TrygVestas koncernchef Stine Bosse tog på vandretur i Nordspanien med fire unge kriminelle indvandrerdrenge. Hvis drengene gennemførte vandreturen, var der job i vente hos forsikringskoncernen. Med udgangspunkt i CSR-projektet undersøger jeg, hvilken virkning CSR-projektet har på virksomhedens stakeholders. Og jeg diskuterer de etiske dilemmaer, der opstår i et CSR-projekt, hvor idealisme bliver gjort til strategi.
Specialet er skrevet på baggrund af CSR-projektets
mediedækning, med hovedvægt på en flersidet
avisartikel, "Rejsen mod et bedre liv" i Berlingske Tidende.
Specialet undersøger, hvordan CSR-projektet skaber
legitimitet, hvordan det påvirker imageopfattelsen, og
hvordan troværdigheden af Stine Bosse og CSR-projektet
opleves hos virksomhedens stakeholders.
Designet af specialets undersøgelse har afsæt i den
klassiske stakeholdermodel, som Freeman definerede i 1984 i bogen
Strategic Management. A Stakeholder Approach. Modellens
edderkoppespindsstruktur danner grundlaget for grupperingen af
personerne til de ti kvalitative interviews, der udgør
størstedelen af empirien. Blandt interviewpersonerne er:
(presse) Lisbeth Knudsen, (politiker) Manu Sareen og (lokalsamfund)
Lise Egholm.
CSR-projektet betragtes og diskuteres i en filosofisk og historisk
optik, som kan perspektiveres til nutidens refleksive
identitetsprocesser og virksomheders sociale arbejde (Kant,
Habermas, Goffman). Der foretages en identificering af TrygVestas
primære stakeholders og de dialogimplicerede stakeholders i
CSR-projektet, som diskuteres i forhold til eksisterende grafiske
stakeholdermodeller og værdiskabelse med stakeholder
management. Der udvikles på den baggrund en ny model, som
matcher nutidens kommunikationskanaler.
Det er en central pointe i konklusionen, at der opstår et
paradoks mellem de stigende forventninger hos stakeholderne til
eksplicit CSR-kommunikation og den modtagelse, som den eksplicitte
CSR-kommunikation møder hos stakeholderne. Det giver et
etisk dilemma, som handler om problemstillingerne i stakeholdernes
påvirkning af, hvorvidt idealisme kan udformes i en strategi.
Personerne, som oplevede CSR-projektet som utroværdigt,
forholder sig nemlig objektivt til historien i forhold til
offentlighedens mediediskurs og virksomheders brandingstrategier,
og oplever intentionen med medieomtalen som en personlig
imagekampagne og et mediestunt.
Læs
specialet her.