Uniform fra de gamle, glade dage, da cyklisme var en form for byguerilla. T-shirten er faktisk stadig til at købe i Cyklistforbundets butik, hvorfra ill. er hentet

 

Der var engang, da det var let at være Dansk Cyklist Forbund (DCF). Det var i 1980’erne, da forbundet syntes at være del af en alternativ bevægelse. Cyklisten kunne flirte med rollen som byguerilla, når han gav fingeren til en bil, kørte mod ensretningen og over for rødt til Fælledparken for at holde fest ved den årlige demo. Her var den politisk korrekte cyklist iklædt en t-shirt dekoreret med en blå cirkel med en hvid cykel på – og teksten ”Pedalkraft Ja Tak”, med hilsen til vennerne henne hos “Atomkraft Nej Tak”.

 

Behov for rebranding

Men siden 1980’erne er der sket det, at cyklismen har sejret ad helvede til. I dag er alle politikere vilde med at blive fotograferet på cykel, storbyen lukkes i stigende grad for biler, og hvis en cyklist kommer ud for en ulykke, er sympatien helt på cyklistens side - uanset han måske har kørt mod ensretningen, over for rødt og op på fortovet.

 

Derfor oplever Dansk Cyklist Forbund faldende medlemstal. Har vi overhovedet brug for dem nu, hvor cykelstier bliver skrevet ind i enhver lokalplan fra Gedser til Skagen, og hvor borgmestrene fra New York, London og Sydney kommer forbi København for at få forklaret, hvordan cykelstier fungerer.

 

Forbundet har følt trang til rebranding. Det vil sige nyt, kortere navn – Cyklistforbundet – og nyt logo. DCF har henvendt sig til Peter Bysted for at få løst opgaven. Ikke til firmaet Bysted som Peter B. afhændede til det svenske Intellecta i 2007, men til personen Peter Bysted, der i dag driver firmaet Icono, efter at han har forladt stillingen som rektor for Danmarks Designskole.

 

DCF's hidtidige logo, der forestiller en sørgeligt ribbet cykel. Trænger klart til en udskiftning

 

Det gamle logo var usselt

Lad os lige kaste et blik på DCF's hidtidige logo. Forbundet havde som billedelement valgt en skrællet cykel – altså en cykel der var ribbet for det væsentlige og derpå sparket i stykker. På logoet mangler både saddel og kæde, og resterne ligner noget, der umuligt kan fungere efter hensigten. Usselt.

 

Det var altså en god beslutning at søge ny inspiration, men om det var en god idé at søge den hos Peter Bysted er straks et andet spørgsmål.

 

Der er desværre ikke megen fremdrift i Peter Bysteds nye logo fra 2011

 

En gåde som nyt logo

DCF's nye logo er interessant som logo til et cyklistforbund ved det forhold, at det vanskeligt kan aflæses som havende noget med cykler at gøre. Bevares, skriften følger en cirkel ligesom et cykelhjul, men det har den gjort på utallige logoer for alt mellem himmel og jord siden tidernes morgen. Ud over skrift i cirkel består mærket af et geometrisk mønster. Det har intet med rotation at gøre, intet med fremdrift at gøre, intet med bevægelse at gøre, intet med cykler at gøre. Det er en gåde.

 

Man kan umuligt gætte, at det har noget med cyklisme at gøre, hvis man ikke kan læse skriften. Tværtimod ligner den kantede udformning en temmelig punkteret cykel, og ideen om, at man skulle kunne køre på et hjul af den udformning, virker langt fra virkeligheden.

 

Hvorfor vil en organisation, der i sit navn rummer en af vor kulturs stærkeste ikoniske former – en cykel kan som simpel grafisk form kendes af ethvert menneske mellem 1 og 100 år – dog vælge bevidst at bruge et symbol, der overhovedet ikke har noget med en cykel at gøre? Er det postmodernisme? Er det marketing?

 

Peter Bysteds velkendte geometri

Det er nok en kombination af flere faktorer. Jeg tror, at diskussionen har handlet om, at en cykel som simpelt billede er for “almindelig”, og så tror jeg, det har handlet om respekt for Peter Bysted, som vitterligt er en af Danmarks mest respekterede grafiske designere. Han blev i 1980'erne kendt som manden bag logoet til Kokkenes Torvehal. Et logo der i sin form tog udgangspunkt i et gammelt gadeskilt, men som udelukkende brugte geometriske grundformer som billedelementer – og så stort på maden og det sanseliges mange oplagte ikoniske elementer. Baseret på succesen med logoet til Kokkens Torvehal skabte han en blomstrende virksomhed på en blanding af forretningstalent og Bauhaus light. En hårdt optegnet grafisk stil, der altid hentede sine virkemidler i den lille kasse med grafiske grundelementer – cirkler, kvadrater, trekanter samt øjne – en slags udvidet Per Arnoldi-tilgang til grafisk design.

 

Bysted har været væk fra den udøvende branche i nogle år, og det er derfor forståeligt, at han har grebet til de gamle tricks, da han har fået opgaven med at lave et mærke til Cyklistforbundet.

 

Navet der blev til et BP-mønster

Man kan se for sig, hvordan mærket er startet med en tegning af et cykelhjul med eger. De har så på et tidspunkt dannet en femkant i hjulets centrum, navet. Femkanten bliver hurtigt til en stjerne og endnu en stjerne og vupti, så har man et moderne mønsterlogo.

 

BP's logo fra 2000 synes velegnet til at lægge visuel afstand til sort olie. Hvad skal Cyklistforbundets nye logo lægge afstand til?

 

Det minder om BP's nye logo. Der er bare den forskel, at BP var et firma, der skulle maskere sin tilknytning til forurenende og klimaødelæggende sort olie, mens Cyklistforbundet har en vindersag, der endelig ikke skal skjules, men skiltes så tydeligt som overhovedet muligt.

 

Hvorfor dog et cykelfremmed logo?

Når man laver grafisk design, er der visse grundikonografier, der er så basale, at det virker mod hensigten, hvis man forsøger at være snedig og skjuler dem eller ser bort fra dem. Det er helt i orden at bruge en kringle, hvis man skal lave skilt til en bager, ligesom markeringerne på toiletdøre helst skal følge traditionel ikonografi, hvis man vil undgå røde ører eller våde gulve.

 

På samme måde er det med cykler, vil jeg påstå. Det er for en udenforstående iagttager svært at forstå, hvorfor man i Cyklistforbundet bevidst vælger at se bort fra en visuel kobling til sit emne og i stedet introducerer et mandala-agtigt mønster, der vil fungere godt som malebog til de mindste, men som altid vil skulle forklares.

 

              

Næsten alle verdens cyklistforbund har cykler i logoet, her er blot et lille udvalg. Nogle er grafisk mere vellykkede end andre. Men man har ikke den store trang til at vække andre associationer end cykler. Ill.: Øverst til venstre: Østrig. Nederst til venstre: Storbritannien.

 

Ud med folket, ind med bureaukratiet

Grunden til at gå mønstervejen kan være, at DCF gerne vil ligne noget tørt og neutralt. Hvis man vil bruge det nye mærke i en bevidst strategi, der handler om at gøre organisationen mindre folkelig og mere bureaukratisk – en samarbejdspartner for kommuner og styrelser – giver det mening.

 

Men sådan en organisation samler ikke almindelige mennesker, og dermed er der en stor fare for, at Cyklistforbundet med sit nye mærke fremmedgør sig selv for den medlemsskare, der er organisationens eksistensberettigelse.