Her følger Kforums guide til at leve i harmoni med de digitale indfødte.

 

Hvorfor kigger de underligt på dig, når du taler om nye medier?

Det er egentlig banalt, men er samtidig så meget desto mere vigtigt at holde sig for øje som virksomhed, der skal til at modtage en ny generation medarbejdere: Det de fleste stadig med en vis undren og forbehold kalder og betragter som nye medier, er naturligvis hverken nye eller forunderlige for de digitale indfødte. Nye og underlige for dem er derimod de medier, ældre generationer er vokset op med og kender så godt. Som disse to 14-årige drenge så præcist og nøgternt udtrykker det, når de bliver spurgt om, hvordan de holder sig opdateret:

 

Jesper: Vi kunne have brugt en avis, men det ville de fleste nok ikke gøre.
Interviewer: Ville I gøre det?
Begge: Nej.
Interviewer: Hvorfor?
Tobias: Det har vi ikke nok erfaring med.

 

 

I mange virksomheder er der sikkert mange gode og plausible grunde til ikke at tillade adgangen til fx Facebook eller Messenger, og især er der selvfølgelig stor forskel på, hvilken type virksomhed det er. Men når man afvejer for og imod, skal man altså være opmærksom på, at man samtidig fratager sine medarbejdere deres mest kendte, effektive og uundværlige redskaber til at udføre dette arbejde, og tvinger dem til at bruge nogle anderledes, ukendte og mindre effektive redskaber.

 

Forestil dig, at ledelsen på din virksomhed pludselig dikterede, at alle medarbejdere fra nu af ikke måtte bruge telefoner, men skulle lære morsealfabetet og udelukkende bruge telegrafer. Ville det øge virksomhedens effektivitet? Ville det skabe tilfredse medarbejdere?

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Man skal så vidt muligt gøre det muligt for de digitale indfødte at bruge de kommunikationsværktøjer, de er vant til. Hvis det decideret kompromitterer virksomhedens it- eller datasikkerhed, kan man måske overveje begrænsninger, men det hører virkelig til de sjældne tilfælde. Hvis man er bange for, at de ansatte spilder deres tid på medier som Facebook eller YouTube, så er det ikke mediernes skyld, men fordi man er dårlig til at motivere sine medarbejdere.

Hvorfor kan man ikke gennemføre et koncentreret møde?
Når man bliver forarget over, at de digitale indfødte virker mere interesserede i deres mobiltelefon i løbet af et møde, skal man være opmærksom på, at denne generation nærmest bogstaveligt talt allerede er vokset sammen med deres mobiltelefoner: De har stort set alle sammen sat telefonen på vibration, fordi kun således kan de være helt sikre på at opdage, når nogen ringer eller sender besked, uanset hvor meget larm der er. Men for at det skal fungere, er man nødt til at have mobilen helt tæt på sig, så man kan mærke, når den vibrerer:

 

Interviewer: Mobilen, hvor har I den henne?
Helene: I lommen. Altid.
Interviewer: Har du aldrig nederdel på?
Helene: Jo, jo. Så kan den sidde her i bh’en.

 

Det betyder samtidig, at mobiltelefonen manifesterer sig fysisk, på en måde, som er meget svær at ignorere (og det er jo netop også meningen). En mobiltelefon, som vibrerer i lommen, hånden eller bh’en, har bogstaveligt talt den samme fysiske virkning som at blive prikket på skulderen.

 

Når de digitale indfødte kommer ud i virksomhederne, skal deres kolleger altså indstille sig på, at møderne, hvor dedikeret de end bliver planlagt – og selv om de bliver henlagt til lukkede lokaler med nedrullede gardiner – vil komme til at foregå med nogle deltagere, som både billedligt og bogstaveligt talt konstant bliver prikket på skulderen. Af samme grund kan det være mindst lige så uhøfligt ikke at svare på en sms, som hvis man ignorerer en, der henvender sig fysisk.

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Som ledelse er man nødt til at skabe en kultur i virksomheden, hvor alle medarbejdere er enige om, hvordan man holder møder, og hvordan man forholder sig til mobiltelefoner i løbet af møderne. Sørg for at tage samtalerne om denne kultur åbent, så man udvikler en gensidig respekt og forståelse for, at ikke alle mennesker bruger mobiltelefoner på den samme måde.

Hvorfor gider de ikke bruge vores spritnye intranet?
For alle os, der ikke er digitale indfødte, er internettet, mobiltelefoner og sociale medier noget, som vi har tillært os i vores rationelle voksenliv præget af studier og arbejde. Vi har lært at betragte e-mails, Google-søgninger og Office-pakker som nyttige arbejdsredskaber, der bidrager til at løse vores egne og virksomhedens udfordringer mere effektivt.

 

De digitale indfødte har levet et helt barne- og ungdomsliv med de digitale medier. De har oplevet, hvordan internettet og mobiltelefonen har været deres vigtigste indgange til en verden af socialt liv, som de ville have været afskåret fra uden de digitale medier. For dem er digitale medier altid sociale, og kun sekundært (og som noget tillært) er de nyttige arbejdsredskaber.

Når du derfor har opbygget et intranet i virksomheden, som fokuserer på dokumenthåndtering, vidensdeling og kommunikation fra ledelsen, vil du uvægerligt tabe de digitale indfødte på gulvet, fordi de forventer, at digitale medier først og fremmest handler om social interaktion og dernæst om, hvordan man kan bruge den sociale interaktion til at blive mere effektiv som virksomhed.

 

I øvrigt vil de formodentlig undre sig over, hvorfor intranettet er begrænset til virksomhedens ansatte. Når de digitale indfødte bruger netværk, er udgangspunktet snarere at inkludere og åbne end at ekskludere og udelukke.

Virksomheder, der forstår at integrere de digitale indfødte, bruger sociale community-platforme som Jive og Telligent til at lade medarbejdere interagere med andre medarbejdere og kunder, i stedet for at lave traditionelle intranet, som lader medarbejdere skubbe rundt med digitale dokumenter i en uoverskuelig og kafkask jungle af industriel logik overført til et netværkssamfund.

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Man skal udvikle intranet, som er menneskecentrerede og ikke dokumentcentrerede. Man kan købe sig til færdige løsninger som Jive og Telligent, men der findes også mange open source-løsninger, og i mindre virksomheder kan man faktisk komme langt med at bruge en kaskade af forskellige redskaber sammen – eksempelvis Twitter, blogs, wikier, Facebook, og hvad der ellers kan være relevant for den pågældende virksomhed.

Hvorfor snakker de hele tiden om sig selv?
Generationen af digitale indfødte har været så uheldige at blive født i en tidsalder, hvor identitet ikke længere kommer i nydeligt pakkede kasser. De digitale indfødte er ikke så privilegerede, at de kan definere sig selv som bønder, skomagere, fabriksarbejdere, punkere, flippere, discere eller yuppier. Alle disse samfundsklasser og ungdomskulturer døde i store træk ud med industrisamfundet, og for de digitale indfødte findes der ikke længere faste holdepunkter for identitet. Identitet er noget, der skal skabes og genskabes hver eneste dag, lige fra den digitale indfødte stiger ud af sengen om morgenen og griber efter sin mobiltelefon, til den sidste opdatering er skrevet på Facebook om aftenen.

 

Dette identitetsarbejde stopper ikke ved indgangen til virksomheden. Grænserne mellem offentligt og privat, mellem arbejdstid og fritid, er endnu mere utydelige. De digitale indfødte har vænnet sig til, at deres identitetsarbejde foregår konstant og på alle de medier, som er til rådighed i dagligdagen. Forsøger du at dæmme op for de digitale indfødtes trang til at kommunikere deres egen identitet, mens de er på arbejde, fratager du dem også en væsentlig årsag til at identificere sig med arbejdspladsen, og du opstiller et kunstigt skel, som vil begrænse deres udfoldelse.

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Lad være med at forbyde brugen af sociale medier. Tværtimod bør man som virksomhed udvikle sin helt egen kultur for, hvordan man bruger sociale medier. Sørg for, at ledelsen går forrest, og at man belønner medarbejdere, som viser, at de engagerer sig i virksomheden ved at tale om den i de sociale medier.

Hvordan skal jeg forhindre dem i at snakke over sig om virksomheden?
De digitale indfødte er opvokset i en digital verden, hvor værdi ikke defineres i kraft af det man har, men i kraft af det, man giver. Det lyder flowerpower-agtigt, men i virkeligheden er det benhård forretningslogik. I en fysisk verden giver det mening at akkumulere viden og holde den hemmelig, fordi man faktisk kan profitere på at sælge denne viden eller sælge produkter, som er baseret på denne unikke viden. I den digitale verden, hvor al viden kan kopieres ubegrænset, og med meget små omkostninger, giver det langt bedre mening at sprede viden end at akkumulere viden. Jo mere viden man kan sprede, jo mere bliver man et knudepunkt, som folk opsøger, og jo mere værdifuld bliver man i en digital verden.

 

I deres opvækst i de sociale og digitale medier har de digitale indfødte intuitivt forstået denne nye forretningslogik. De har oplevet, hvordan man blev populær og interessant på først Arto og sidenhen Facebook, hvis man var en person, der kunne sige sjove og interessante ting i sine statusopdateringer. De har også hurtigt fundet ud af, at den rigtige taktik ikke er at træde ud af dialogen eller endnu værre at forsøge at begrænse den. Dem, der holdt kæft i de sociale medier, eksisterede stort set ikke og havde derfor meget lav social kapital.

 

Når det handler om at tale i de sociale medier, er det derfor dig, der skal lære af de digitale indfødte. De digitale indfødte forstår på rygraden værdien af at være transparent som virksomhed. De elsker at dele viden med deres omgivelser, og de kan slet ikke forstå virksomheder, som er lukkede, indadvendte og fulde af såkaldte forretningshemmeligheder, som ikke kan deles med omverdenen.

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Gør som IBM: lad være med at lave en CEO-blog eller en corporat Twitter-profil. Lad i stedet medarbejderne være dem, som er virksomhedens stemme udadtil. Det er svært for en traditionel virksomhed at lave dette skift, men de digitale indfødte kan vise vejen og gå forrest, når det handler om at blive en transparent virksomhed.

Hvorfor skal jeg hele tiden indvies i deres privatliv på min arbejdscomputer?
Det, der sker på væggen på Facebook, er ofte en formidling af dagligdagens almindeligheder til alle. Det man tidligere udvekslede ved kaffeautomaten med sine kolleger, over morgenkaffen med ægtefællen eller i omklædningsrummet med gutterne, bliver nu (også) luftet på Facebook. Og der vil være både ris og ros, forbitret klage og forelsket kurren, åndfuldhed og ondskabsfuldheder. Som tommelfingerregel er man nok nødt til at gå ud fra, at den samme type emner og informationer, som også kunne blive udvekslet i virksomhedens kantine, hvad enten det er rygter, personfnidder eller ligefrem forretningshemmeligheder, også risikerer at komme ud gennem de nye, sociale medier – og at dette bliver mindst lige så svært at forhindre som al anden snak i krogene. For sådan fungerer de sociale medier: ligesom sladder og snak, som en underlig blanding af privat og helt offentlig.

 

 

Men brugt rigtigt kan det samtidig være en fantastisk adgang til den uudtømmelige kilde af ideer, indfald og udvikling, som åben udveksling og deling altid har vist sig at være. De digitale indfødte har vidst lige fra begyndelsen, at medier er noget, man skal deltage i og bidrage til. Ja, som simpelthen næsten ikke fungerer, hvis man ikke gør det. Brugerdreven innovation, crowdsourcing og involvering af kunderne og medarbejderne i udviklingsprocessen har også eksisteret tidligere. Men med de digitale indfødte får vi for første gang en hel generation, som formodentlig forventer det, er vokset op med det og slet ikke kan lade være.

 

Hvad ledelsen skal gøre anderledes:
Gør brugen af sociale medier internt i virksomheden til en naturlig del af virksomhedens kultur. Når medarbejderne først vænner sig til, at de kan snakke om alt, og at ledelsen også deltager i samtalen, har du skabt grobund for en samtale, som på den lange bane vil forbedre virksomhedens evne til at tænke kreativt og innovativt.

I harmoni med de indfødte
De digitale indfødte er kommet for at blive på arbejdspladsen. De kommer med nye normer, samtale- og handleformer, som uvægerligt kommer til at skabe en multikulturel salatskål af medarbejdere, der anvender sociale og digitale medier på forskellige måder. Virksomheder bliver nødt til at forstå de nye digitale indfødte, men de er også nødt til at forstå, hvordan man skaber arbejdspladser, hvor der både er plads til avislæsere og twittere.