Hvad virker i virkeligheden viralt?

I snart to år har Syddansk Universitet undersøgt, hvilke nyheder fra danske medier, der går viralt. Og her følger de virale kendetegn.
af Filip Wallberg
Jagten på den virale journalistiske historie er lidt som jagten på den hellige gral. En masse tosser påstår, at de har kortet, der fører dig til skatten. De fleste tosser tager fejl.
 
Denne artikel indeholder desværre heller ikke kortet, der kan føre dig til den virale historie. Artiklen indeholder en række ledetråde, der kan føre dig en del af vejen. Men vejen er lang og kompliceret.
 
 
Kærlighed og musik sælger. Også på Facebook. Videoen er - alene fra bt.dk - blevet delt, anbefalet og kommenteret næsten 20.000 gange
 
Ledetrådene følger om lidt. Først ganske kort om baggrunden for artiklen.
 
Siden april 2011 har mine robotter på Syddansk Universitet tjekket historie efter historie, udgivet af danske medier. Projektet er vokset siden lanceringen, og hver dag tjekker ”De virale nyheder” og ”I Like” hver især i gennemsnit 3.500 historier fra de væsentligste lokale, regionale, nationale og nichefokuserede medier i Danmark.
 
Formålet for begge projekter er at skabe et indblik i, hvad brugere deler, anbefaler og kommenterer fra danske medier på sociale medier som Facebook, Twitter og Google +.
 
”I Like” er det oprindelige projekt, og det indsamler statistik fra sociale medier fem dage efter, en historie er udgivet. De virale nyheder fokuserer på aktuelle historier, og indsamler statistik de første 24 timer efter, en historie er udgivet.
 
Selvom de to projekter indhenter statistik fra flere sociale medier, fokuserer denne artikel på Facebook. Datamaterialet dokumenterer med al tydelighed, at platforme som Twitter og Google + oftest er ubetydelige sammenlignet med Facebook.
 
Baggrunden er nu på plads, så lad os komme i gang med ledetrådene, som er opdelt i to grupper: en gruppe med fem nedslag omhandlende indhold og en gruppe med seks nedslag omhandlende form og opbygning.
 
 
Brugere deler indhold, der får dem til at grine. Denne artikel blev med dens sjove budskab delt af over 36.000
 
Indhold:
 
Vi iscenesætter os selv:
Datamaterialet afslører ikke, hvorfor brugerne deler, anbefaler eller kommenterer en historie.
Men det omfattende datamateriale indikerer, at brugerne er meget bevidste om, hvilket indhold de interagerer med. Det, de deler, anbefaler og kommenterer, kredser om samme grundlæggende præmisser:
 
De vil grine: ”Øl gør mænd klogere”.
De vil udvise forargelse: ” Højtuddannet Nørrebro-mor udvist efter ti år i Danmark”
De vil støtte en sag: ”Loven er vedtaget - homoseksuelle kan gifte sig”
De vil håne en modstander: ”Thorning gik i fælden på læsermøde”
De vil opleve drama: ”Ammede forladt babypige tilbage til livet”
De vil mindes: ”Mira Wanting er død - er netop blevet begravet”
De vil diskutere: ”Reality-tv over stregen?: Slår hundehvalp ihjel for penge”
De vil juble: ”Frem med solcremen: Fantastisk vejr forude”
 
Listen forsimpler selvfølgelig virkeligheden. Men listen giver et indblik i de grundlæggende præmisser, der skal være på plads, før en historie kan gå viralt. Flere af præmisserne bliver uddybet senere.
 
Datamaterialet afslører ikke, hvorfor det er netop disse type historier, som brugerne interagerer med.  Men man kan – uden at gå helt galt i byen – antage, at brugerne udvælger indhold, som understøtter den profil, de ønsker på Facebook.
 
Spørgsmålet er så, om valget sker bevidst eller ubevidst? Det må andre afgøre.
 
Vi er lemminger og snakker om det, som alle andre snakker om:
Det er svært at definere, hvad den virale historie helt konkret skal handle om. Jeg har gennem min forskning erfaret, at danskernes fokus på de sociale medier ændrer sig fra dag til dag eller fra time til time. Der er dog en klar tendens til, at historiens emne skal være oppe i tiden, hvis historien skal gå viralt.
 
Eksempelvis gik danskerne amok på Facebook med omkring 10.000 kommentarer til fire historier fra fire medier, da Amin Skov fra Vejlegården blev fængslet i januar 2013. Først konflikten mellem 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening og derefter branden på Vejlegården har været så markant en fortælling, at den har optaget mange danskere.
 
Fortællingen er altså tidligere blevet etableret, og mange har en klar holdning til Amin Skov, til Vejlegården, til Kristelig Arbejdsgiverforening og selvfølgelig til 3F. Fortællingen er blevet en del af tidsånden, og derfor kan en reaktion følge prompte, når der sker en væsentlig udvikling i fortællingen.
 
 
Da Amin Skov blev fængslet i januar 2013, fløj danskerne til tasterne. Alene denne artikel fra Politiken har er blevet delt 382 gange, anbefalet 1.199 gange og kommenteret 1.028 gange.
 
Vi vil være de første med det sidste:
Da Uffe Elbæk valgte at trække sig som kulturminister i december 2012, blev historien hurtigt delt, anbefalet og kommenteret. Historierne fra politiken.dk og fra nyhederne.tv2.dk nåede 400 sociale interaktioner i løbet af den første time. Samme tendens kan spores ved andre historier med mærket ”breaking news”.
 
I perioden fra 1. juni 2011 og et år frem blev seks historier om Anders Behring Breivik delt, anbefalet og kommenteret mere end 1.000 gange. Og da Osama bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker, blev fem historier delt, anbefalet og kommenteret mere end 1.000 gange.
 
Man kan ikke dokumentere, at brugerne nærer helt samme kærlighed til ”breaking news” som journalisterne. Brugerne foretager et bevidst valg, og historien skal for alvor være sensationel eller overraskende, hvis den skal gå viralt.
Da Uffe Elbæk gik af, gik der knap en time, før to historier om afgangen var gået viralt på Facebook. Brugerne vil gerne være først med det seneste, og samtidig var fortællingen om Uffe Elbæk etableret, så alle kunne forholde sig til dem
 
Vi vil forarges og juble over politik og politikere:
Facebook er mere end egernet i baghaven. Mange brugere deler, anbefaler og kommenterer politiske historier. Men de politiske historier skal enten fokusere på en person eller på politik, som er særligt personligt. To virale eksempler:
 
"Villy dumpet i alle faktatjek" fra berlingske.dk.
 
Det første eksempel er historien om, at homoseksuelle nu får lov til at gifte sig i folkekirken. Den historie vækker stærke følelser hos mange, da den handler om et meget personligt emne.
 
Det andet eksempel er historien om, at Villy Søvndal dumper faktatjek. En historie, som i langt højere grad fokuserer på Villy Søvndal end på Villy Søvndals politik - en personfokuseret historie.
 
Vi vil grine:
Det er vel næppe en nyhed, at vi gerne vil have det sjovt, når vi er på Facebook. Det gælder også det indhold fra danske medier, som vi deler, anbefaler og kommenterer på Facebook.
 
Derfor er det historier som "Øl gør mænd klogere" fra ekstrabladet.dk og "Se det fantastiske klip: Er det her verdens bedste frieri?" fra bt.dk, der for alvor går viralt.
 
Essensen er, at sjove og sensationelle historier går viralt, men kun når de har noget særligt at byde på. Brugerne er mere kritiske ”gatekeepers” end journalisterne.
 
Form og opbygning:
         
Seks konkrete råd:
 
1.Vinklen skal være skarp. Gerne så skarp, at rubrikken næsten afslører hele historien. Et godt eksempel er ”43 ord er i fare for at uddø” fra politiken.dk.

Selvom historien er længere end andre historier på politiken.dk, og lixtallet deri er højere, holder journalisten vinklen historien igennem: en række danske ord kan være på vej ud.
 
2.Brugeren må gerne blive provokeret og udfordret. Et godt eksempel er ”Mads Christensen til ofrene: Hvorfor gjorde I ikke noget?” fra bt.dk.

Historien fokuserer på, at Mads Christensen undrer sig over, hvorfor de unge nordmænd på Utøya ikke gik til angreb på Anders Behring Breivik. En undren som provokerede mange.
 
3.Brugeren skal kunne forstå historien uden at bruge lang tid på historiens detaljer. Et godt eksempel er ”Advarsel: Drik ikke vandet i KBH” fra nyhederne.tv2.dk.

Historien handler i al sin enkelthed om, at vandet i København var forurenet med colibakterier. Og selvom historien indeholder detaljer, kan brugeren uden problemer forstå historien.
 
4.Historien skal gerne være formidlet med kant, hvis historien tillader det. Et godt eksempel er ”Vil beslaglægge Mærsk og Lego” fra bt.dk.

Historien bekskriver Enhedslistens holdninger, og rubrikken alene afslører, at historien har en kant i forhold til andre historier om partiet.
 
5.En stærk video kan gøre forskellen. Et godt - og ulækkert - eksempel er ”Kvinde sked i supermarked” fra ekstrabladet.dk.

I videoen ser man en kvinde komme ind i butik, trække bukserne ned og skide på gulvet. Ulækkert og sensationelt. Og det deler brugerne.
 
6.Skriv historier, der passer til mediet. Den indsamlede statistik dokumenterer, at brugerne kun deler, anbefaler og kommenterer de historier, som falder i tråd med mediets brand.

Det er altså langt fra sikkert, at ”Kvinde sked i supermarked” ville blive en viral succes, hvis det havde været berlingske.dk, og ikke ekstrabladet.dk, der havde udgivet historien.
 
De seks gode råd revolutionerer ikke formidlingen, som vi kender den. Samme seks råd kunne have indgået i undervisningen i journalistik på Syddansk Universitet på 1. semester.
 
Men det er langt fra alle journalister, der mestrer de seks råd, og det er langt fra alle historier, der lever op til rådene. Derfor bliver vi nødt til - igen - at fokusere på en række basale færdigheder for en journalist.
 
 
Denne stærke, ulækre video fra Ekstra Bladet blev delt af næsten 20.000 brugere på Facebook
 
Men husk …
Vi har nu været igennem en række ledetråde. Men den vigtigste ledetråd – og den, der måske kan føre dig til den hellige gral – er, at du skal sætte tid og ressourcer af til analyse og udvikling.
 
Hvis antallet af delinger, anbefalinger og kommentarer skal øges, skal redaktionelle ressourcer prioriteres. Ingen kommer sovende til succes på sociale medier.
 
Selvom det er krævende at få succes på Facebook, er det muligt. Amerikanske BuzzFeed er et godt eksempel. Hjemmesiden leverer virale hits på samlebånd. En del af succesen skyldes, at hjemmesiden ikke opfinder den dybe tallerken hver gang. Hjemmesiden henter inspiration - enkelte vil måske anklage hjemmesiden for at stjæle inspiration - fra andre hjemmesider.
 
Når alt på den måde kan måles i dag, er man godt dum, hvis man ikke udnytter det til at øge antallet af delinger, anbefalinger, kommentarer og i sidste ende sidevisninger. For indhold er intet værd, hvis det ikke bliver læst, set, hørt eller oplevet.
 
Denne artikel er et stærkt omskrevet uddrag fra bogen ”I Like News”, som du kan hente gratis til din iPad fra iTunes.
 
Filip Wallberg er journalistisk lektor med fokus på digitale og sociale medier på Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
 
____________________________________________________________
 
Relaterede links:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
___________________________________________________________
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også