1.    Dødssynd: At coache mennesker, der ikke kan eller skal coaches i virksomheden
Nogle mennesker kan og skal ikke coaches. Det bliver de så alligevel, fordi coachen, deres chef og HR-afdelingen siger, de skal det, eller fordi coachen kan tjene penge på det. Det er spild af tid og kræfter. Det er en dødssynd. Det drejer sig ofte om mennesker med lille selvindsigt eller ringe lyst til at lære om sig selv. Mennesker, som ser sig selv som ofre i et og alt. Mennesker, som altid giver andre skylden. Mennesker, som har trukket sig tilbage fra verden eller er nogle stivstikkere. Mennesker, som har et helt urealistisk billede på sig selv i forhold til andre, enten som narcissistisk storhedsvanvid eller som angstplaget selvudslettelse.  Man kan ikke gøre folk til noget, de ikke er. Det tror nogle coaches, de kan og skal, for at tjene flere penge.

2.    Dødssynd: At coache mennesker til at tro mere på sig selv, end der er grund til i virksomheden
Mange mennesker mangler nogle helt objektive kompetencer. Nogle mennesker er ikke særlig godt begavet. Andre menneske har fået et job, de ikke kan bestride. De er blevet forfremmet frem til deres inkompetence-niveau. De mangler objektive intellektuelle, sociale og ledelsesmæssige kompetencer. Her et hul, man ikke kan snakke sig ud af. Her en mangel, som ikke kun er et spørgsmål om selvtillid.  Lige meget hvor meget coachen prøver at booste deres selvtillid, har de ikke noget at have den i. Meget længere er den ikke. Det er en dødssynd at tro, at coaching kan dække over inkompetence og redde en karriere, som ikke fortjener at blive reddet.  

3.    Dødssynd: At coache mennesker til at blive afhængige af coaching
Coachen bliver hurtigt den eneste tryghedsperson i en kaotisk konkurrencesituation. Det er en fortrolig og ”sand ven” i en virksomhed, hvor ingen er til at stole på.  Ikke så sært, at det er vanedannende som kokain.  Ikke mindst fordi de fleste coachingforløb flyder ud og bliver til nye mål, når de gamle er nået. Samtidig har coachen en sund økonomisk interesse i at forsætte legen så længe som muligt. Faren er livslang coaching, hvor der altid er en ny udfordring, der skal tackles. Altid behov for en lille trøst, indsigt og samtale om det nye, der er sket i virksomheden. Pludselig er der gået fem år og brugt fem hundrede tusind. Det er fusk og svindel. Et coachingforløb bør aldrig vare mere end et halvt år maksimalt. Et godt forløb har et mål og en fast slutdato. Enhver god coach ved, det gælder om at lære folk at stå på egne ben, ikke at understøtte deres coachingbiks i årtier. Alt andet er en dødssynd.

4.    Dødssynd: Coachen bliver en psykoteraput, selv om det ikke er hans opgave for virksomheden
De fleste coachingforløb er dynamiske og skifter fokus over tid. I starten står klienten ofte med en konkret udfordring, som der er brug for sparring til . Det kan være en ny lederrolle eller en konflikt på arbejdspladsen. Længere frem i coachingforløbet bliver klienten tryg og begynder at tale om mere og mere personlige ting. Nu er det ikke længere din lederrolle, men hvilken rolle du spiller som menneske, der kommer i fokus. Business coaching bliver nu til life coaching og terapi, uden at du tænker over det. Det er ikke det, din virksomhed har betalt for. At du forstår din barndom, er ikke det ,som gør dig til en bedre leder nu og her. Det er slet ikke det, som var aftalen, og det er sjældent det, som din coach er uddannet til. Derfor. Pas på. Det er en synd. Din coach overskrider dine grænser, faggrænsen til psykologien og grænsen for, hvad det er fair, din virksomheden betaler for.

5.    Dødssynd: Din coach tror, han er en McKinsey konsulent
Uden at du mærker det, sker der et farligt fokusskift fra din personlige rolle i virksomheden til virksomhedens rolle på markedet. Din coach tror, han er din forretningsmæssige sparringspartner.  Symptomerne er tydelige. Coachingen bliver en strategisk brainstorming med virksomheden i hovedrollen. Din coach spørger mere og mere nysgerrigt til forretningsideer, opkøbsplaner og produktlanceringen. Han begynder at tro, han kan tale med og vælge for dig. Et skråplan, fordi din coach sjældent ved nok om din forretning og dit marked til at kunne spille rollen som strateg. Du spørger jo heller ikke en McKinsey konsulent, om han synes, du er i balance med din indre kerne. Sådan er det bare, og sådan skal det bare være. Nogle ting skal holdes adskilt, og nogle mennesker kan hjælpe dig med din forretning og andre med dig selv. God coaching handler om at stille de rigtige spørgsmål og give fair feedback på din rolle i virksomheden.  Virksomhedsrådgivning handler om at komme med de rigtige svar på din virksomheds strategiske udfordringer. Det er to helt forskellige ting. Det sidste er de rigtige McKinsey konsulenter bedre til.   

6.    Dødssynd: Coachingen bliver ved snakken, fordi det bare er snak i bund og grund
Enhver kan kalde sig coach. Adgangsbarriererne er ikke eksisterende, og ingen fælles faglige organisationer kan sætte en standard.  For at gøre ondt værre er meget få coacher optaget af systematisk at måle effekten af deres indsats. Det bliver en uforpligtigende samtale, som der aldrig samles op på og som virksomheden ikke kræver noget af. Ofte ender det som et fritsvævende forløb til flere hundretusindvis af kroner, der aldrig kobles direkte op på virksomhedens mål. Det begynder, består og ender med at blive ved snakken. Et godt eksempel på, at coaching mangler et fokus på Return of Investment. Hvad der er en dødssynd. For det er derfor, det aldrig kommer til at blive taget alvorligt på direktionsgangen.

7.    Dødssynd: Personlig energi og selvrefleksion bliver alt for altafgørende
I erhvervscoaching ligger implicit den præmis, at de personlige energier og indsigter er afgørende for succes. Coaching bygger på ideologien om det store subjekt fuld af energi, som skaber sin egen omverden som vilje og forestilling. Hvor det i virkeligheden er omvendt. Subjektet er lille, og strukturen omkring subjektet er stor og afgørende. Nok så kompetente og energiske folk bliver fyret, fordi konjunkturerne skifter. Lige meget hvor meget de har gået til coach. Pointen er, at virkeligheden og livet er styret af udefrakommende objektive trends og strukturer, som former det enkelte menneskets skæbne. Ikke menneskets indre vilje, energier og ønsker, som coachen ellers prøver at mane frem. Som digteren Søren Ulrik Thomsen engang skrev: Man skal ikke tage livet alt for personligt. Det gælder også coaching. Alt andet er en dødssynd.

Husk at sige fra i tide til din coach. Glem aldrig coachingens syv dødssynder. De er den sikre vej til at miste din virksomhed, dit job, dit psykiske helbred, din selvstændighed og ikke mindst din realitetssans. For livet er ikke blot kunsten at høre de rigtige spørgsmål. Det er din skæbne, som kun du forstår til fulde. Det er din eksistentielle udfordring, som ingen kan eller skal tage fra dig. Slet ikke din coach.