De Radikale – Nu med samtalekøkken på nettet

Så har nettets elektroniske samtalekøkken nået de politiske partier. De Radikale har fået noget at samles om, nemlig et virtuelt netværk. Med www.radikale.net kaster partiet med formanden i spidsen sig for Web 2.0-løverne med alskens moderne features som YouTube, Flicker, RSS og podcasts. Ærgerligt er det så, at webdesignet ikke er lige så tidssvarende og inviterende. Og hvorfor skal det skal være så svært at finde ind til netværket fra partiets hovedside?

Det er i første omgang Margrethe Vestagers øjne, der drager brugeren inde på hovedsitet www.radikale.dk – den nye formand, som (heldigvis) ikke er blevet overstylet til lejligheden. Rare, brune øjne med glimt i. Det er godt tænkt, for der er troværdighed i de præstedatterøjne. Og troværdighed er jo alfa omega for et politisk parti.

 

 

Men webdesignet er kedeligt. Måske skyldes det versalerne i nyhedsoverskrifterne eller den traditionelle topmenu-navigation. Måske er det den kedelige, blå farve. Der er ikke rigtig noget, der lokker en til at klikke nogen steder. Ved siden af øjnene står der ”Bæredygtig fremtid”, hvilket heller ikke rigtig siger noget. Det er vel partiets nye slogan, selvom der andre steder står ”Tænk”?! Men så finder jeg top-nyheden, som er skrevet af dem selv. Her står, at de har levet en ny hjemmeside. At denne nye hjemmeside er ”revolutionerende” og noget af det ypperligste inden for politisk kommunikation på nettet. Det er da noget af en historie, derfor klikker jeg for at få hele nyheden og kommer – måske ved en fejl? - ind på det, de må tale om; www.radikale.net (beta).

 

 

De radikale - www.radikale.net

 

Profilnetværk, der rykker

Dette site har nogenlunde samme (kedelige) farver og design som hovedsitet, men med en ny ikonpræget navigation. Her er dog betydelig mere gang i den. Det minder om noget, man har set i MySpace, LinkedIn og Kforum, nemlig et profilnetværk. Herligt. Og nyskabende for et politisk parti. SF har længe haft et ”Aktivistnet”, men teknologien har ikke været så avanceret eller inviterende. S, som jeg selv arbejder for, har et medlemssystem, som kan noget a la dette, men som langt fra er så tjekket. Jeg kender ikke til Venstres eller Konservatives medlemsnet. De er ikke Web 2.0-vidensdelende. Alting er altid så super hemmeligt med dem.

 

Jeg opretter mig straks som ”interesseret” bruger, og det kan man heldigvis uden at være medlem – hvilket er både modigt og rigtigt set af ledelsen (– eller dem, der nu engang har nikket). Tiden er løbet fra debatter kun forbeholdt partisoldater, og man kommer utrolig langt med forholdsvis ”åbne” debatter, der kun kræver et login. Derudover har man stadig følelsen af, at man er lidt indviet og speciel, fordi man også kan linke til hinanden (her hos De Radikale hedder det bare at ”anbefale” hinanden, men same same…).

 

Titte til hinanden

Links mellem profiler er dette årtusinds platoniske dating-dille. Det er sjovt at finde folk fra de gode gamle dage og læse deres profiler – specielt i et lille land som Danmark. Det er sjovt at følge hinandens blogs og kommentere på hinanden(s). Man er ligesom noget, når man er opdaget på nettet, når folk linker til en – som professionel eller partisoldat.

 

Mit problem er, at jeg ikke rigtig kender nogen radikale, som har oprettet sig og som jeg kan linke til. Der er et medlem, Mai Christiansen, der ret kinky kalder sig ”partipony”, hende kunne jeg måske linke til, for det er for prætentiøst at linke til Margrethe Vestager. Udvalget bliver nok større, når netværket kommer rigtig op at køre, og her er det lidt ærgerligt, at jeg ikke straks kan ”invitere en ven”, som jeg gerne ville have, joinede mit nye radikale fællesskab.

 

Moderne Margrethe

Hatten af for Margrethe Vestager, der som moderne formand selvfølgelig har en profil herinde. Hun har adskillige nyligt skrevne ”blog”/-debatindlæg og har oven i købet skrevet lidt sjovt om sig selv. Formanden virker, i modsætning til mange andre politikere på Christiansborg, fortrolig med webmediet. Der er ikke noget forceret eller so-ein-Ding over hendes profilside. Hun er der bare, ligesom alle de andre politikere og medlemmer. Vi ved jo godt, at hun nok ikke selv har tid til at skrive alle debatindlæg, men det virker, som om hun har og (hun) svarer hurtigt tilbage på kommentarerne.

 

Det samme kan siges om formandens tilstedeværelse på www.vestager.dk, MySpace, og Flicker, som man kan komme til fra hovedsitet. Alt sammen troværdigt med forholdsvis nye indlæg og videoer – noget, der helt sikkert giver hendes medarbejdere grå hår i hovedet at opdatere.

 

De regler, som gælder i Web 2.0-verdenen, gælder også for politikere; hvis man er her, skal man være det helhjertet, ærligt og hele tiden. Det har vist sig i de forløbne år, at de politikere, som forsøgte sig med ”falske” blogs uden kommentarfunktion, hvor en eller anden spin-sekretær sad og skrev indlæggene, hurtigt blev gjort til skamme på nettet. Her tænker jeg specifikt på Venstres blog under 2005-valgkampen, hvor nogle unge venstre-løver sad og skrev dagbog fra tourbussen.  Med blogs er vi alle lige. Der er nogle, der bliver læst mere end andre, og nogle, man følger mere end andre. Der er idioter, men selv idioterne er sjove at læse.

 

Mød en radikal

Kalenderen på radikale.net er sitets mest suveræne feature og bringer søde minder fra Howard Dean og Meet-up-tiden. Der er ikke så mange radikale ”events” i Struer, men det gør ikke os københavnere noget. Det er bare lækkert at kunne poste begivenheder og hurtigt orientere sig, hvis man nu var til den slags. Igen er det modigt, at siden giver brugeren ”frihed under ansvar”, for jeg kunne jo godt være en idiot og poste en socialdemokratisk demonstration, eller invitere et par husmænd til te-uden-håndtryk hos Asmaa Abdol-Hamid.

 

Kalenderen giver noget af den samme feel som profilerne, nemlig, at her er man sammen om at bidrage med viden inden for et bestemt felt. Der er selvfølgelig flest medlemmer, der er aktive, poster begivenheder og blogger, men lur mig, om der ikke skulle snige sig et par ”lurere” ind på sitet for at kommentere på debatterne. Brugere og måske potentielle vælgere, som ikke ønsker at forpligte sig med noget så gammeldags som et partimedlemskab, men som ønsker at deltage, fordi de kan, uden nødvendigvis straks at skulle ud og hænge valgplakater op på Brønshøj Torv den følgende lørdag. Og som Ugebrevet A4’s undersøgelse fra 2005-valgkampen viste, så kan netop disse brugere blive til vælgere og tungen på vægtskålen for det lille parti.

 

Nye metoder giver nye vælgere

Demokraterne Howard Deans, John Kerrys og til dels også Hillarys kampagner viste, at der er et stort potentiale i virtuelle netværk – både vælgermæssigt og økonomisk. De nye brugere/vælgere kan være folk, som ikke nødvendigvis gider møde op i et kedeligt forsamlingshus på Østerbro for at diskutere politik. Vælgere, der ikke har tid til at tage til demo’er og vifte med bannere i regnvejr eller stille sig op på en ølkasse og sige noget skingert om samfundet. Brugere og vælgere, som kan multitaske (og her tænker jeg ikke kun på kvinder) og i en frokostpause på arbejdet lige kan gå ind og kommentere på et blogindlæg – i øvrigt rimelig anonymt, hvis det skulle være. Demokraternes kampagner viste, at folk skam gerne vil diskutere og engagere sig, bare det er let tilgængeligt og kan foregå på vælgernes præmisser og i deres tempo.

 

Kalender eller Meet-up-funktionerne gør, at man kan mødes om meninger, hvis man er blevet mere nysgerrig på, hvem det er, man har blogget med. Akkurat ligesom det sker her på Kforum til K-bar. At sød musik kan opstå mellem profiler samtidig, giver jo bare netværket og partiet ”added value”.

 

Et medlemskab af et netværk frem for et parti etablerer en form for uforpligtende samhørighed på samme måde, som webergrillen og de populære caffè lattes gør det. Med netværk kan vi signalere, at vi er en del af det samme, når vi selv vælger det, men vi er alligevel originale hver for sig – i måden, vi drikker kaffen på, måden, vi placerer grillen på terrassen, i måden, vi blogger og er til stede på nettet. Vi mennesker er flokdyr, men vi vil gøre alt for at bevise det modsatte.

 

Pressen elsker proces

Samtidig giver det et parti meget god ”street cred” eller skal man sige ”net cred”, at så mange mennesker gider bruge deres sparsomme tid på at diskutere inde på netop deres hjemmeside. Det er der jo også noget selvforstærkende i, fordi pressen elsker proceshistorier og gerne skriver om nye tiltag på partiers hjemmesider. Tænk bare på de søde tider, hvor pressen gik i selvsving over, hvor mange medlemmer Ny Alliance fik, fordi siden havde en tæller. Eller da Socialdemokraternes ”velfærdsaktier” kom i 18.30-nyhederne under 2005-valgkampen, og der blev solgt for over 10.000 kr. på 30 minutter.

 

Man skal i det hele taget ikke kimse af de online støttefunktioner, som i USA er alfa omega for en kandidats overlevelse, og som i Danmark så småt er begyndt at bidrage til kandidaters og partiers økonomi. Det har De Radikale desværre ikke fået bygget ind i deres ellers rimelig omfangsrige beta-system.

 

Væk med hierarkiet

Derudover kan profilnetværk som disse medvirke til, at det traditionelle top-down hierarki, som hersker i partier og til dels også i fagbevægelsen, brydes. En patriarkalsk magtstruktur, hvor medlemmer og politikere belønnes og høres på talerstolen efter anciennitet og efter, hvor mange kredsmøder og udvalg de har gabet kæberne af led til. Dette oldnordiske stempelkortspartihierarki tiltrækker ikke kvinder (der ikke kan være med, når beslutningerne tages kl. 21-23 tirsdag aften) og slet ikke unge, som bevæger sig i en flygtig informationsalder.

 

I virtuelle netværk er alle bloggere på lige linje, alle har ret til en mening og har adgang til at give den til kende, når de selv ønsker det.

 

Også plads til old school medlemmer

Når det er sagt, får vi nok ikke alle med i de politiske partiers virtuelle samtalekøkken. Der er jo stadig de medlemmer, politikere og kampagnemedarbejdere, der mener, at ”valget vindes på gaden” og som hellere springer i en kampagnejakke, når det trækker op til valg. Der findes en hel del ældre medlemmer, som stadig fortrinsvis orienterer sig via medlemsblade og måske elektroniske nyhedsbreve, hvis det går vildt for sig. Der er medlemmer, der betragter det at være medlem af et parti som noget privat, en principiel beslutning, som ikke skal diskuteres med andre. De vælgere og medlemmer skal partierne stadig pleje på den gammeldags facon.

 

Radikale tænker nyt og godt med lanceringen af www.radikale.net (beta). De er også modige og moderne. På indholdet kan de stå distancen og mere til i forhold til deres fortabte sønner hos www.nyalliance.dk, men de har glemt formen, deres designprofil er ikke konsekvent imellem de forskellige sites – politikernes sider, partiforeningerne, og MySpace-profilerne. Derudover er det forholdsvis svært at finde ind til beta-netværket fra hovedsiden. Vi ved – og som De Radikale bittert må have erfaret denne sommer – at overraskende mange nye vælgere skuer hunden på hårene. Hvis ikke navigationen virker og brugeren ikke straks genkender sider, når han eller hun bevæger sig rundt, vil det koste stemmer, og det er da ærgerligt.

Relaterede artikler

Memo fra Machiavelli til Margrethe - Onsdag d. 22 oktober 2008 De seneste ugers radikale sæbeopera har udstillet, at Margrethe Vestager er ved at miste greb...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

48 JOB

Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Job

Presserådgiver

Frist: 23. juni

Communications Director

Frist: Hurtigst muligt

Copywriters

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.