venstreorienterede, der har følt sig tilsidesat af sine egne politikere, forfulgt og hånet af den nuværende amerikanske regering. Et hypermoderne politisk parti Howard Dean er ikke en politisk messias blottet for taktiske holdninger. Hans alliance med de unge, intellektuelle amerikanere er et stykke hen ad vejen et fornuftsægteskab. Han deler ikke (officielt) deres liberale indstilling til dødsstraf eller våbenkontrol. Alligevel har han gjort ved amerikansk politik, hvad Napster gjorde ved musikindustrien. Alle andre kandidater, inklusive Bush, er snublet efter Dean i jagten på et internetcommunity, der kan give dem det, Dean har fået på rekordtid: Et hypermoderne politisk parti. Ikke et parti i konventionel form, men et netværk, en autonom sværm, der uafhængigt og kun meget løseligt styret, samler frivillige, rejser penge, arrangerer møder og agiterer for Dean. Hele teorien om netværkssamfundet er samlet i Howard Deans kampagne. Men for at forstå den, skal man høre historien om Meetup.com. Meetup.com Meetup.com er et online messageboard og communityforum. Grupper med en fælles interesse, fx heksekunst eller et bestemt fremmedsprog, kan mødes på meetup, og se om der er nogen i nærheden, der deler deres interesse. Herefter kan man skrive sammen og arrangere et møde i sit lokalområde. Historien om Dean starter på Meetup. MyDD.com En ung New Yorker, William Finkel, der arbejder for Meetup ledte efter en af de demokratiske præsidentkandidater, som han kunne få til at give sin arbejdsplads lidt opmærksomhed. I samarbejde med et af de mest populære venstreorienterede Blogs, MyDD.com, forsøgte Finkel at få et samarbejde i stand med John Edwards, en anden af de førende demokratiske præsidentemner. Edwards og hans kampagneledelse var imidlertid bange for at ligge i med de idealistiske ventrefløjsfolk, og deres flyvske ideer om et politisk netværk over nettet. De ville hellere bygge en kampagne op ad traditionelle amerikanske valgteknikker, som direct mail, polling, fokusgrupper og en politisk model, der ikke i samme omfang engagerer de potentielle stemmer.







Howard Dean med konen, der ikke vil opgive sin blændende medicinske karriere for at blive überhausfrau med globalt thekøkken og PR-klovn i det amerikanske politiske cirkus. Amerikanske ligestillingsforkæmpere elsker hende. Kernefamiliefetichisterne i bibelbæltet kan ikke se, hvad godt der skulle komme ud af det. Deans modvilje mod at trække sin familie og sit privatliv ind i valgkampen betragtes af flere som et langsigtet problem for Dean i forhold til hans muligheder for at slå Bush. Fortid og fremtiden i Silicon Valley Folkene bag MyDD.com og Meetup.com ville i første omgang lave en række møder, forhandlet på plads af de demokratiske græsrødder, og tog kontakt til Joe Trippi, Howard Deans kampagneleder, der har en fortid i Silicon Valley. Trippi har selvom det meste af hans karriere har ligget i den politiske konsulentbranche, et inderligt forhold til halvfemsernes drøm om et samfund revolutioneret af teknologien. Han modtog med kyshånd muligheden for at Meetup engagerede sig i Deans kampagne. I midten af 2002 blev der afholdt fem møder i USA, formidlet af Meetup, men så tog fanden ved sagen. Bloggere og chattere overalt i USA fik nys om Howard Dean, der selv deltog i Meetup-møderne, og desuden bloggede med folk der var interesserede i ham. Anden runde af Dean-møder på meetup blev afholdt 79 steder i fjorten forskellige byer. I efteråret 2003 var tallet 800 møder om måneden. Dean selv var blandt dem der taget med storm. Open source demokrati Dean startede sin egen Blog, han lavede Deanspace, et stykke open source software, som tilhængere kunne bruge til at kommunikere med hinanden. Når en interesseret vælger melder sig til enten en af Blogsene eller meetupgrupperne omkring Dean, så starter en lind strøm af invitationer til begivenheder. Ligesindede i nærheden opfordrer til at deltage ved forskellige begivenheder, eksempelvis til uddeling af materiale. Derefter følger opfordringer til at donere til specielle formål. · $345 contribution rents a van to take volunteers and supporters to caucus locations · $278 contribution pays for printing 734 brochures to be used on caucus night · $143 contribution pays for doughnuts and coffee for one caucus site · $56 contribution pays for food and lodging for a volunteer · $32 contribution pays for 400 reminder calls to favorable voters Denne liste over aktiviteter modtog K-forums ærbødige i dagene op til primærvalget i Iowa. Heri ligger de økonomiske muskler hos Dean. Mail after mail flyder ind med opfordringer til at skrive breve, til at deltage i møder. Op til de to første primærvalg har Howard Deans tilhængere skrevet 100.000 håndskrevne, personlige breve til potentielle stemmer med opfordring til at støtte Dean. Det kan lade sig gøre, fordi det efter amerikansk lovgivning er tilladt at registrere vælgere. Dean stoler på sit webnet Selv siger Dean, at han ikke bare lytter til sine Bloggere. Han bruger dem som sine fokusgrupper, og ændrer sine udmeldinger efter hvad han, og hans stab, kan fornemme, er de mest populære udmeldinger. Howard Dean er en af de få politikere i verden, der åbent siger, at han følger sine fokusgrupper. Bloggerne på nettet er hans fokusgrupper. Det er fordi hele fænomenet Dean hviler på en bevægelse. Dean er ikke kun en aggressiv politiker, Dean er en web-bevægelse. Netværket, der er vokset op om ham, og som han har dedikeret sig til, er blevet en ny form for politik. Et netværk der er økonomisk engageret, som leverer flere frivillige til at stemme dørklokker og som kommunikerer mere intenst og dygtigt and nogen af hans konkurrenter. Howard Dean har selv forklaret flere gange, at netværket i realiteten har overtaget kampagnen for ham. Gennem Meetup har han fået en organisation uden, at han eller nogen anden så den komme. The deanics Netværket har selv opfundet nye kommunikative værktøjer. For eksempel fandt ”the deanics”, som hans politiske støtter kaldes, ud af at de kunne distribuere læserbreve mellem forskellige dele af landet, så lokalpressen i landet med 285 millioner indbyggere kunne fødes optimalt med kvalitetsindlæg. Men vigtigere i kommunikationsmæssig sammenhæng er det, at Dean tilskynder hele netværket til at kommunikere på hans, og ”sagens”, vegne. På sine hjemmesider rådgiver han og andre tilhængere om, hvordan man bedst kommunikerer til omgivelserne. Swarming Strukturen i Deans kampagneapparat ligner det, som det amerikanske militær kalder swarming. Det er det nyeste buzzword i netværksteori, og er i sit udgangspunkt en ad hoc teori konstrueret til de amerikanske soldater i Afghanistan. Navnet referer til en bisværm. Arbejderbierne flyver fra kuben, søger føde, og når en bi finder en rigtig lækkerbid, så brummer han med vingerne. Herefter samles hele sværmen automatisk omkring budskabet om delikatesser. I Afghanistan blev de amerikanske soldater spredt i små enheder over relativt store områder. Talebanerne var svære at finde, og de ventede sjældent på et konventionelt militært angreb på deres positioner. Derfor blev de amerikanske tropper udstyret med kompliceret kommunikationsudstyr. Ideen var, at når en lille enhed rendte ind i taleban tropper, så kunne de uden videre samle de nærliggende styrker til angreb. P2P - krigsførsel er det blevet kaldt. Swarming som krig I et traditionelt militær vil det kræve planlægning, koordinering og logistik for at kunne samle styrker til en offensiv indsats. Ideen bag swarming er at skære ledelsen ud af operationen, lade landstyrkerne koordinere deres indsats selv sammen de luftstyrker der konstant hænger i luften. I Afghanistan har det amerikanske militær reduceret behovet for tid til planlægningen af offensive operationer med 90%, fra ti timer under den første golfkrig til en time i Afghanistan. Swarming som politik Howard Deans kampagne tager initiativer hurtigere end kampagneledelsen kan følge med i. Deans supportere slår til over for alle dagsordener, alle steder uafhængigt af ledelsen, fordi de har givet hinanden værktøjerne over nettet. Deans supportere alarmerer hinanden i deres uafhængige netværk, koordinerer deres indsats. Prisen er, at ledelsen ikke er involveret i beslutningsprocesserne, men det giver en drastisk større, hurtigere og mere slagkraftig organisation. P2P-politik Ledelsens rolle er, som Howard Dean har forstået, at støtte op om netværkets aktiviteter. I dag er der over tusinde månedlige møder over hele USA. Disse møder koordineres helt uden om den centrale kampagneorganisation, der tager sig af holde rammerne for at netværket samles. Rammerne er for eksempel Deanspace, der har skabt tusinder af supportsites på nettet og de forskellige blogs. Fra tid til anden tager kampagneledelsen til orde, typisk omkring fundraising, ellers klarer netværket selv operationen. Magt i netværket, ikke i ledelsen Det er P2P-politik. Det er ”empowered grassroots”. Det er en introduktion af en bred politisk bevægelse i amerikansk politik. Og det har enorme perspektiver for, hvordan politik og interesseorganisationer kan og skal organisere sig i fremtiden. Tag et kig på udviklingen i medlemstallet i de danske partier, så er man klar over, at der er behov for en ny måde at organisere politik på også i Danmark. Deans organisation kommunikerer ikke op og ned i den samme pyramidale struktur, som eksempelvis Blais valgmaskine i Storbritannien. Der er en masse kommunikation rundt i netværket, som ledelsen trækker på. Deans kampagne får en masse tilhængere og entusiaster, der ikke nødvendigvis er mere enige med Dean, end med andre kandidater. De er lokket af måden Dean propaganderer sig som Internettets og samtalens politiker. Specielt unge amerikanere har det tilfælles med unge europæere, at de føler sig fremmedgjort fra politiske partier. Det er måske mere udtalt i USA, men det er også virkeligheden på vores breddegrader. Disse unge vil gerne være med hos Dean, hvor de har en fornemmelse af, at her taler man om politik. Reelt er den enkelte bloggers indflydelse nok ikke større end et menigt partimedlem. Men her er man selv med til at skabe sine rammer. Det er uforpligtende, proppet med muligheder og kan individualiseres, til den form for politisk engagement folk kan enes om, og har lyst til. Her er der ikke obligatoriske partimøder med gamle nisser og bedagede sange. Her enes man om, hvad man har lyst til. Nogle skriver breve og avisindlæg. Andre sælger kager for Dean, eller andre igen forærer økologiske grøntsager til californiske bilister. Prosumerne kommer Den nye forbruger af politik vil kræve at være med til at forme den. I markedsføringslingo kalder man den nye forbruger for ”prosumer”, en sammenskrivning af producer og consumer. Mennesket vil ikke længere nøjes med at forbruge, det vil være med til at skabe sine produkter. På samme måde i politik. Open souce linux-nørderne er pionerer på en ny type menneske, der vil medskabe. Det er en udvikling man ser indenfor brugercentreret design og på de elektroniske underholdningsflader. Nu har dette hypermoderne menneske stukket hovederne sammen og op, og kræver sin ret i politik. Og Howard Dean, der lover at tage sit netværk alvorligt, er manden de flokkes om. Efter at bloggerne ramte ham, har hans budskab været, at han sammen med netværket vil skabe en digital politisk bevægelse. Uanset hvad hans skæbne er, så er Deans model større end Dean. Money, money,money – makes it funny! It’s a rich mans world. Også i politik. Mest imponerende er Deans evne til at samle penge ind. I vores eget Danmark kæmper partierne med at få mødt deres finansieringsbehov, hvorfor de har sat sig selv på finansloven. Blandt andet Socialdemokraterne kæmper herhjemme med at få skrabet penge ind, efter at symbiosen med fagbevægelsen er brast. Man kan forvente, at partier og organisationer over hele verden kommer til at bede om donationer og satse på online-finansiering i den næste tid, inspireret af Howard Dean der har samlet det dobbelte beløb ind i forhold til hans nærmeste konkurrenter. Deanspace Et hav af græsrodsorganisationer og websites har et hyperlink på deres hjemmeside, der linker til Deans hjemmeside. Den før omtalte software, Deanspace, hjælper supportere med at sætte supporthjemmesider op på nettet, selvfølgelig med et donationssystem. Det svarer til at det danske socialdemokrati giver hjemmesidesoftware til alle deres medlemmer, der efterfølgende kan lave hjemmesider lokalt med et donationssystem. Donate to thank Al Det man skal bemærke er, at Howard Deans fundraising er drevet af den politiske harme, der i det hele taget er brændstoffet bag det amerikanske oprør fra venstre. Folk donerer i sympati med enkelte sager og sjældent til hele den politiske sag. Når Howard Dean samler penge ind, så opfordres supportere til at donere i forhold til en speciel sag eller en begivenhed. Det er ikke nok for Dean at etablere et hyperlink, hvor man kan slippe sit kreditkortnummer. Donationskampagnerne er altid specifikke. Da Al Gore gav sin opbakning til Dean, lavede Deankampagnen et link der hed ”Donate to thank Al”. Al Gores meget omtalte opbakning blev altså koordineret med en indsamling, der gav 500.000 USD på fire dage. Den udstrakte sympati for Al, som mange mener blev frarøvet et præsidentembede, blev her en revenuedriver. En anden indsamling blev bygget op som protest mod negative reklamekampagner. Denne gav 200.000 USD fra 2500 mennesker. Forsøg på at få donationer, skal kobles til en sag, som folk umiddelbart kan se, at modtageren vil gøre noget for. Det er en af lektierne fra Dean Lektiens begrænsning Peter Facey, direktør fra den engelske tænketank The New Politics Network, koncentrerer sig om at beskrive forandringer i den politiske organisationskultur. Han advarer mod at tro, at europæiske politiske partier umiddelbart vil kunne skabe det niveau af begejstring som Howard Dean har opnået i det Demokratiske Partis græsrødder. Han peger på de betydelige forskelle mellem amerikansk og europæisk politisk kultur, men er ikke i tvivl om at demokraterne i USA har fået en ny struktur. En struktur der vel at mærke har kunnet vokse frem, fordi de amerikanske partier står så svagt i samfundet. Europæiske partier har et andet rodnet, der ikke i samme omfang efterlader store grupper i samfundet uden repræsentation. Men Peter Facey er imponeret over omfanget af engagementet fra de unge amerikanere, der danner Deans legioner. 3500 entusiaster var rejst til Iowa alene for at tromme folk ud af døren og ned til Dean. Den hidtidige rekord var omkring 500. Vendekåben Dean - Amerikanerne har fået en ny måde at deltage i politik på. Det er et skridt væk fra det meget professionelle amerikanske miljø. Nu er jeg ikke overbevist om at Howard Dean er mindre taktisk begavet, eller populistisk om du vil, end andre amerikanske politikere. Dean er ikke helt den ægte vare som mange af hans tilhængere tror. Hans meninger skifter betænkeligt, alt efter hvor han taler, og han har også haft et par bemærkelsesværdige holdningsskift, som klart refererer til ønsket om at knytte sig stærkere til venstrefløjen i det demokratiske parti, som er hans magtbase. Man ser ikke Dean tale meget om våbenkontrol, for da han var guvernør havde han et temmeligt konservativt syn på våbenkontrol, forklarer Peter Facey - Deans appel på nettet hænger sammen med hans stærke protestbudskab. Det er de politisk udstødte han har fat i. Men samtidigt er det et stærkt budskab, at hans kampagne bygger på almindelige mennesker og ikke virksomheder. Men tager man den engelske venstrefløj, der er marginaliseret af Blair, så ville de sikkert kunne kopiere Dean med stor succes, mener Peter Facey. Taber Dean vinder modellen Tænketankdirektøren mener, at Deans model for politik faktisk vil have en større gennemslagskraft hvis Dean taber valget: - Vinder Dean, er der en stor mulighed for, at han vil skuffe sine græsrødder på sigt. Ligesom Blairs græsrødder er meget desillusionerede i dag, vil Deans også blive det. Simpelthen fordi han ikke kan eller vil indfri deres forventninger. Taber han, vil hele den nye måde at være engageret i det demokratiske parti på blive ved at eksistere, lyder hans teori. Men fra hans stol i London, ser han en ny meget emnefokuseret politik komme ud af fænomenet Dean: - Dean har bragt ideologi tilbage i amerikansk politik, og tvunget demokraterne tilbage i deres udgangspunkt i halvfjerdserne, med en mere traditionel venstrefløjspolitik. Den meget passionerede og populære måde Dean har drevet valgkamp på, tvinger amerikanske politikere væk fra den midtersti som Clinton var eksponent for, og som vi her i England kalder den tredie vej. Endelig skal vi ikke glemme, at protesten mod krigen, er et af de stærkeste emner bag Dean. Han har skabt bevægelsen på græsrøddernes mærkesager. Men selvom Facey ikke tro på at europæiske partier kan eller vil kopiere Dean, så tror han at politiske partier i Europa allerede nu kigger på Dean. Både på grund af hans fundraising formåen, men også på grund af hans engagerede ”deanics”. I den vestlige verden har de politiske partier haft et næsten uforstyrret fald i antallet af medlemmer siden slutningen af halvtredserne. I Danmark er det under 2 procent af befolkningen der er medlem af et politisk parti. Mon ikke det ville være klogt at kigge på nettet efter Dean? Lær af Dean: 15 Regler for politiske organisationer eller interessegrupper, der vil lade sig inspirere af Dean 1.Netizens – netborgere er antiautoritære, hyperindividualiserede og vil ikke presses ind i etablerede institutioner. Giv dem muligheden for at komme til dig. Ellers ender du i spamfilteret. 2.Overlad organiseringen af aktiviteter og indhold til fælles interessegrupper, passionerede bloggere mv. 3.Forsøg at få folk i tale på enkeltsager der motiverer, eksempelvis Irak-krigen, fødevarer, miljøsager. 4.Fundraising på nettet skal knyttes til enkeltsager. Bemærk: I Danmark har vi allerede haft en fundraisingforgænger, der kanaliserede en mærkesag til en storm af bidrag. www.4743.dk var en hjemmeside, der samlede bidrag fra danskere forarget over Dansk Folkeparti og deres offentliggørelse af navnene på 4743 mennesker, der havde fået statborgerskab ved lov i folketinget. Denne aktion kunne være knyttet til et parti, og dermed givet et betydeligt bidrag. Læs: www.kommunikationsforum.dk/artikler.asp?articleid=04834 5.Organisationen skal tage bloggere og communities alvorligt. Mød op i netværket når det mødes fysisk. 6.Deltag med blogs dagligt. 7.Din sag er ikke længere din. Du er højest stedet, hvor de mødes og taler om det de allerede er enige om. Vil du beholde ledelsen, så hold dig fra forsøg med for stor kontrol af P2P-organisationer. 8.Ledelse er at holde nallerne fra netværket. Du sidder ikke i deres virkelighed, lad dem gøre hvad de vil, og lad dem forstå, at du er begejstret for det. 9.Danske partier og organisationer må ikke registrere vælgere eller forbrugere, men det er lovligt at lade folk registrere sig til et community eller et nyhedsbrev. Lad folk registrere sig på de områder de er interesserede i, og brug deres diskussion som input i den organisation. 10.Glæden ved at være med til at skabe en organisation er større end ved at melde sig ind i en gammel. 11.Skab rammerne, evt. giv software, eller køb plads til interessegrupper der vil tale om det samme som dig. 12.Tilskynd til at folk også samles IRL (In Real Life) 13.Jo friere rammer i netværket jo mere inklusivt, produktivt og nyskabende er det. Det gør ikke noget, at der er folk med, der aldrig vil mene, at du er deres kop the. 14.Konverter alle der støtter dig til en potentiel kommunikator. Giv vedkommende værktøjerne til at overbevise. Forøg chancerne for at græsrødderne kan så nye rødder. 15.Gør hvad de siger. Ikke altid - men ofte. Føler netizens at de er stemmekvæg så skrider de. De vil have et ejerskab, de skal kunne mærke, at de er med til at skabe deres organisation og deres identitet. Litteratur der vil kunne bidrage til forståelsen af P2P-demokrati: Manuel Castells: The Rise of the Network Society Kevin Kelly: Out of Control Læs iøvrigt denne artikel fra Wireds sidste nummer. Den er meget begejstret for flippet netværskteori, men er spækket med dygtig sociologisk og systemteoretisk indsigt - og letlæselig: www.wired.com/wired/archive/12.01/dean_pr.html

Relaterede artikler

Networking Works - Man skal have mange forbindelser. De skal være forskelligartede og bestå af alt fra hjemløse på hovedbanegården til venn...
BLOG OFF – BLOG ON - BLOG - 90 % af alle weblogs er ligegyldige. Weblogs er prætentiøse. Blog-fællesskabet er en illusion. Weblogs er netmediernes l...
Corporate Blogging - The President of Sun Microsystems, Jonathan Schwartz, does it. Nike too. Microsoft’s Bill Gates is thinking about it. An...
You The Media - Har du fået afvist pressemeddelelser, læserbreve, kommentarer til en hjemmeside eller et forslag til en kronik? Eller ha...
Ild i ræven - Browserkrigen er brudt ud igen. Denne gang står kampen mellem Microsoft og Mozilla, og våbnene er henholdsvis Internet ...
The election will not be televised - Græsroden på Internettet skal vækkes gennem fysiske møder med andre, hvis den politiske kampagne skal lykkes og fornyes....
Tips og trick fra den amerikanske valgkamp - New York er en fantastisk by. For hvilket andet sted i verden kan man inden et valg så tydeligt aflæse politisk stilling...
Entusiasternes revolution - Everyone needs a hobby and government should invest in leisure activities to encourage community cohesion, says new thin...
Reaktor – et speciale om unge, medier og visualitet - Specialet undersøger hvordan en kombination af webblog og dokumentarfilm kan bruges til at formidle viden om politik til...
Hvor kreativ er en myre når det regner? - Hvad er hemmeligheden bag Wikipedia og Open Source-metoden? Det spørgsmål stiller alverdens forskere sig i disse år. Ny ...
Sværmer du for swarming? - Stive organisationsformer inden for politik og erhvervsliv er kommet til kort. De er ikke i stand til at afspejle tidens...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Senior Communication Advisor

Se alle job Indryk job

Job

Pressechef

Frist: 17. september

Indholdsredaktør

Frist: 4. oktober

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.