DAGEN – nu som gratisavis

Sammenlignet med Nyhedsavisen, 24timer og Dato var dagbladet DAGEN næsten en form for gratisavis – den kortlivede avisfantasi til alle jer, der kan læse; fra alle os, der ikke kunne regne.

Dette er en genpubliceret artikel



Hvert nummer af DAGEN kostede mindre at udgive end hvert nummer af de tre nye gratisaviser: den islandske ’Nyhedsavisen’, den jyske ’24timer’ og den britiske ’Dato’. Alene i løbet af efteråret har de tre nye gratisaviser brændt mere end fem gange så mange penge af, som boet efter DAGEN endte med at skylde alt i alt.




Advokatfirmaet Bech-Brunn har opgjort den samlede gæld efter DAGEN til ca. 72 mio. kr., hvoraf en betragtelig del var f.eks. løntilgodehavender i opsigelsesperioden efter betalingsstandsningen.



Til sammenligning har de tre nye gratisaviser – ifølge fagbladet Journalistens beregninger – tabt 389 mio. kr. i løbet af efteråret. Det svarer til et dagligt tab på mellem 1,1 mio. kr. (Dato) og 1,8 mio. kr. (Nyhedsavisen). Det gennemsnitlige tab ved at udgive hvert af de 40 numre af DAGEN var lavere, skønt det præcise tal fortaber sig i fupnumre og lyssky lokumsaftaler.



Umiddelbart kunne man næsten argumentere for, at DAGEN i dag fremstår som et mere mådeholdent projekt, hvor opstartsudgifterne var bedre afstemt i forhold til indtjeningspotentialet. Men desværre var og blev DAGEN et spekulativt fantastprojekt, der var underfinansieret fra begyndelsen. Udgiverselskabet Atlas Publishing A/S var således insolvent flere uger før, DAGEN overhovedet begyndte at udkomme 22. oktober 2002. Økonomisk set havde DAGEN ingen forbindelse til virkeligheden. Men forretningsgrundlaget for de tre nye gratisaviser er mindst lige så verdensfjernt.



Og til forskel fra de tre nye gratisaviser forsøgte DAGEN i det mindste at eksperimentere både publicistisk og journalistisk. DAGEN ville mere og andet end blot pakke annoncer ind i tilfældig discountjournalistik. I stedet for blot at fylde det offentlige rum med endnu mere dåsesnak, forsøgte DAGEN at genopfinde papiravisen til en ny, veluddannet generation, der kun vil betale for denallerbedste kvalitet: Den fortællende journalistik blev rendyrket, magasinlayout overført til dagbladsformatet, typografien anvendt som grafisk virkemiddel og spalterne åbnet for et globalt blik på verden.



Uanset hvor længe de nye gratisaviser smides på gaden, vil de næppe sætte sig varige spor i dansk dagspresse. Ligesom ankomsten af den tyske discountkæde Lidl ikke har udviklet det danske køkken, men blot sænket bundniveauet yderligere, risikerer de tre nye gratisaviser også kun at bidrage til, at flere og flere danske papiraviser ender med ikke at være det papir værd, de er trykt på. Tom, kommerciel kommunikation er mildest talt ingen mangelvare i dag.




Heldigvis er flere af idéerne bag DAGEN blevet brugt som inspirationskilde til omlægningerne af kvalitetsaviser såsom Politiken, Information og Berlingske Tidende. Betragtet som lærepenge for dagbladsbranchen vil overforbruget på DAGEN derfor måske en dag fremstå som en bedre "investering" end den perspektivløse pengeafbrænding på gratisaviserne. Men døm selv, her er de 39 første udgaver af dagbladet DAGEN til fri download i pdf-format:


Dagen1.pdf Dagen2.pdf Dagen3.pdf Dagen4.pdf Dagen5.pdf Dagen6.pdf

Dagen7.pdf Dagen8.pdf Dagen9.pdf Dagen10.pdf Dagen11.pdf Dagen12.pdf

Dagen13.pdf Dagen14.pdf Dagen15.pdf Dagen16.pdf Dagen17.pdf

Dagen18.pdf Dagen19.pdf dagen20.pdf Dagen21.pdf Dagen22.pdf

Dagen23.pdf Dagen24.pdf Dagen25.pdf Dagen26.pdf Dagen27.pdf 



Dagen28.pdf Dagen29.pdf Dagen30.pdf Dagen30.pdf Dagen32.pdf



dagen33.pdf Dagen34.pdf dagen35.pdf Dagen36.pdf Dagen37.pdf



Dagen37.pdf Dagen38.pdf Dagen39.pdf Dagen40.pdf Dagen41.pdf



Dagen42.pdf Dagen43.pdf Dagen43.pdf Dagen44.pdf dagen45.pdf



dagen46.pdf Dagen47.pdf Dagen48.pdf Dagen49.pdf Dagen50.pdf



Dagen51.pdf dagen52.pdf Dagen53.pdf Dagen54.pdf Dagen55.pdf



dagen56.pdf Dagen57.pdf Dagen58.pdf Dagen59.pdf Dagen60.pdf



Dagen61.pdf

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job