Coca-Cola og TV3 har indgået et spektakulært samarbejde: De to virksomheder lancerer sportsdrikken OnsideSport, som også er navnet på et af TV3's stærkeste programmer.
Det er en opsigtsvækkende aftale, fordi aftalen er den første af sin slags i Danmark. Aftalen er ikke offentliggjort, men ifølge Børsen skal Coca-Cola betale royalties til TV3, mens TV3 forpligter sig til at eksponere drikken særligt i Onside-magasinet. Fra de danske mediebureauer lyder vurderingen, at idéen vil blive taget op af andre aktører. OMD-direktør John Herup udtaler, at samarbejdet er et godt eksempel på tendensen, at marketing og produktudvikling smelter sammen. Hos Mediacom Nordic kalder administrerende direktør Jonas Hemmingsen aftalen "et fantastisk spændende projekt" og modigt af Coca-Cola at lægge sig så tæt op ad et andet brand.
Børsen 07-07-2004