Skammermagtens år

Skammermagt er et af de 19 ord Dansk Sprognævn ved dette årsskifte har valgt at trække frem blandt de hundredvis af nye ordregistreringer der er tikket ind i 2013. Dette bemærkelsesværdige ord betyder at kvinder kan udnytte en forestilling om manglende ligestilling til at få mænd til at skamme sig. At nogle kvinder bevidst eller ubevidst gør dette, er bestemt en tanke værd, men jeg er også ret sikker på at ”skammermagt” i en ilter kønsdebat vil blive brugt uden omtanke og dermed blot vil intensivere skyttegravskrigene i stedet for at skabe indsigt. Dét er i mine øjne typisk for 2013, og derfor er det blevet valgt til overskrift for denne anmeldelse af de 19 ord.
I artiklen Dystermulens år gennemgik jeg på tilsvarende vis de 23 ord som Sprognævnet havde fremhævet blandt registreringerne fra 2011. For det mellemliggende år, 2012, har der ikke været lavet en sådan liste fordi Sprognævnet da havde hænderne fulde med den nye retskrivningsordbog og fokus på de nye ord heri. I den forbindelse skal jeg kvittere for at ordet ”facilitator”, som jeg i indledningen af Dystermulens år efterlyste optagelsen af, er optaget i retskrivningsordbogen. Det kan man konstatere ved at slå det op i både Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog på nettet – for et år siden stod det ingen af stederne.
 
Det er vigtigt at gøre klart at der er stor forskel på disse årslister og så hvad der senere bliver optaget i en ny retskrivningsordbog. At et ord er registreret, er langtfra ensbetydende med at det bliver officielt optaget i sproget. Læs mere om dette og andre generelle kommentarer og forbehold i indledningen af Dystermulens år.
 
Og nu til årets liste fra Dansk Sprognævn. Lad det være sagt med det samme: Årgang Dystermule var mere oplivende, varieret og interessant. Når jeg ser på de 23 ord tilbage fra 2011, forekommer de at have et nærmest eksistentielt vedkommende præg i forhold til disse nye 19 ord. Årgang Skammermagt er dårligere set med sproglige briller, og indholdsmæssigt er den mere overfladisk. Derudover er den ekstremt kønsfokus(s)eret.
 
Sprognævnets ønske om i sproglig-grammatisk forstand at vise forskellige orddannelsesmønstre og i kulturel forstand at vise forskellige lag og fagdomæner har, sammen med kriteriet om opdukken eller udbredelse i 2013, været de primære kriterier. Derimod har det, ifølge direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, ikke været et kriterie at skabe viral omtale ved at vælge det kønsrelaterede. Alligevel er der et blodrødt spor af kvindekøn igennem listen som af og til sætter undertegnede i den lettere ubehagelige situation at blive hvirvlet ind i en kønsdebat som jeg ellers forsøger at holde mig ude af. Thi det er umuligt at anmelde værdien og anbefalelsesværdigheden af et ord uden også at sætte det ind i en kontekst og forholde sig til denne.
 
I Dystermulens år gav jeg de 23 ord hver en holdbarhedskarakter fra 1 til 10. Når jeg glaner ned over listen i dag, er der kun 11-12 ud af de 23 ord jeg umiddelbart forstår og fornemmer andre ville forstå uden særlig hjælp. Halvdelen er altså ude af sind på bare to år, og den halvdel bliver med garanti ikke optaget i en kommende retskrivningsordbog. Heldigvis kan jeg se at jeg har haft en god fornemmelse for hvilke ord der kunne holde.
 
De fleste af ordene i 2011-listen var dog sprogligt velformede, og derfor havde jeg ingen betænkelighed ved den mulige dobbeltbetydning i mærkatet ”holdbarhed”. Det har jeg derimod i år. For her er der adskillige ord som jeg finder sprogligt uholdbare og beklagelige, men som jeg tror desværre vil kunne overleve – medmindre vi kvæler dem aktivt. Så for at undgå at en høj karakter i holdbarhed bliver misforstået som en sproglig blåstempling fra min side, har jeg valgt at dele karaktergivningen i en kold vurdering af ”levedygtighed” og en holdningspræget karakter der hedder ”anbefaling”. Igen er 1 lavest og 10 højest.
 
Betydningsangivelsen er i alle tilfælde den som Dansk Sprognævn selv har skrevet ved ordene – hverken mere eller mindre – og listen har i år ikke været forsynet med teksteksempler.
  
 
bededame
BETYDNING: en kvindelig bedemand.
LEVEDYGTIGHED: 9 (fordi man til enhver tid vil kunne finde på det)
ANBEFALING: 3
 
Ordene ”han” og ”-mand” fungerer traditionelt som pladsholder for begge køn. Når man i et tænkt eksempel siger sådan noget som ”Ifølge vores retningslinjer skal den interviewede, hvis han ønsker det, have mulighed for at godkende artiklen”, ja, så er det ikke udtryk for at man kun eller hovedsageligt interviewer mænd. Og det er heller ikke udtryk for at man nødvendigvis tænker på en mand eller håber at interviewet bliver med en mand. Nej, det er en praktisk kortform for tredje person, m/k, ental. Det samme er tilfældet når man taler om en tjenestemand, en formand, en brandmand, en skraldemand, en bedemand … og sågar en bussemand.
 
Visse sprogbrugere kan imidlertid ikke acceptere eller forstå dette. Nogle begynder så at injicere tomme kalorier i sproget ved at skrive ”formand m/k” og ”han eller hun” (eller mere raffineret: ”høn”), mens andre demonstrativt forsøger at opveje en indbildt uligevægt ved kun at skrive ”hun” eller tale om en ”forkvinde”. De sidste 10 år er det blevet almindeligt – helt uden tanke på protest – at skrive ”hun” inden for områder hvor mere end 50 procent af menneskene er kvinder. Eksempelvis er studerende i dag oftest generaliseret ved et ”hun”. Det er forståeligt og oplagt. Men jeg synes stadig det er noget rod, for hermed begynder man at inddele fag og områder ud fra kønsspecifikke fordomme (eller aktuelle statistikker), i stedet for at holde fast i ”han” som en umarkeret benævnelse.
 
Det er umiddelbart svært at have noget imod en skelnen mellem fx ”bededame” og ”bedemand” i forbindelse med en konkret person. Men på længere sigt vil en sådan skelnen forplumre muligheden for at bruge ”bedemand” som universalord for en tænkt person eller i sammensætninger som bedemandsforretning. Derfor advarer jeg igen: Det er noget forbistret rod.
 
Hvad han/hun angår, kan ”høn” selvsagt være en fuldgyldig løsning – som imidlertid kan ødelægge sproget for os der sværger til det neutrale ”han”, fordi der så pludselig vil blive læst en vægtning ind i noget vi ikke lægger en vægtning i.
 
Min anbefaling er klar: Bevar ”han” og ”-mand” som neutrale betegnelser, undtagen i fora der af politisk princip kun er for kvinder.  
 
 
blodspinning
BETYDNING: skadebehandling af idrætsudøvere ved at man tapper blod og centrifugerer det så der udskilles blodplasma som indeholder naturlige væksthormoner. Blodet injiceres tilbage i kroppen og kan gøre en skadebehandling op til fem gange hurtigere.
LEVEDYGTIGHED: 4
ANBEFALING: 2
 
Et kæmpe ”NÅ” skal lyde fra denne sprognørd. Eftersom ”-spinning” her ikke har noget at gøre med en bestemt form for fitness (som må være den primære betydning på dansk), er det jo bare en manglende oversættelse af centrifugering. Det er vildledende og sølle at man ikke bare oversætter ordet ordentligt; men det er tænkeligt at netop eufemistisk sprogbrug kan være et stærkt ønske blandt dem der bruger teknologien. Derudover smager ”blodspinning” måske lidt af ”blod-tuning” eller ”blod-optimering”, og det er det jo.
 
Jeg ville således hellere kalde det ”blodoptimering”, ”blodcentrifugering” eller ”plasmaudskilning”.
 
 
blow dry-salon
BETYDNING: frisørsalon hvor kunderne tilbydes forskellige føntørrede frisurer og manicure.
LEVEDYGTIGHED: ?
ANBEFALING: 1
 
Dette er et endnu værre eksempel på en sølle sprogkultur i Danmark. Her skal jeg ikke komme med en ordentlig og kedelig oversættelse som alligevel aldrig vinder indpas på et område hvor stil og svirreord er alt. Det må derfor være op til brugerne selv at finde en dansk kortform eller et slangudtryk. Et forslag til en kortform kunne være ”fønsalon”, men et decideret slangudtryk er noget der må opstå ud af tilfældets musik blandt de mennesker der er i kontakt med de metonymiske elementer i den konkrete verden – altså de håndgribelige detaljer som kan inspirere til orddannelse. (En ”hvidbog” kom fx til at hedde sådan fordi dens omslag var hvidt.)
 
 
e-røg
BETYDNING: dampe fra en e-cigaret.
LEVEDYGTIGHED: 2
ANBEFALING: 8
 
Jeg tror ikke der findes e-røg om 10 år. Men ordet er da okay så længe det varer.
 
 
fladlusdambrug
BETYDNING: et humoristisk ord for overskæg.
LEVEDYGTIGHED: 3
ANBEFALING: 2
 
Jamen, det er jo ikke sjovt! Dambrug er noget med vand, og overskæg ligger ikke i vand. Der er med andre ord tale om metaforernes svar på et uægte rim, og det giver jeg ikke noget for. Det er en dårlig metafor. Det er uintelligent humor. Og det tilhører en småvulgær standupkomiker-stil som vi om få år forhåbentlig har lagt helt bag os.
 
 
fotobombe
BETYDNING: en slags practical joke hvor personer el. dyr hopper ind på andre fotos og derved evt. ødelægger fotoet.
LEVEDYGTIGHED: 9
ANBEFALING: 8
 
Et oplagt og velskabt ord, og det eneste ord på listen jeg egentlig kan lide. Det trækker vel på den menneskelige vandbombe – altså den hvor man hopper ud i et bassin med hænderne om anklerne for at skabe mest mulig plask-effekt. Overraskelsen er vigtig, derfor ”-bombe”.
 
 
fremdriftsreform (studiefremdriftsreform)
BETYDNING: en reform af universitetssystemet der skal sikre at de studerende kommer hurtigere igennem studiet.
LEVEDYGTIGHED: 2
ANBEFALING: 2
 
Ordet ”fremdriftsreform” minder utrolig meget om professor Moesgaards ”Operation Morgenluft” fra Lars von Triers og Niels Vørsels tv-serie Riget. Det lyder som rent nysprog og spin – positivt og ukonkret. Lidt mere konkret bliver det i sin udvidelse: ”studiefremdriftsreform”. Men selv heller ikke her mister det den anden lighed med Operation Morgenluft, nemlig at reformen har et umiskendeligt skær af signalpolitik over sig.
 
Ingen studerende har noget incitament til at blive hængende i vægelsind, studiejob-lønninger, gratis praktik og andet langtrækkeri – tværtimod har samfundet incitament til at udnytte overkvalificerede studerende på lave lønninger. De studieretninger hvis kandidater der er mest akut brug for på arbejdsmarkedet, nemlig de naturvidenskabelige, har i forvejen de mest målrettede studerende, fordi disse studier er mere håndgribelige og vinker med et godt job forude. Et generelt krav om – eller økonomisk tvang til – hurtig gennemførelse vil kun gå ud over mønsterbryderne og andre der har brug for at vænne sig til et klima, finde sig selv eller skifte hest i vadestedet. De mennesker der har været nødt til at gå omveje, har noget vigtigt til samfundet at byde på når de først er kommet på plads. Men prisen for denne udvidede dannelsesrejse har vi gud døde mig selv betalt hver eneste krone og øre af med renters rente.
 
Der er brug for en diskussion af kvoter på humanistiske uddannelser, og videreuddannelse i det hele taget, og for at diskutere hvorfor der væltes middelmådige humanister ud (som hverken kan læse indenad eller stave), men der er ikke brug for at sætte rammevilkår som forhøjer barrieren for at intelligente og originale mønsterbrydere kan penetrere systemet i deres eget tempo.
 
Ordet ”fremdriftsreform” er altså på alle måder til at kimse ad. Men måske kunne det give Lars von Trier eller andre ideen til en ”Riget III” med den Radikale folketingsgruppe på Christiansborg som omdrejningspunkt. Som en anden fru Drusse på jagt efter ånder, kunne en Marianne Jelved-skikkelse afsøge Christiansborgs underjordiske gange for usynlige gamle grundtvigianske idealer – alt imens hendes Kulturministerium trækker støtten til vedligeholdelsen af Den Danske Ordbog på nettet
 
 
gastroseksuel
BETYDNING: en person der er hæmningsløst optaget af god mad.
LEVEDYGTIGHED: 6
ANBEFALING: 2
 
Jeg er lige så lidt begejstret for dette ord som jeg er for Kforums evindelige udvidelse af begrebet til alle mulige former for ”seksualiteter”. Helt ærlig: Få et liv.
 
 
hackaton
BETYDNING: en innovationskonkurrence for it-folk, fx om hvem der kan lave de bedste apps der kan spare resurser i sygehusvæsenet.
LEVEDYGTIGHED: 8
ANBEFALING: 6
 
Engelsk i dansk er generelt noget der er brug for omtanke med, men denne sammentrækning af ”hack” og ”maraton” vil jeg godt acceptere i en kontekst der alligevel aldrig vil blive dansk.
 
Man skulle måske umiddelbart tro at der var tale om en officiel romantisering af kriminelle, men det er faktisk pressen og befolkningen der har taget fejl af begreberne når ”hacker” ret ensidigt bruges om den it-kriminelle – der rettelig hedder en ”cracker”.
 
Så vidt jeg kan læse, tyde og tænke mig til, er ”hacker” oprindelig brugt om fx en skovhugger der med sin økse fremstiller en stol. I dag er øksen udskiftet med et tastatur. En hacker er en person der udforsker teknologiens muligheder og sætter ting sammen på nye måder, og et hack er betegnelsen for det at ændre eller forbedre fx et computerprogram så det fungerer bedre eller kan bruges i en ny sammenhæng. 
 
 
kønskrans
BETYDNING: et andet og mere rammende ord for jomfruhinde som især jordmødre gerne vil bruge. Medicinere vil hellere bruge hymen.
LEVEDYGTIGHED: 4
ANBEFALING: 7
 
En hel forestillingsverden hos begge køn synes vildledt med ordet ”jomfruhinde”, for der er ingen hinde der kan eller skal sprænges. Kun hver femte kvinde bløder ved første samleje, og det er primært fordi hun er for nervøs til at blive tilstrækkelig våd i skeden – hvilket medvirker til nogle små blødninger fra de mere eller mindre uprøvede slimhindefolder der rettelig burde hedde noget andet end ”jomfruhinden”.
 
Derfor foreslog to jordemødre tilbage i sommeren 2013 det mere retvisende ”kønskrans”. Politiken citerer en af jordemødrene:
 
»Hvis man som pige bliver født med en hinde, der helt dækker indgangen til skeden, er det en misdannelse, som bliver åbnet kirurgisk. Ellers kan menstruationsblod ikke trænge ud. Vores nye ord illustrerer tydeligt, hvad det egentlig er, piger normalt har: en ring af slimhindefolder i indgangen til skeden«, siger jordemoder Gabriéla Rehfeld fra Frederiksberg Hospitals forskningsenhed.
 
Dansk Sprognævn indså problemet med vildledning i ordet ”jomfruhinde” og holdt derfor den 29. november 2013 et arbejdsseminar om emnet sammen med disse jordemødre og andre repræsentanter fra lægevidenskabeligt og sprogligt hold. Og som man kan læse på Dansk Sprognævns hjemmeside, anbefaler Sprognævnet nu en udfasning af ”jomfruhinde” til fordel for ”kønskrans” og ”hymen”.
 
I såvel Dansk Sprognævns artikel om konklusionerne fra seminaret (seneste link) som i den mailveksling jeg har haft Sabine Kirchmeier-Andersen for at få en baggrundsforståelse af ordlisten, skinner det igennem at vi sprogmennesker åbenbart alle sammen anser ”kønskrans” for at have et betydeligt handikap: Det er lydligt betragtet temmelig grimt.
 
Vi er ikke i detaljer enige om forklaringen. Den dygtige professor Lars Brink hæfter sig angiveligt ved at ø-lyden står skidt sammen med visse af konsonanterne – k…skr. Det er muligt, men jeg synes for eksempel ikke at ”krøs” lyder grimt. I mine ører ligger grimheden snarere i ”krans” alene, og fordi orddelen ”køn-” er abstrakt og billedfattig, kommer grimheden i ”krans” til at dominere som savl i væske. Dette sker ikke i vaniljekrans hvor ”krans” er den mest abstrakte del og "vanilje" derfor er dominerende. I ”kønskrans” er binde-s’et formentlig også med til at gøre ondt værre fordi redundansen i …øns…ans fungerer som en opmærksomhedspåkaldende fjerboa på en alt for gammel heks.
 
Indholdsmæssigt bliver det ikke bedre af at ”kønskrans” giver umiddelbare associationer til en såkaldt penisring. Et ubehageligt billede, synes jeg, men det fremkommer fordi ”krans” primært associerer til noget man ser udefra, og her er sammensat med ”køn”.
 
Man skal ikke overæstetisere, og hvis uviljen ikke er begrundet med nogen reel lydlig eller indholdsmæssig association af uheldig karakter, forsvinder den i al sin grundløshed når man vænner sig til et ord. Jeg tror vi må lade tiden vise hvad der skal ske. Men ”jomfruhinde” skal ud, for det er vildledende.
 
 
lårhul
BETYDNING: det hul der opstår mellem lårene når man står med samlede ben. Ses især af unge piger som mål for om de er slanke nok.
LEVEDYGTIGHED: 4
ANBEFALING: 3
 
Det er tale om det hul der kan være mellem benene lige under kønnet på en kvinde når hun står med samlede ben. Hvis hullet kun er på størrelse med en terning, kan man kun se det fra en ret vinkel, og så kan man umuligt selv se det medmindre man står langt fra spejlet med en kikkert. Hvis hullet er på størrelse med en golfbold, er det fordi man er bygget til det. Og hvis det danner en ned til knæene gående spalte som man kan stikke et ringbind ind igennem, tilhører man en særlig race eller lider af anoreksi.
 
Lårhullet, eller ”the thigh gap” på engelsk, er formentlig den ultimativt mest idiotiske måde at vurdere sin skønhed eller sit BMI på. Dels er det bestemt af parametre som intet har med vægt at gøre, og dels er der ingen mænd, INGEN, som skænker det en tanke.
 
Så vidt jeg både kan se og læse mig til, har et naturligt lårhul noget at gøre med knoglestruktur. Kvinder der er brede over hofterne, har større chance for at have et lårhul, mens kvinder med smallere hofter og mere lige stænger har mindre sandsynlighed. Derudover kan træning af de indre lårmuskler hos fx atleter helt eliminere lårhullet. Det kan fedt selvfølgelig også, men fedt på lårene er sundt, og manglende lårhul er som sagt en ualmindelig stupid og misvisende måde at vurdere hvorvidt man er fit eller ej.
 
Jeg har været i vildrede. Hvor normale er lårhuller? Hverken en bredhoftet som Marilyn Monroe eller en smalhoftet som Helena Christensen ser ud til at have det i sikker, nævneværdig grad. Men det skal siges at det aldrig har været et ideal for nøgenfotografer at pigen skal stå ret mod kameraet med samlede ben – uden da at sætte det ene ben foran det andet. En billed-googling af [thigh gap] giver selvsagt et fortegnet billede, men med billed-googlingen [nude girl standing studies] er det lykkedes mig at finde relevante hits at studere. Blandt andet fremkommer dette billede:
 
 
 
Af disse 7 kvinder må vi tage nr. 1, 6 og 7 ud af testen fordi de ikke står korrekt. De vil muligvis alle tre have et lille lårhul hvis de stod med samlede ben og i en ret vinkel. Det gør imidlertid 2, 3, 4 og 5, og heraf har kun nr. 3 et lårhul.
 
Ovenstående er det naturlige, og selv slankere piger end dem ovenfor har ikke nødvendigvis noget lårhul. Derfor er det også trist at finde anvisninger og billeder som disse:
 
 
Lår som disse er kun naturlige for de allerfærreste, og det er ikke noget at stile efter at ligne en torso på stativ. Men man ser mange steder at ”thigh gap” er tolket som hele spalten. En god ting ved ”lårhul” er i det mindste at det hun lægger op til at der skal være et hul og ikke en spalte mellem alt for tynde lår.
 
Jeg kan godt forstå hvis Dansk Sprognævn nævner lårhul på listen i en iver efter at undgå at ”thigh gap”, som er grammatisk (og lydligt) uforeneligt med dansk, skulle bide sig fast. Men egentlig skal man bare droppe hele begrebet, på alle sprog.
 
Hvad man derimod ikke kan diskutere, er at Dansk Sprognævn uden omtanke skriver ”når man står med samlede ben”. Hvad skal den unge pige disponeret for anoreksi og selvlede ikke tænke? Det kan godt være at dameblade, blogs og ungdomsmagasiner prøver at bilde mig noget ind, men hvis selv Dansk Sprognævn hævder at ”man” skal kunne kigge ind mellem benene allerøverst oppe hvis man er normalt fit, så må jeg jo fejle noget.
 
Dette er selvfølgelig uforsætligt fra Sprognævnets side, og jeg har i skrivende stund foreslået Sabine Kirchmeier at lave teksten om.
 
 
phablet
BETYDNING: en blanding af telefon og tabletcomputer.
LEVEDYGTIGHED: 6
ANBEFALING: 3
 
Jeg foreslår at vi lynhurtigt ændrer det til ”fablet”. Så slesker vi i selve fordanskningen stadig lidt for engelsk, for ”fab” er jo også en forkortelse af ”fabulous”, og det er jo eventyrligt hvor meget sådan én efterhånden kan.
 
 
rentestille
BETYDNING: en periode uden nævneværdige renteudsving.
LEVEDYGTIGHED: 9
ANBEFALING: 8
 
Dette ord kan glemmes og opfindes igen når man har brug for det, for det betyder præcis hvad man umiddelbart vil gætte på.
 
 
selfie
BETYDNING: et selvportræt taget med kameraet i en mobiltelefon og lagt ud på de sociale medier.
LEVEDYGTIGHED: 10
ANBEFALING: 7
 
Oxford English Dictionaries kårede ”selfie” som årets internationale ord, og de danske medier, med Aftenshowet på DR i spidsen, fejrede det som om det var ensbetydende med at det var kåret til årets danske ord. Det var en ulækker glidning.
 
Senere kom årets mest omtalte pressefoto i omløb. Som alle ved, viste fotoet et scenarie hvor Helle Thorning-Schmidt i hyggeligt selskab med David Cameron og Barack Obama angiveligt tog et smartphone-fotografi med potentiale til at blive en selfie. Sjovt nok opstod der en slags betydningsinterferens mellem pressefotoet og ordet ”selfie” idet man talte om Helle Thorning-Schmidts ”selfie” og viste pressefotoet som bevis, velvidende at man aldrig havde set det fotografi Helle Thorning tog i situationen, hvilket er ensbetydende med at det aldrig blev en selfie.
 
Årets internationale ord (af danske medier fejlfortolket som årets danske ord) og dette pressefotos mange sociale implikationer og overfladiske fortolkningsmuligheder skabte lidt af en synergibombe og gav pressefotoet en international hype som det ikke ville kunne få om bare to år fra nu. Og efter dette måtte man konstatere at ”selfie” – så engelsk det dog er – også blev fasttømret som årets danske ord.
 
”Selfie” er kort og effektivt og kan ikke udkonkurreres af en dansk oversættelse. Vi kan derfor lige så godt acceptere det som et prominent indlån på linje med ”deadline”, ”drink” og ”surfe” – altså et indlån man ikke skal kæmpe imod men betragte som en engelskklingende souvenir i dansk. Dog foreslår jeg at man for variationens og befrielsens skyld indimellem bruger undersættelsen ”selvfed”. Har du lavet en selvfed i dag?
 
En amerikansk bladsmører begyndte i øvrigt at anklage vores statsministers skandinaviske lår for at være for meget af det gode. Det havde været berettiget hvis Obama havde kunnet skimte et lårhul, men en så lystig påklædning havde Helle Thorning trods alt ikke iført sig. Faktisk var hendes påklædning helt passende til lejligheden, hvorfor man må formode at den amerikanske bladsmører hæfter sig ved kvindeben i almindelighed. Så også ”selfie” fik meget med kønsdebatten at gøre, og her bliver vi for endnu en stund:
 
 
skammermagt
BETYDNING: det at kvinder udnytter forestillingen om manglende ligestilling til at få mænd til at skamme sig.
LEVEDYGTIGHED: 6
ANBEFALING: 3
 
Ordet stammer fra kønsforsker Hans Bonde og hans bogudgivelse ”Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme”. Man(d) har jo nok fornemmelsen af at skammermagt rent faktisk findes, men problemet med den slags ord i kønsdebatten er at det der skulle beskrive en mere eller mindre dominerende tendens, let bliver appliceret på hele personer og alt hvad de siger. Og så får man skyttegravskrig i stedet for dialog og indsigt.
 
Det er for eksempel meget nærliggende at bruge en debattør som Sanne Søndergaard som oplagt eksempel på en der bruger skammermagt med sin næppe helt holdbare kvinde/neger-test osv. Men herved reflekterer man udelukkende hendes position i debatten og forholder sig ikke til hvad hun faktisk siger. Og det er dumt, for kloge debattører siger altid noget klogt, også selv om de måske forelsker sig for meget i deres egne teser til at tage tilstrækkelig højde for andre relevante aspekter.
 
Ideen ”skammermagt” kan være relevant i beskrivelsen af visse reelle eller potentielle mekanismer, men ordet som sådan er i overhængende fare for at polarisere en i forvejen alt for unuanceret og overdrevent harmdirrende kønsdebat. Og så siger jeg ikke mere.
 
 
swippe
BETYDNING: at overføre penge til en anden via mobiltelefonen uden brug af Nem-id.
LEVEDYGTIGHED: 5
ANBEFALING: ?
 
Om 3 år hedder det måske noget andet, men det kan også være det bider sig fast. Det er alt sammen afhængigt af den teknologiske udvikling. Ordet ”swippe” som sådan kan i sin korthed og enkelhed næppe udkonkurreres af noget andet, og overvejer man en ortografisk fordanskning til ”svippe”, må man konstatere at pladsen er optaget af en anden betydning.
 
 
twerk
BETYDNING: en ny numsedans.
LEVEDYGTIGHED: 8
ANBEFALING: 4
 
Her er Dansk Sprognævn simpelthen ikke nede i materien. Det er ikke bare en numsedans. Det er entydigt og uden diskussion en vulgær og obskøn numsedans. Ja, nærmest et pornografisk show-off.
 
Twerk går ud på at en kvinde med størst mulige opbud af smidighed og lår- og mavemuskulatur laver grundige samlejesimulerende bevægelser med rumpen for at proklamere i hvor mange retninger og tempi hun er i stand til at pudse 1-tallet med sin vagina. Disse smidige bevægelser afveksles af og til af en mere rolig foroverbøjet positur hvor bagpartiet med lette muskulære rystelser bringes til at dirre. De dygtigste kan få bagpartiet til at dirre inviterende i både stående og på hug siddende position. Trods en let påklædning er centrum for showet tydeligvis kønsåbningen, og det implicitte fokus er på den manglende artefakt i forestillingen, nemlig manden.
 
Set med biologiske briller er det den ultimative parringsdans.
 
Set med sociale briller er twerk trods påklædning et langt mere obskønt optrin end nøgen poledans, og derfor kan man ikke bare kalde det ”en ny numsedans” – så er det i hvert fald kun de antydningsvise former fra latingenren og sangere som Jennifer Lopez man har forholdt sig til, og ikke den (alt for) pornofikserede del af hiphoppen som den egentlige twerk tilhører.
 
Min mening om ordet ”twerk”? Et kort og effektivt internationalt ord der betegner en subkulturel adfærd, perversitet eller dille, er der ingen grund til at have en mening om. Det er der bare. Og så siger jeg ikke mere. 
 
 
zomromcom
BETYDNING: en romantisk zombiekomedie.
LEVEDYGTIGHED: 6
ANBEFALING: 2
 
En mening har jeg til gengæld om dette ord. Det er fjollet, men ufarligt.
 
 
øvdagekultur eller øvdagskultur
BETYDNING: det at man kan blive hjemme og tage sig en betalt sygedag når man føler sig uoplagt til at gå på arbejde.
LEVEDYGTIGHED: 7
ANBEFALING af ”øvdag”: 10
 
Hvis du som jeg var folkeskoleelev i 80’erne, har du sikkert på egen sønderrevne samvittighed oplevet kulturkampen om ordet ”gider”. Når man misbruger ordet, dvs. i enhver forstand er ugidelig, skal man have et spark (eller en depressionsdiagnose); men vi børn mente nu også – i modsætning til forældre- og lærergenerationen – at der også var en legitim brug af ”gider”. Og den idé har vi til vores egen store overraskelse ikke sluppet som voksne, for den handler om at bruge sin tid og sine kræfter optimalt.
 
Det er den overbevisning der nu slår igennem på lederniveau. På arbejdspladser hvor man har en sund og åben øvdagekultur, kan man mindske antallet af sygedage betragteligt. Det skyldes ikke kun at arbejdspladsen kan acceptere en sygedag i opløbet til noget der ellers kunne blive værre, men også at medarbejderen på en øvdag simpelthen kan blive sat til at lave noget andet og lettere end han plejer.
 
Man har formentlig i århundreder kunnet arbejde på lageret i stedet for at sidde ved kassen på en dårlig dag, ligesom man på gode arbejdspladser har kunnet snakke med sin nærmeste leder om sit velbefindende. Fremkomsten af begrebet ”øvdage” er et symptom på at man i en årrække, især i den offentlige sektor, har glemt værdien af at give den enkelte medarbejder medbestemmelse, men nu i sine udvidede regnemodeller og mere holistiske forvaltningssyn har opdaget den igen.
 
Og så siger jeg ikke mere.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job