Stine Gotved er kultursociolog og ph.d. i sociologi. Særlige interesseområder
omfatter computermediets vilkår for human interaktion, hvor netadfærd
fortolkes som urban væsensform. Adjunkt på Institut for film-
og medievidenskab, KUA.



Komm.forum: Hvordan ser du fremtiden for communities og newsgroups?




Stine Gotved: Allerførst vil jeg gerne harcellere over brugen af
det engelske ord community, der ret pludseligt er dukket op i det danske
som et låneord med betydningen netfællesskab. Det er ikke
fordi låneord som sådan generer mig, men selvom community
på engelsk er endnu mere omfattende end det danske fællesskab
(da community også har en betydning omkring geografisk udstrækning),
betyder det alligevel ikke netfællesskaber. Der skal tillægsord
på - virtual community, online community osv. Så ikke nok
med, at man låner ordet, det bliver også totalt omdefineret
undervejs - og så er vi altså ude i noget rod!



For så at svare på spørgsmålet - jeg tror at
fremtiden vil bringe flere netfællesskaber af varierende karakter.
De meget forskellige konstruktioner i tid og rum sætter forskellige
rammer for, hvilken kommunikation der kan foregå, og jeg tror at
vi vil blive bedre til at skelne mellem forskellige

typer af tid/rum til opfyldelse af forskellige kommunikationsbehov. Fx
er nyhedsgruppens tidsforskudte kommunikation (man sender et bidrag til
et fælles forum, hvor det så ligger synligt for alle i en
kortere eller længere periode) god til 'permanente' interesser;
emner man gerne vil diskutere med andre over tid, og hvor man er reelt
interesseret i indholdet. Modsat handler

chattens 'her-og-nu' om en anden type samtale, hvor den sam-tidige aktivitet
og den løbende skrift lægger mere op til kortvarige kontakter
og tidsfordriv. Faktisk vil jeg hævde, at tid-rum-konstruktionen
er uomgængelig for at forstå, hvad det er for en type kommunikation
og dermed type netfællesskab, der kan opstå - om der er fælles
eller forskudt tid, om der er en fælles-synligt rumlighed eller
ej har afgørende betydning for de relationer der kan opbygges.




Komm.Forum: Hvilken betydning vil de have for det offentlige rum? Vil
vi se en ny type dagsordener?



SG: At folk engagerer sig i forskellige former for netfællesskaber
er bestemt en udfordring af det, som vi hidtil har opfattet som et fælles,
offentligt (erfarings)rum. Hvor mediernes opgave i et repræsentativt
demokrati i høj grad er at skabe fornemmelsen af en fællesverden,
et fælles udgangspunkt for handling, så kan mange af computermediets
funktioner opfattes som dis-integrerende og i tråd med den stadigt
mere almindelige (tese om) individualisering. På den anden side
vil jeg bestemt ikke tegne et skræmmebillede af netfællesskabernes
konsekvenser; deltagelsen dér kan lige så godt give mere
engagerede mennesker også udenfor skærmen. Men det er selvfølgelig
en balancegang mellem på den ene side individets legitime interesser
og lyster, og så på den anden side fællesskabets/samfundets/arbejdspladsens
overordnede og lige så legitime interesse i sammenhængskraft
og fælles retning.



Intranet ses ofte som et slags videns-systematiserings-værktøj,
og her kan der være gevinster at hente - hvis man hurtigt kan finde
ud af, hvem der sidder inde med dén viden, man netop skal bruge,
eller hvor bestemte dokumenter er gjort tilgængelige, så er
det selvfølgelig smart. Det viser sig dog oftest at være
vanskeligere at føre ud i livet end at drømme om - viden
er noget mærkeligt abstrakt noget, der ofte knytter an til bestemte
personer, der ikke er sig omfanget af denne viden bevidst. Det er med
andre ord ikke noget man bare rationaliserer og systematiserer, selvom
man kan komme et stykke af vejen med at dokumentere.



Det særlige ved intranetbaserede grupper i modsætning til
netfællesskaber som sådan er oftest, at de består af
folk, der for det første har et udefra defineret fælles omdrejningspunkt
allerede (arbejdet, arbejdspladsen) og for det andet i mange tilfælde
har andre former for kontakt også - kaffemaskinen, mødet,
telefonen, julefrokosten. Der er altså noget omkring kontakt og
gruppedannelse, der er anderledes. Om der på intranet kan opstå
netfællesskaber, er vel nærmest et definitionsspørgsmål,
og jeg kan da sagtens forestille mig at der kan være velfungerende
diskussionsfora internt i en stor virksomhed. Dette kan måske være
med til at styrke loyaliteten overfor arbejdspladsen, men jeg tror ikke,
at en sådan gruppe vil kunne opnå

selvstændig betydning som fællesskab - nogen, man føler
tilknytning til på kompleks vis.

Komm.forum: Hvilken betydning vil udviklingen og drømmene inden
for netfælleskaber få for den private sfære? Jamen,
det kommer jo igen helt an på, hvad man bruger netfællesskaberne
til -

hvis man overhovedet inkluderer den mulighed i ens kontaktflader. Netfællesskaberne
ser jeg primært som et supplement til allerede velkendte og indarbejdede
kontaktformer, der muliggør at man så at sige rækker
længere ud efter ligesindede at sam-tale med. Tilsyneladende er
der et bredt behov for distancekontakt, som vi så allerede med det
meget omdiskuterede

telefontræfpunkt 0059, men hvad folk får ud af det er ganske
umuligt at generalisere om. Jeg forestiller mig, at netfællesskaber
af forskellig slags vil indgå integreret i den enkeltes måder
at søge såvel oplysninger som underholdninger eller kontakt
på, og for de aktive vil det givetvis betyde, at en del af fritidslivet
bliver placeret i netkontakter. Men jeg er ikke pessimistisk; alle undersøgelser
peger på at dén tid tages fra fjernsynet, hvilket jeg mener
er et fremskridt (selvom det giver nogle problemstillinger omkring offentlighed,
demokrati og mediernes etablering af en relativt fælles reference-verden,
som jeg ikke vil komme nærmere ind på her).



Komm.forum: Hvad er næste trin - webcams, virtuel reality eller
andre former for teknik?



SG: I dag er langt de fleste netfællesskaber rent tekstbaserede,
men der eksperimenteres lystigt med forskellige former for 3D-interaktion,
hvor man tildeles en 'krop' der kan bevæge sig rundt i et på
skærmen synligt miljø. 'Kroppen' kan ligne et menneske eller
være en fisk eller fugl, og måske kan man ovenikøbet
veksle mellem både forskellige kroppe og forskellige påklædninger
undervejs. I de fleste af den slags mødesteder er kommunikationen
(udover det muliggjorte kropssprog) stadig tekstbaseret, men jeg har også
set programmer med stemmeoverførsel. Personligt opfatter jeg meget
af 3D-iscenesættelsen som overflødig; ord er i sig selv stærke
instrumenter og er glimrende til at understøtte deltagernes egen
billeddannelse. Dette er fx tilfældet i de såkaldte MUDs (Multi
User Domains), hvor ord alene beskriver det rum, som man kan bevæge
sig rundt i og også fortæller om andre tilstedeværende
i rummet, deres interaktioner og særlige kendetegn. Men selv i en
nyhedsgruppe, der mest af alt er en fælles ramme for deltagernes
email-udvekslinger, kan der opstå stærke følelser.
Ret beset burde vi ikke blive overraskede; hvem har ikke prøvet
at græde over en bog eller at sidde åndeløs af spænding,
mens sidernes tekst afslører det endelige plot? At teksten pludseligt
indgår i en udveksling med andre mennesker gør ikke engagementet
mindre, tværtimod. Derfor tror jeg, at udviklingen måske nok
vil byde på stadigt mere avancerede muligheder for at mødes
på mangfoldig vis og med mange kommunikationsformer involveret,
men samtidig, at dette ikke vil afløse de cyber-teknologisk set
mest simple netfællesskaber - de tekstbaserede og tidsforskudte.