Coke Zero partiet

Imens politiske kommentatorer og andre kloge-åger falder over hinanden for at udnævne Ny Alliance til lige så opreklameret og kaloriefattigt som Coca Cola Zero, fortsætter det nye parti støt sin sejrskurs på anden uge. Ny Alliance har fanget, hvad politik handler om i dag, og alle gør klogt i at forsøge at lure dem kunsten af.

Jamen, de har jo intet politisk program! De har jo ikke engang vedtægter endnu! Det går jo slet, slet ikke, siger de kloge kommentatorer. Jo, det gør det lige præcis. Lad mig i al beskedenhed give et godt råd til Ny Alliance og alle andre, der pusler med planer om med nye partidannelser: Lad for guds skyld være med at bruge tid og kræfter på at lave lange politiske programmer. Begræns dig evt. til at copy-paste lidt fra de andre partier, og koncentrer dig i stedet om nogle gode overskrifter på din politik. Der er ingen – bortset fra den overflittige gymnasielev, der skal skrive stil om dit parti – der nogensinde læser partiers politiske programmer. Ingen vælgere – og da slet ikke journalister. Partiorganisation? Lav en håndfuld minimumsvedtægter, der giver de menige medlemmer maksimal frihed til at organisere sig i netværk og arbejdsgrupper, som de selv lyster. Ingen gider de støvede vælgerforeninger med lunken kaffe, blødt brød og alenlange formaliapunkter.

 

Politik er Tour de France

Befolkningen vil have attitude, performance og frem for alt nogle lysende fyrtårne i den frådende og stormende værdidebat. Efter valget i 2005 lavede Mandag Morgen en opgørelse over de emner, som medierne havde dækket. Ud af 1160 artikler og nyhedsindslag handlede præcis halvdelen om personer og om valgkampens forløb. Den anden halvdel gik til de mange, mange politiske emner, som jo ret beset var dem, vælgerne skulle tage stilling til. Tag et kig ud over nyhedsfladen i dag. Hvor meget plads bruges der på at behandle politikernes ideer og forslag? Meget lidt. Diskussionen af den politiske substans er blevet skubbet i baggrunden til fordel for vurderinger og kommentarer til politikernes performance. Jersild & Spin og hele hærskaren af kommentatorer vurderer dagligt kampformen. Når politikerne endelig får en mikrofon, er det for at besvare spørgsmål af den type, man ville stille en Tour de France rytter, der netop er kommet hjem fra en etape: Hvor længe holder du endnu som leder? Hvad siger du til de sidste meningsmålinger? Hvordan er benene i dag, og hvem er i gult i morgen?

 

Værdidebatten er alt vi har

Én eneste politisk debat har fået lov at brede sig substantielt, siden Fogh kom til magten. Det er den forkætrede værdidebat. Hvad synes vi om de brune? Hvordan har vi det med forholdet mellem politik og religion? Hvad er danskhed? Det er pudsigt nok emner, som Folketingspolitikerne ikke kan beslutte ret meget om. Men de kan mene noget om det. Og klare holdninger i værdidebatten er netop, hvad vi, befolkningen, tørster efter.

 

Rambo og Hugh Grant

Politikere har nemlig ikke den magt længere, som de engang besad. Magten over, hvor samfundet skal bevæge sig hen, er deponeret hos det frie marked og globaliseringen. Det har befolkningen indset. Politikerne kan skrive tommetykke principprogrammer og planer. Det bliver alligevel aldrig til noget. Tilbage er at stå for nogle klare værdier, som vi kan pejle efter i en omskiftelig og kaotisk verden. Dertil kommer vigtigheden af et godt brand. Vi vil gerne kunne svare med stolthed i stemmen, når vi i venners lag skal fortælle, hvem vi stemmer på. Khader er udtryk for lækker stil og god smag på linje med at drikke dyr økologisk te og høre Arctic Monkeys. Khader er med sine lige dele sød karamelsovs og benhård action-man den ideelle mandetype anno 2007. 50 % Rambo og 50 % Hugh Grant. Lad mig i parentes minde om, at Socialdemokraternes medlemmer for blot to år siden valgte en formand ved urafstemning, der ikke havde skyggen af traditionelt politisk håndværk i bagagen. Men hun havde (og har) stil og girlpower til at slå Fogh!

 

Partiprogrammet er fortid

Politik handler om mavefornemmelser, fortalte Khader selv i et interview i Politiken. Foreløbig har den mavefornemmelse fået over 10.000 danskere til at betale kontingent til det nye parti. Og her ligger den egentlige mulighed. For det er op til de 10.000 medlemmer at vise, at man kan revitalisere demokratiet og samtalen på intuition og mavefornemmelser. De forkromede politiske programmers æra er død. Det er ingen ulykke. For politik handler til syvende og sidst om grundværdier; om at kunne pejle sig vej i en kaotisk verden med et fasttømret værdisæt kombineret med en åbenhed over for andre holdninger og ideer. At over 10.000 mennesker allerede har taget skridtet til at melde sig ind og betale kontingent, er den egentlige nyhed. At de ikke blot vil være passive sympatisører til et politisk brand, men vil tage aktivt del i samtalen og ideudviklingen. Fremtiden ligger ikke gemt i alenlange partiprogrammer, men i politiske bevægelser, der signalerer rum, viljestyrke og mod til at tage samtalen.

Relaterede artikler

General Poulsens politiske deroute - Jørgen Poulsen var en eminent generalsekretær i Røde Kors, der var respekteret af befolkningen, men han blev på rekordti...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

60 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Talent Acquisition Specialist

Frist: Snarest muligt

Senior Client Manager

Frist: 1. oktober

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.