Rækken af halleluja-opskrifter på innovation er endeløs. Innovation kan og skal redde verden, virksomheden og dit job. Det kan det bare ikke, og de fleste såkaldte Innovationskonsulenter lyver, når de sælger trylleformlen for gode ideer. De bygger alt for ofte på falske præmisser og procesbeskrivelser. Her er samlet de 10 største løgne om innovation. Det er en god ide at kende dem, næsten gang du møder en innovationskonsulent med regnbuefarvet tænkehat, som sælger innovationsprocesser, facilitering, ledelse, koncepter og design i metermål. Fejlen er, at de ofte reducerer innovation til netop en ting, et trick eller teknik. Løgnens kerne er, at de sælger form frem for indhold, når indholdet frem for formen er innovationens sande væsen. Kforums ph.d.-stipendiat Brian Due, som forsker i innovation i mikroprocesser, samler her op på de værste løgne, der sælger som varmt brød i konsulentbranchen lige nu.
1. Innovation er ikke et resultat af teknikker
Der findes bunker af koncepter og kreative teknikker. Både
konsulenter og medarbejdere kan have en fanatisk tro på, at
hvis man blot anvender og applikerer de rigtige teknikker,
opstår automatisk en overflod af ideer. Den kreative
konsulent har enten opfundet sit eget trademark eller er discipel
for et stort koncept som fx de Bonos regnbuefarvede
tænkehatte, eller har påført sig den nyeste
kognitive kappe, hvor det hele blot handler om at lære at
bruge den højre hjernehalvdel. Hver for sig tror de, at den
kreative værktøjskasse er nøglen til succes.
Men det er løgn og teknikreduktionisme. Det hele kommer an
på de mennesker, der bruger dem, og de strukturer de er en
del af.
2. Innovation er ikke konsulentens fortjeneste
Kreativitet og innovation kan hurtigt blive noget mystisk noget,
som man vist hellere må lade fagfolk om. Organisationer ved,
at de har brug for nogle gode nye ideer, men ikke hvordan de
får dem. Så de kontakter konsulenterne. Konsulenterne
viser deres standardslides med teknikker og processer og andet
buzz, og så går de igen. Hvis man tror, det kan flytte
de store nødvendige forandringsprocesser, kan man godt tro
om igen. Så er man havnet i konsulentreduktionisme. Reel
innovation, der kan leves ud i praksis, skal komme fra
medarbejdere, der kender kulturen indefra.
3. Innovation er ikke et resultat af
gruppesammensætningen
Nogle mener, at hvis man blot sørger for at have en tilpas
homogen gruppe, er alt godt. Konflikter og misforståelser
skyldes uoverensstemmelse i normer, værdier, erfaringer,
sprog, kultur, etc. Og konflikter skal for alt i verden
undgås, da de skaber angst og utryghed. Hvis man derfor bare
sammensætter en homogen gruppe, er alt godt. Andre mener
omvendt, at hvis man blot sørger for, at gruppen er
sammensat af tilpas divergente medarbejder, er man sikret en
mangfoldighed af kompetencer og perspektiver. I
spændingsfeltet mellem forskellighederne opstår de gode
ideer. Nogle vælger her blot at se hen på fx Kelleys 10
personaer eller Belbins populære team-rolle-model, der
omhyggeligt beskriver, hvilken sammensætning der er optimal.
Om man vælger den homogene model, diversitetsmodellen eller
kompetencemodellen er ligegyldigt. Tror man, at ideerne automatisk
blot vælter frem, kan man godt tro om igen. For så er
man havnet i sammensætningsreduktionisme. For det
første er ethvert menneske meget mere end en teoretisk
målbar kompetence, og for det andet kan organisationer
sjældent vælge mellem en overflod af forskellige
kompetente medarbejdere. Virkeligheden i de fleste organisationer
er, at team-sammensætningen er defineret af tid og
ressourcer. Man må så få det bedste ud af det,
man har.
4. Innovation er ikke et resultat af gruppedynamik
Teams er geniale. Man sætter sig lige ned og brainer og laver
lidt ping-pong, og vupti opstår der synergieffekt. Danske
virksomheder er team-organiserede som aldrig før. De
mødes konstant og ideudvikler på livet løs. Men
når svaret er gruppen, hvad var så
spørgsmålet? Grupper falder ofte i den fælde,
man kalder social loafing, hvilket medfører tab af
motivation. Teammedlemmer kører på frihjul,
kæmper om positioner, taler i øst og vest og bliver
lullet ind i illusionen om, at de faktisk er vældig
produktive og kreative. Men det er løgn. Ofte er teams mere
hygge-snakke-klubber end ide-fabrikker. Hvis
spørgsmålet er bedre innovation, er svaret langt
oftere at pege på det enkelte kreative, kompetente individ, i
stedet for gruppen.
5. Innovation er ikke et resultat af omgivelser og
materialer
Innovation-labs med post-it, legoklodser, Fatboys i hjørnet,
bordfodbold og skrigende farver på væggen er formlen
for succes. Argumentet er, at folk ikke er inspirerede af det
almindelige mødelokale med dets kønsløse borde
og stole, der står opstillet på den mest forudsigelige
og kedelige måde. Hvis man blot fylder rummet med glade
farver, legetøj, papir og tusch, og i øvrigt tvinger
folk til at sidde på gulvet på puder, så
vælter ideerne automatisk frem. Men det er løgn, og
det er materialereduktionisme. Et spændende rum er
selvfølgelig en god ide, men ideudvikling kræver langt
mere end det.
6. Innovation er ikke for alle
Alle kan opfinde et genialt nyt produkt. Alle kan få gode
ideer. Vi er alle lige, og har lige ret til at være med.
Ingen skal holdes uden for en innovationsproces. Det er argumentet
i den socialdemokratiske virksomhedskultur. Men det er løgn.
Der er stor forskel på, hvor gode folk er til at få
ideer. Og nogle medarbejdere vil decideret trække en proces
ned i niveau. Problemet er, at udvikling af nye ideer kræver
en konkret forankring i viden om materialers egenskaber. Innovation
i jernindustrien kræver viden om jern. Innovation i
kommunikationsbranchen kræver viden om kommunikationsteori.
Osv. Der er forskel på medarbejdere. Forstår man ikke
det, producerer man lighedsreduktionisme.
7. Innovation kan ikke bare tales frem
Man har jo oceaner af erfaringer og viden, og hvis man blot
møder frem til et ideudviklingsmøde, skal man nok i
fællesskab med sine kompetente team-kollegaer få talt
ideerne frem. Ideer er blot sociale konstruktioner, der
opstår i samtalen. Taler man længe nok og rigtigt nok,
vokser de geniale ideer frem. Nej, det er dialogreduktionisme. Der
er ingen smutvej til innovationens himmel. Innovation kræver
langt mere end gode taleegenskaber. Det kræver seriøs
forberedelse, indhentning af ny viden og erfaringer fra andre dele
af branchen/verden. Ideudvikling kræver ressourcer.
8. Innovationen kan ikke processeres frem
Hvis bare folk følger en bestemt formalistisk proces, der
bliver styret af en fabelagtig facilisator, bliver alt godt. Det er
troen på, at hvis bare processen følger et bestemt
spor og gennemløber nogle særlige mønstre,
opstår de geniale ideer. En typisk simpelt gengivet
procesmodel fortæller, at man først skal brainstorme
frit. Derefter skal de bedste ideer samles sammen. Så skal de
allerbedste videreudvikles og afprøves. Får man ikke
de geniale ideer, skyldes det nok, at man ikke var tro mod
processen. Men det er løgn og procesreduktionisme. Selv den
bedste proces gør det ikke ud for geniale, forberedte
medarbejdere.
9. Innovation kræver mere end succes i
organisationen
Hvis man blot har et genialt produkt, går resten af sig selv.
Markedet vidste slet ikke, at det manglede lige præcis jeres
geniale produkt. Ens innovative løsninger er jo guds gave
til markedet. Men det er løgn og organisationsreduktionisme.
En succesfuld innovation kræver langt mere end et genialt
produkt. Markedet i al dets abstrakthed skal være klar det
til. Det kan selv den største interne innovationssucces ikke
lave om på.
10. Innovation er ikke livsnødvendig
Man må være innovativ. Ingen moderne organisationer kan
overleve i det lange løb, hvis de ikke er innovative. De
må være "on the edge" og tænke "out of the box".
Management-litteraturen flyder over med ivrige konsulenter, der
proklamerer behovet for at være "first mover". Langt
hovedparten af danske organisationer er dog langt bedre tjent med
blot at gøre det, de gør, og gøre det godt.
Meget tyder på, at det ikke gælder om at være
først med en god ide, hvis man vil tjene penge, men om at
være en hurtig nummer to. Strategien hedder
Fast Second og har gennem historien vist sig at virke. Så
tænk dig om en ekstra gang, før du kaster alt efter en
innovationsstrategi med dertilhørende innovationsguruer og
-teknikker.