Dansk Folkeparti: Danskhedens sande forsvarere
Dansk Folkeparti vendte i sidste uge tilbage til rødderne med den stærkt omdiskuterede statsborgerskabsannoncekampagne. Annoncens kommunikation er Dansk Folkeparti Classic vinklet til at provokere ”Over-Danmark” og samtidig ramme i hjertekulen hos partiets kernevælgere. Men hvad er det præcis for greb, DF bruger til at ramme både fjender og vælgere så rent? En klassisk fortælling om trusler indefra og udefra samt et patent på nationens værdier og fortid.
af Mikkel Riis-Jørgensen
Gammel vin på nye flasker
Der har været langt imellem markante udlændingepolitiske udmeldinger fra Dansk Folkeparti (DF), siden Kristian Thulesen Dahl blev formand i september sidste år. Men for præcis en uge siden vendte DF tilbage til den politiske kampplads, partiet befinder sig bedst på. En annoncekampagne, som ved navns nævnelse oplister de 685 nye danskere, der i mandags blev tildelt dansk statsborgerskab, fordi én unavngiven person på listen ifølge PET udgør en trussel mod Danmarks sikkerhed, sendte fluks partiet tilbage i stormens øje.
Toppen af Dansk Folkepartis stærkt omdiskuterede annonce, der offentliggør 685 navne på mennesker, som er ved at få dansk statsborgerskab, med overskriften: "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed - Nu bliver han dansker"
Kampagnen havde den ønskede effekt: Tre aviser nægtede at trykke annoncen grundet mistænkeliggørelsen af de 684 andre nye statsborgere, mens Folketingets øvrige partier tog afstand fra DF’s metoder. Kampagnen har samtidig resulteret i en modreaktion, hvor almindelige danskere på hjemmesiden www.684og1.dk samler penge ind til at indrykke en annonce, hvor de med navns nævnelse byder de nye danskere velkommen. Debatten kører. DF er glade.
Som udgangspunkt handler annoncen om tildelingen af dansk statsborgerskab. Men den indskriver sig i partiets grundfortælling og politiske projekt siden stiftelsen i 1995: Bevarelsen af danskheden ved at forsvare den mod truslen fra den primært muslimske indvandring til Danmark samt elitens eftergivenhed over for førstnævnte. Der er derfor ikke noget nyt under solen i DF’s seneste annonce. Det er gammel vin på nye flasker. Men stadig lige virksomt her knap 20 år efter partiets tilblivelse.
DF's kampagne skabte en modreaktion på hjemmesiden www.684og1.dk, hvis formål er at samle mindst 685 danskere, der med navns nævnelse byder de nye danskere velkommen ved at indrykke en annonce
En ekskluderende danskhed …
DF blev stiftet på et grundlag om at værne om danskheden og nationalstaten. Det danske er et gennemgående referencepunkt i DF’s kommunikation og er en helt central del af politikformuleringen. Stort set alt hedder noget med dansk i DF: Partiets navn, partiets slogans – ”stem dansk” og ”gi’ os Danmark tilbage” – dygtigt krydret med brugen af de nationale symboler i partiets kommunikation.
Udlændingepolitikken er midlet til at kommunikere om truslerne mod danskheden. DF abonnerer i partiets kommunikation på en danskhed, som bygger på et emotionelt baseret nationalt fællesskab, der slår bro over historien og forstærkes gennem brugen af identificerbare, nationale symboler. DF ønsker ikke forandring – de vil det bestående. Og det er i partiets optik Danmark som en selvstændig nationalstat baseret på et homogent, kulturelt fælleskab. Konsekvensen af den kommunikation er en fastlåst og uforanderlig danskhed, som ikke kan rumme mangfoldighed og forskellighed uden at gå til grunde. Resultatet er en ekskluderende danskhed, som man kun som indfødt dansker kan være en del af: ”Skik følge eller land fly”, som en af partiets plakater fra valgkampen i 2007 konstaterede.
Dansk Folkeparti ekskluderer alle andre end indfødte danskere med deres kommunikation om trusler mod danskheden. Det er denne valgplakat fra 2007 et eksempel på
… som kræver en fjende at stå i modsætning til
Den ekskluderende danskhed kræver en veldefineret fjende at stå i modsætning til. Ingen fjende? Intet at forsvare – og dermed ville DF’s politiske legitimitet langt hen ad vejen være overflødiggjort. Derfor er det essentielt, at DF igen og igen understreger, at danskheden er truet.
Frygten for de primært muslimske indvandrere er følgeligt helt central i partiets kommunikation, fordi det styrker og afgrænser partiets version af danskheden. Modstanden mod en fjende, der kommunikeres som en trussel mod danskhedens eksistens, bekræfter i partiets optik nemlig den danske stamme i den nationale identitet, de har sammen og skaber dermed sammenhold i konfrontationen mod fjenden.
I bestræbelsen på at afgrænse danskheden fra truslerne er det derfor ligeså vigtigt for DF at kommunikere, hvad danskhed ikke er. Danskhed er f.eks. ikke tyranni og underkastelse, som partiet kommunikerede i den debatskabende kampagne mod Domstolsstyrelsens beslutning om at tillade det muslimske tørklæde i danske retssale fra maj 2008.
Det er konstant nødvendigt for Dansk Folkeparti at understrege, at danskheden er truet. Ellers ville partiets eksistens være overflødig
”Deler statsborgerskaber ud med rund hånd”
Men i denne fortælling om nationalhelte og ydre fjender er der én indre fjende, som DF dygtigt aktiverer igen og igen. Hvem er det? Det er alle de andre. Det etablerede Danmark – eliten – i skikkelse af regeringen og alle andre politiske partier. Politiken og dens læsere. ”Godhedsindustrien”. De mennesker iscenesætter DF som dem, der aktivt nedbryder den danskhed, partiet forsvarer. De river ned ved ”at dele statsborgerskaber ud med rund hånd”, som annoncen fastslår. DF er det eneste parti, der står fast og stemmer nej: ”Det skal ikke være let at blive statsborger, det skal være svært”, konkluderer annoncen. For ikke at sige umuligt … Samtlige 685 nye danskere, som DF trykker navnene på, er – sat på spidsen – en trussel mod den ekskluderende danskhed, DF abonnerer på.
Og de indre fjender spiller dydigt deres rolle: De protesterer, skriver forargede læserbreve, fordømmer og rynker brynene. Den afstandstagen gavner kun DF. Tilbage står nemlig kernevælgerne. For de forstår fuldt ud, at danskheden er truet, og at DF er det eneste bolværk mod nedbrydelsen af nationen.
