Vi er gennem hele livet opdraget til og blevet honoreret for at tilegne os viden - nu handler det lige pludselig om at give viden til andre i form af coaching. Spørgsmålet er, i hvor mange organisationer der reelt foregår videndeling. De fleste har det med at holde på viden, fordi de tror, at viden giver magt. Nu er det bare sådan, at viden er midlertidig, og at det, du ved i dag, er forældet i morgen.

Coaching er en ledelsesdisciplin, der handler om at stille sig til rådighed og servicere sine medarbejdere i stedet for at tænke "What’s in it for me?" En tanke, der er ganske provokerende for de fleste ledere, som stadig helst vil være dem, der ved bedst i forhold til deres medarbejdere.

Men den går ikke længere, da medarbejderne ikke accepterer denne form for ledelse, og de stiller i stigende grad krav til, at dagens moderne ledere kan coache og derigennem giver retning og mening for medarbejdernes arbejde. Hvis ikke - er der kontant afregning fra medarbejdernes side - de forlader virksomheden! som det konkluderes i en undersøgelse Mandag Morgen for nylig har stået for. I undersøgelsen fremgår det, at de unge medarbejdere tilvælger virksomheder ud fra deres værdier og identitet og siger lige så hurtigt farvel igen, hvis de oplever dårlig ledelse. Så hvis en organisation ønsker dygtige medarbejdere, må de først sørge for dygtige ledere og det rette ledelsesparadigme.

Coaching kan kun lade sig gøre ud fra et ledelsesparadigme, der støtter op om coaching - og omvendt - er coaching med til at nyskabe ledelsestænkningen. De er forudsætninger for hinanden. Det er de færreste organisationer, der er beriget med en kultur, der giver plads til den ledelsestænkning, der er nødvendig for at coache. Derfor er mange ledelsesopgaver stadig overladt til konsulenter - men lad det være en overgangsfase - ledelse er for vigtig en disciplin at overlade til konsulenter.