Men SF’s succes er også skabt af en ny generation af unge politiske talenter, der præger partiet og er en del af dets ledelse. Skal SF’s succes være en varig del af den nye politiske danmarkshistorie og række ud over en kortvarig optur i vælgertilslutning og meningsmålinger, skal den unge generation af folkesocialister sammen med SF’s mere erfarne kræfter vise, at de kan mere end flytte partiet i dagligdagspolitikken, og derved skabe øget folkelig opbakning.

De unge SFere er motor bag partiets nye kurs

Fundamentet for SF’s succes er især partiets nye kurs på de værdipolitiske områder – især integration/flygtninge-dagsordenen. De skandinaviske velfærdssamfunds eksistens forudsætter en både bred og dyb gensidig solidaritet og tillid i befolkningen. Uden en et stram flygtninge- og indvandrerpolitik er der ingen opbakning til fælles løsninger, heller ikke på venstrefløjen.

SF er ikke længere kun et parti for gamle sandal-traskende mænd. I dag er det de unge ledere, der står bag partiets fremstød blandt vælgerne

SF’s unge har i høj grad været motoren i denne forandring. De mener oprigtigt, at partiet skal kunne tale om udfordringer med kulturforskelle og antallet af fremmede borgere, der kommer til landet – og de kræver handling fra statens side for at skabe pres for integration. Samtidig har SF’s unge ledere et godt kynisk blik for de vælgermæssige gevinster i denne nye politiske kurs.

SF’s udfordring er så, at den gennemførte justering af den politiske linje i sig selv ikke rækker til større fremgang for partiet her fra. En stram værdi- og udlændingepolitik er i dag en hygiejnefaktor for at kunne blive et større og indflydelsesrigt parti i Danmark; men det er ikke noget, man alene kan bygge et stærkt og langsigtet politisk projekt op på. Vælgerne vil have mere end det, hvis man over tid skal kunne vinde retten til at spille en mere dominerende rolle i at lede samfundet og borgerne politisk.

Principperne og den langsigtede strategi skal på plads

SF skal nu i gang med at diskutere deres principprogram. En vigtig del af øvelsen for partiledelsen bliver at rydde op og få luget ud i traditionelle venstrefløjserklæringer om, at arbejderne skal overtage produktionsmidlerne, osv. En øvelse der endnu en gang trækker paralleller mellem SF’s forandring og den ændring, som Venstre var igennem med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

Men det Fogh havde, som SF i dag mangler, var en langsigtet politik bagved den populistiske hverdagspolitik – som hans egne kunne se han pejlede efter. Kursen var lagt i bogen om minimalstaten. Godt nok undsagde Fogh på mange måder bogen, men den viste alligevel den kurs, som hans regering ville følge: Hen imod mindre skat, mindre stat samt mere individuelt frit valg og ansvar.

Villy Søvndal har ikke endnu formuleret en tilsvarende klar og sammenhængende strategi for, hvad han vil med samfundet i et 8–15-årigt perspektiv. Og dermed risikerer SF at gå i stå efter den aktuelle kursjustering og oprydning i dogmerne, og sidde fast som et mellemstort parti, der ikke for alvor får en vedvarende central plads over tid, som det kræver for virkelig at sætte sit præg på samfundets udvikling.

SFernes unge ansigter sænker gennemsnitsalderen, når valgplakatjunglen skyder op

Den unge garde har endnu ikke vist, at den kan bidrage til dette arbejde med at løfte SF videre end til den succes her og nu, som partiet oplever. De unge diskuterer det med hinanden i forskellige grupper, men omverdenen har endnu ikke set noget offensivt bud. Dette bliver testen af de unge, hvor vi ser, om de for alvor kan bringe SF videre og udvikle partiet og dets politik, eller om de blot kunne rydde op i en dårligt fungerende konkret politik og gøre op med fortidens dogmer. Hænger SF fast i kun at flytte sig på værdipolitikken, kæmper de fortidens slag, og det er som bekendt en fremgangsmåde, der har ført mange ledere til nederlag.

SF mangler at svare på en række vigtige spørgsmål, som et ledende parti må kunne svare på, hvis partiet skal blive en mere varig succes – selv om det at svare på spørgsmålene ikke i sig selv garanterer succes. Og udfordringen er jo netop, at de ubesvarede spørgsmål handler om meget centrale politiske problemstillinger:
 

• Hvad vil SF grundlæggende med samfundets økonomiske politik? Er venstrefløjens definition på politisk succes i virkeligheden reduceret til, at der hvert år skal tilføres flere ressourcer til den offentlige sektor?

• Hvordan vil SF egentlig løse de integrationsudfordringer, som samfundet står over for – nu hvor partiet har anerkendt, at det giver konflikter, når mennesker med en kulturbaggrund, der er meget forskellig fra den danske, kommer til landet?

• Hvordan vil SF sikre Danmarks og Vestens styrke i den stigende internationale konkurrence og håndtere de hårde globale sikkerhedspolitiske trusler, som vi står over for – som realistisk set ikke blot lader sig forebygge gennem bedre miljøpolitik og ulandsbistand?

Ung Stil

Hvor SF’s unge garde stadig mangler at skille sig ud fra SF-flokken ved at markere langsigtet politisk nytænkning, har de til gengæld skilt sig ud i deres tilgang til det politiske håndværk. Væk er de fodformede sko og troen på basisdemokratiet. SF’s visuelle identitet, partiets retorik og mediehåndtering er i dag professionaliseret. Hovedbestyrelsen er afskaffet, og i stedet er en landsledelse indført, hvilket giver SF’s ledelse på Christiansborg mere kontrol over partiets kurs og ageren.

Også i forhold til denne ændring af SF’s kurs er de unge i front. Den unge generation har været i front for at presse partiet væk fra et image af gamle mænd med strømper i sanddalerne, der pumper luftmadrasser – over til kongrescentrene med tjekkede bannere og bagbeklædning. Eller helt ind i Børsbygningen, hvor S og SF i går præsenterede deres nye fælles økonomiske udspil. Når anklagen er, at S og SF ikke passer på pengene, så må symbolet på kapitalismen gerne lægge rammerne om de rødes økonomiske plan, hvis det står til de unge og til SF’s ledelse.

Ser man på de unge i dag, ligner de ikke fordums tiders billeder af SF’ere, der valfartede til ø-lejre. De ligner det, de er: Unge mennesker, der går op i deres udseende, med en økonomi klart over gennemsnittet og styr på karrieren.

Den unge Thor Möger Pedersen er med sine bare 25 år Villy Søvndals rådgiver og næstformand i SF

Hvem er de unge så, der især nu kan forventes at præge SF’s udvikling fremover og give svar på partiets og samfundets ubesvarede politiske spørgsmål:

Thor Möger Pedersen – betroet rådgiver for Villy Søvndal og nu næstformand.

Astrid Kragh – medlem af Folketinget og folketingsgruppens ledelse. Den af de unge, der er mest sikker på en ministerpost, hvis der kommer en S-SF-(R)-regering.

Jesper Petersen – medlem af Folketinget og folketingsgruppens ledelse. Den af de unge, der gennem længst tid har været tæt på Villy Søvndal.

Jonas Dahl – medlem af Folketinget og sundhedsordfører. Et bud på en ny gruppeformand eller politisk ordfører, hvis SF kommer i regering.

Emilie Turunen – medlem af Europaparlamentet og en profil under udvikling.