Kan man tale om, at der er en kerne i Corporate Governance?
Ja, det mener jeg helt bestemt, at man kan. Men den kerne, vi taler om, har udvidet sig, siden man rigtig begyndte at tale om Corporate Governance. I begyndelsen drejede det sig om aktionærdemokrati, hvorefter det i 60’erne kom til at dreje over i ejerkontrol med virksomheden. I dag taler man meget om CSR og etik.

Hvordan definerer du Corporate Governance?
- Hvis jeg skal give en entydig definition på Corporate Governance, lyder den på: kontrol og styring af virksomheder. Men så enkelt er det jo ikke. Der er langt flere ting, som i dag skal tages i betragtning.

Hvordan kommunikerer man ideelt set om CSR og Corporate Governance?
- Umiddelbart er det helt basalt – det drejer sig om åbenhed og gennemsigtighed. Ret enkelt drejer det sig om mere information. Men når det er sagt, vil jeg gerne pointere, at åbenhed er et vidt begreb, og at åbenhed ikke er lig med succes. Jeg kan prøve at illustrere det. Hvis du eftersøger information om Gitte hos mig, kan jeg række dig en telefonbog, i den har du en mulighed for at finde mere viden om Gitte. Men egentlig ville det være en større hjælp for dig, at jeg blot gav dig telefonnumret til Gitte. Ved at række dig telefonbogen udviser jeg jo ekstrem åbenhed, men den er egentlig ikke anvendelig for dig, og derudover er der mange irrelevante oplysninger. Min pointe er, at åbenhed ikke er garant for, at du får den optimale information.
- Jeg mener, at man nøje skal vurdere sin åbenhed og gennemsigtighed og være bevidst om, hvad det er, man ønsker at opnå med en åben tilgang til omverden. Det er et udtryk for, at meget information let kan føre til mindre gennemsigtighed. Helt konkret ser vi det i dag med virksomhedernes udgivelse af kvartalsregnskaber, som ikke bidrager til en bedre prisfastsættelse for børsnoterede selskaber. Samtidig mener jeg, at virksomhederne bør overveje, hvor mange stemmer de taler med eksternt. Mange stemmer fører blot til et endnu større virvar af oplysninger, som stakeholdere må forholde sig til. Pointen er at fokusere på det, som har relevans for markedet. Gennemsigtighed kræver til forskel fra åbenhed, at brugerne forstår at bruge den information, de får.

Hvad er god PR i forbindelse med CSR og Corporate Governance og hænger de to begreber sammen?
Ja, CSR og Corporate Governance er knyttet til hinanden i dag. Pressen fungerer som den fjerde statsmagt på godt og ondt. Der er mange måder at lave PR på alt afhængig af, hvilken slags virksomhed, man driver. Enten en forsvarsmentalitet, hvor kritik i pressen kan føre til trusler og sagsøgning af mediet. Eller en offensiv linje, hvor virksomheder går ind i orkanen og forsvarer sig ved at gå i direkte dialog med kritikerne.

Presseomtale er med andre ord en Corporate Governance-mekanisme, men en upræcis en, der skydes ofte med spredehagl. Her ser jeg en udfordring i at forbedre pressens rolle ved at forøge informationsniveauet i mediedækningen og reducere de forkerte historier. Men erhvervslivet kan jo heller ikke undvære medierne. Erhvervslivet er dybt afhængigt af pressens dagsordensættende funktion. Netop via pressen har virksomhederne mulighed for at påvirke meningsdannelsen. Det er specielt afgørende i dag, hvor vi ser, at virksomhederne er nødt til at tage hensyn til det sociale felt, de agerer i, og have en konsistent politik.

Hvordan opfatter du virksomhedernes PR-maskineri i forbindelse med Corporate Governance?
De er yderst differentierede. Enkelte virksomheder lever stort set uden et PR-mandskab, og andre har kommunikationsafdelinger større end mange konsulentbureauer indenfor branchen. Der er vidt forskellige strategier afhængig af, hvilken grad af opmærksomhed og inddragelse af omverden, som virksomhederne ønsker. Og det hænger jo tæt sammen den form for Corporate Governance, de benytter sig af.

Hvordan genskaber man tillid til erhvervslivet?
- Tja jeg ser lidt anderledes på det – jeg mener slet ikke, at der er en tillidskrise til erhvervslivet i Danmark. At aktiemarkedets udvikling skuffer skyldes ganske enkelt, at indekset er faldet med 50% fra top til bund i løbet af de sidste 3 år. Det er ikke virksomhedernes skyld, men investorernes! Aktionærernes forventninger skaber af og til en stemning til en bestemt aktie, hvorefter der strømmer købere til de samme aktier Der opstår altså en flokeffekt – og det fremkalder tillidskriser, når aktien ikke giver det afkast, man forventede. Problemet er, at mange investorer ser for meget i bakspejlet, hvilket ikke er vejen frem i aktiehandel. Det gælder jo netop om at købe, inden aktien er begyndt at stige. Jeg ser derfor ingen sammenhæng mellem manglende regler om Corporate Governance, som et problem i forbindelse med tillid til erhvervslivet i Danmark. Anderledes er det måske i udlandet, hvor der har været mange store finansskandaler.

Hvem har skabt mistillid til aktiemarkedet?
- Jeg mener, at det er bl.a. er analytikerne, som skaber mistillid til erhvervslivet, fordi de hurtigt tegner et billede af en akties fremtid. Der har været for meget misinformation i markedet, som konsekvens af, at analytikerne er hurtige til at konkludere i forbindelse med et kvartalsregnskab eller en hændelse i en virksomhed. Derfor må virksomhederne selv tage over og lave korrektioner til analytikernes udsagn for at undgå mistillid.

Er det muligt at holde styr på erhvervslivets aktiviteter uden et reglement for Corporate Governance?
- Ja, det mener jeg er muligt. Samtidig tror jeg, at vi skal passe på, at vi ikke laver regler for alle områder. Der er jo allerede en lovgivning, som stiller visse krav til drift af virksomheder. Corporate Governance findes altid i en virksomhed, men man kan styre mere eller mindre bevidst ud fra det. Og når virksomheder endelig ønsker at kommunikere, hvad de gør, er hovedreglen: skriv kort, kontant og konsistent. Vil man absolut have skrevet noget ned om Corporate Governance, er muligheden at lave et kodeks, der kan fungere som rettesnor. Det største problem i den forbindelse er tendensen til at blande noget irrelevant ind i det. Det kan føre til, at informationen bliver ugennemsigtig. Samtidig er selskabsformen afgørende for, hvilke regler der vil være optimale.

Hvem skal tildeles ansvaret for god virksomhedsdrift?
- Jeg mener, at man kan overlade det til virksomhederne selv at forvalte deres ansvar og dermed give dem fleksible rammer. Jeg finder det problematisk, at ét tilfælde af uskik såsom Nordisk Fjer, Hafnia, Baltica eller Farum Kommune skal ramme de øvrige, som sagtens kan håndtere et ansvar. Desuden er der forskellige former for ejerskab, som fordrer forskellige tilgange til Corporate Governance.

Hvad bør være fokus indenfor Corporate Governance?
- I bund og grund handler det om virksomhedens resultater (profit), og at de er positive. I den forbindelse er det oplagt at skæve til de virksomheder, som klarer sig godt.

Hvor går skillelinjen mellem CSR og Corporate Governance?
- Debatten mellem de to områder er blevet meget flydende som konsekvens af reguleringer, miljøberetninger, certificeringer og diverse stakeholderanalyser. Det sker i forlængelse af, at der i dag er betydelig mere fokus på den sociale kontekst, som vi indgår i. Derfor er virksomhederne nødt til at forholde sig til omverdens overlappende interesseområder. I den forbindelse kan man tale om, at det er nødvendigt at have konsistens i de indbyrdes relationer, hvilket kan kræve enighed om, hvordan vi forholder os til Corporate Governance. Men jeg tror, at vi skal træde varsomt og passe på, at vi ikke blot forsøger at genopfinde den dybe tallerken - måske vi i stedet skal prøve at genopdage, hvad vi har gjort. Altså, der findes allerede noget, der hedder Customer Relationship Management og kunden i centrum, eller HR og medarbejderen som virksomhedens vigtigste resurser. Det er jo faktisk CSR uden at bruge ordet.

Hvad er sammensmeltningen af CSR og Corporate Governance et udtryk for?
- Jeg betragter CSR som en form for Corporate Governance, og som et udtryk for en professionel anerkendelse af virksomhedens plads i en social kontekst. Konkret er det en socialisering af virksomhedens værdisæt. Det er også et udtryk for, at der er flere strategier i spil. At der er mange logikker i samfundet er af stor værdi for virksomhederne fordi det giver dem mulighed for at vælge, hvad de vil ligge vægt på i deres drift. Det skaber mulighed for at tiltrække medarbejdere, som vægter lige netop de kerneværdier som virksomheden har. Derfor er det i orden, at virksomhederne ikke ligner hinanden, så længe de har en legal og legitim drift for deres stakeholdere. Men i forlængelse af kravene til CSR er der er en farezone, som kan være i modstrid med sund Corporate Governance. Det sociale hensyn må ikke spille så stor en rolle, at det får voldsomme påvirkninger på indtjeningen. CSR er jo i bund og grund et bånd på virksomhedens handlerum. Dog kan man betragte CSR samt tættere relationer til stakeholdere som et led i en innovationsproces, hvor åbenhed og gennemsigtighed værner om virksomhedens omdømme og taler deres sag slagkraftigt.

Hvad er dit perspektiv på CSR?
- CSR skal ses i forhold til de unikke kompetencer, som en virksomhed har. NOVO-Nordisk Fonden støtter forskning i at udrydde sukkersyge. Det er i princippet underminerende for deres egen virksomhed, men samtidig mener jeg, at det er dybt etisk, at de bidrager til den forskning, idet de sidder inde med ekspertviden, som ingen andre har adgang til. Virksomheden besidder en særegen viden, som de lovgivende måske ikke engang har kendskab til og derfor ikke kan regulere alment. Derfor er CSR uomtvisteligt et ansvar, virksomheder skal påtage sig, når de ligger inde med en afgørende og unik viden. Det er en del af fornuftig og forsvarlig Corporate Governance.

Hvordan kan man forene rationalerne i CSR og Corporate Governance?
- Jeg mener, at en fremtidig balance mellem CSR og Corporate Governance orienterer sig mod social innovation. Kernen i den kapitalistiske markedsøkonomi er kontraktfrihed - altså retten til at skabe noget nyt. I den forbindelse betragter jeg samspillet mellem virksomhederne og stakeholdere som et udtryk for en innovationsproces, hvor virksomhederne udvikler nye stakeholderkonstelationer. De nye relationer kan bidrage til virksomhedens åbenhed, pålidelighed og fungere som værn af omdømmet og ikke mindst som en stærk røst for virksomheden. På den måde kan man både tilgodese etikken i CSR og Corporate Governance.