Hvordan løser I wicked problems?

Hvis din virksomhed står overfor en forandringsproces, nye projekter eller komplekse problemstillinger, der kalder på innovation, vidensdeling og erfaringer, så står I overfor en opgavetype, der i co-creation termer kaldes et 'wicked problem'.
Co-creation som mødeskabelon kan sikre engagement og et klart defineret formål. Kilde: Getty Images.
Co-creation som mødeskabelon kan sikre engagement og et klart defineret formål. Kilde: Getty Images.
Forandringer, uddelegering af opgaver eller nye projekter og strategier på arbejdspladsen er alt for ofte reducerede til en strøm af informationer fra ledelsen til medarbejdere. Det resulterer i uengagerede og frustrerede medarbejdere, der ikke føler sig inddraget i processer eller beslutninger og derfor hverken føler ansvar eller motivation for, at projekter lykkes.  
 
Den ensidige kommunikation resulterer i to ting; virksomheden går glip af medarbejdernes insiderviden, erfaringer og gode idéer, og fordi medarbejderne ikke kan se sig selv i processen – og derfor ikke har et incitament til at arbejde engageret og målrettet for at implementere nye tiltag, er projekter ofte dødsdømte fra start.
 
Ifølge Terne Vishart, specialist i facilitering af co-creation på møder og i workshops, vil rigtig mange virksomheder gerne inddrage medarbejdere og trække på disses viden og ressourcer i forbindelse med forandringer eller nye projekter, men hun mener, at ledelsen ofte ender med at gribe processen forkert an. 
 
Det er kontraproduktivt, hvis ledelsen lægger op til inddragelse af medarbejdere i projekter eller processer, hvor beslutningerne er taget på forhånd. Kilde: Getty Images.
 
"Jeg har set en del co-creation-processer, hvor deltagerne i workshops er blevet bedt om at kommentere på design- og strategiforslag, som reelt er færdige, og hvor det i praksis har været en informationsproces maskeret som inddragelse. Det svækker troværdigheden".
 
For at undgå det scenarie kan det, i følge hende, være en rigtig god idé at ændre processen omkring nye tiltag, da det er vigtigt at: "inddrage brugere og medarbejderne fra starten i forhold til at udvikle løsninger på problemstillinger og udfordringer i en ramme, som en ledelse har organiseret – f.eks. i forbindelse med implementeringen af strategiprocesser".
 
Terne Vishart, indehaver af This Design Tool, der specialiserer sig inden for visuelle procesværktøjer, der styrker samarbejde og idéudvikling.
 
I en co-creation-proces skaber man sammen med andre fagligheder med det formål at finde en ny løsning eller nye initiativer sammen. Derfor er det vigtigt ikke at være forudindtaget og have løsningen på forhånd, men i stedet lytte til deltagere eller medarbejdere og være nysgerrig på deres forståelser og idéer. Det er dog vigtigt, at ledelsen eller mødefacilitatoren på forhånd har konkretiseret mødets agenda.
 
"Mødet skal være relevant for deltagerne og have et klart formål, der tjener som retningsgiver for dialogen. Det kræver planlægning, hvor en mødeleder på forhånd har stillet skarpt på muligheder og afgrænsinger og designet en inddragende proces, som sikrer, at alle deltagerne har mulighed for at bidrage konstruktivt til udvikling af løsninger. Når man arbejder med co-creation, er der et samspil mellem den viden, som deltagerne bliver præsenteret for i oplæg og præsentationer, de mennesker, der er til stede i rummet. og de løsninger, der bliver resultatet", forklarer Terne Vishart.
 
Det er dog ikke alle emner, hvor co-creation er vejen frem – hverken i forhold til proces eller resultater. Co-creation skelner mellem begreberne tame problems og wicked problems.
 
Tame problems er defineret ved at være en konkret problemstilling, der nødvendiggør streng ledelse og styring samt stort ledelselseoverblik og -indsigt. Uddelegering af opgaver og organisering skal ske hurtigt og effektivt, og hele situationen kan betegnes som damage control.
 
Wicked problems er derimod komplekse problemstillinger, udviklingsprojekter eller forandringer på arbejdspladsen, hvor ingen kender løsningen på forhånd. Wicked problems løses bedst med en lyttende og nysgerrig ledelsesstil, der inddrager de medarbejdere, som bliver påvirket af processerne og beslutningerne.
 
"Møder, der skal behandle wicked problems, skal være fremtidsorienterede, eksplorative, involverende, tværfaglige og fremme deltagelse og kreativitet. Grundlæggende er co-creation med nogen, f.eks. medarbejdere, brugere eller et community – ikke til nogen", siger Terne Vishart.
 
På den måde sikrer virksomheden, at medarbejderne føler sig hørt og respekterede, og der vil være mindre modstand mod forandringerne eller nye projekter, da medarbejderne føler medejerskab i processen. 
 
Det er dog mødefacilitatorens opgave at skabe rammerne for en kollektiv kreativitet, hvor deltagerne kan tænke nyt sammen med et klart formål for øje. Det kan lederen sikre gennem f.eks. co-creations principper.
 
 
Terne Vishart arbejder med wicked problems ud fra fire guidende principper, som skaber afsæt for kollektiv kreativitet.
 
"Be open, Be curious, Be ambitious, Have serious fun."
 
Det lyder letbenet, og co-creation-strategiens pricipper og processer kan derfor virke flyvske. Selve navnet skaber da også associationer til et obligatorisk fag på 2. år af humaniora-studiet. Der er dog intet flyvsk eller sidde-i-rundkreds indlejret i disciplinen. Tværtimod. Co-creation er udviklet som en del af en stringent forretningsstrategi. Begrebet optrådte første gang i en Harvard Business Review-artikel fra 2000 kaldet "Co-Opting Customer Competence", skrevet af C.K. Prahalad og R. Ramaswamy. 
 
Flere internationale virksomheder, som Innocentive, DHL og LEGO, har taget forretningsstrategien til sig og har over en årrække haft succes med at facilitere co-creation, når de skal idéudvikle. F.eks. har Innocentive, der er en crowd-sourcing-platform, brugt co-creation-pricipper og -faser til at samle forskere og andre eksperter for at løse videnskabelige udfordringer. 380.000 forskere er tilmeldt projekterne, og mere end 3000 udfordringer er allerde løst.
 
DHL involverer deres kunder i innovationsprocesser for at forbedre forsyningskæder og logistik. De inviterer deres kunder til workshops i både Tyskland og Singapore. En af de mange løsninger og opfindelser, der kom ud af co-creation-aktiviteterne, er Parcelcopter, en testdrone-leveringstjeneste i Tyskland, der kan ændre DHL's tjenester i fremtiden. Terne Vishart fremhæver dog LEGO ideas.
 
Hvis et forslag får mere end 10.000 stemmer, overvejer LEGO idéen og vælger en vinder, hvis sæt bliver produceret og solgt på verdensplan. Kilde: Getty Images.
 
"De (LEGO ideas) har et online comunity, hvor medlemmer selv kan bidrage med forslag til nye LEGO-sæt og gå på opdagelse i forslag skabt af andre fans. Skaberen får endelig produktgodkendelse, tjener en procentdel af salget og anerkendes som skaberen på al emballage og markedsføring".
 
Terne Vishart efterlyser da også mere co-creation hos organisationer, styrelser og virksomheder i Danmark.
 
"Vi vil i endnu højere grad end i dag være nødt til at indtænke forskellige behov og perspektiver for at skabe succesfulde løsninger, som skaber værdi for både kunder og virksomhed. Jeg tror, at det i fremtiden er helt afgørende, at vi kan co-create på tværs – både i organisationer og sektorer, men også på tværs af afdelinger internt i organisationer. Jeg tror også, at en facilitator, som kan designe co-creation-processer og facilitere tværfaglige grupper frem mod et fælles mål, vil være eftertragtet af mange virksomheder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også