World Summit on the Information Society
Forlaget er det samfundsvidenskabelige Systime og timingen er perfekt. FN har netop afsluttet topmødet WSIS (World Summit on the Information Society) i Genéve. Mødet er tæt knyttet til Castells, der i 2001 var IT-rådgiver for Koffi Annan. Det var i den rolle han udviklede en vision for teknologisk opsving i den tredje verden. Denne vision går igen i indledningen til Internet Galaksen, hvor Annan også udpeges som nøgleperson. Alt i alt er det derfor et rigtig godt tidspunkt at udsende en bog, der trods sit populære tilsnit ikke kan undgå at være verdenspolitisk.

Forskernes forvirring og kritik
Forvirring og kritikken hos fans og forskere var stor, da bogen kom på engelsk i 2001. Jublen var ikke entydig blandt de toneangivende eksperter på nettet. På Rheingolds Brainstorms mente mange, at Castells’ eksempler var uoriginale og forældede. Også på det indflydelsesrige sociologiske tidsskrift New Media and Society var man kritisk overfor bogen, der angiveligt ikke fremviste nogen særlig udvikling i det Castellske begrebsapparat. I begge tilfælde var kritikken uberettiget fordi ingen forstår nettet så godt og originalt som Castells. Ingen kan betvivle det efter at havde læst bare et par sider af bogen.

Historien om nettet
Blev du skræmt af hans seneste mammut værk, er der gode grunde til at springe ud i Internet Galaksen. Bogen kan både bruges som en analytisk guide til internettet, men fungerer også som en fin introduktion til The Information Age’s 1500 siders koncentrerede prosa. Castells kortere The Internet Galaxy strækker sig over ni kapitler med en gennemgang af den nyeste forskning i nettets kulturelle, sociale, økonomiske og politiske konsekvenser. Som sådan er den også en vigtig opfølger til sin forgænger, der afsluttedes i 1999, det vil sige midt i internettets eksplosive fase. Med den nye bog får læserne resten af historien om nettet indtil nu.

Nettets fødsel i en treenighed
Bogens første pointe er hentet fra indledningen til The Information Age, nemlig det fantastiske og ofte genfortalte eventyr om nettets tilblivelse. Internettet er ifølge Castells tæt knyttet til værdier som frihed, netværk og fællesskab. Det skyldes nettets fødsel i en treenighed bestående af amerikansk militær, visionære forskere og nørder med rødder i tressernes universitetsmiljø. Det leder over i en kortlægning af de tidlige netkulturer, afløst af en interessant analyse af nethandelen: e-økonomien er slet ikke som vi tror. Dotcom-firmaerne er kun toppen af en omfattende vareudveksling, der involverer alle brancher og erhverv. Derfor betød dotcom-krisen 2000/2001 også et tab for USA på 4,6 billioner $ eller halvdelen af nationens BNP. De præcise og imponerende tal er Castells varemærke. Således får vi en indikation af nettets betydning ved oplysningen om en tilvækst af hjemmesider på 7,5 mio dagligt. At der på Manhattan er over 15.000 domænenavne pr postnummer. Og så videre. Sidstnævnte tal er fra kapitlet om nettets geografi. Her konkluderes det blandt andet, at USA har mere aktivitet på nettet end resten af verden tilsammen. Fortidens kulturimperalisme er blevet til Netkulturimperalisme.

Nettets subkulturer
Nettet bæres ifølge Castells af forskellige subkulturer. Med Linus Torvals åbne kildekode til Linux opstod fortællingen open source og traditionen for åbenhed og deling på nettet. Denne hacker-kultur står i modsætning til iværksætterkulturen, hvis kerne er de firmaer, som i 90’erne med stormskridt udvikler den netbaserede økonomi. I tilknytning til hackerne og med enkelte overlap findes den virtuelle fællesskabskultur; det er de grupper, der befolker de første netværk som WELL, sf-lovers (den første mailingliste for science-fiction-fans) La Neta, det mexicanske kvindenetværk, der blev rygrad i zapatisternes ”medierevolte”. De virtuelle fællesskaber er et begreb lånt fra Howard Rheingold, der selv var en af de tidlige Sidst men ikke mindst er der net-eliten, som Castells med en skøn akademisme kalder den tekno-meritokratiske kultur. Microsoft identificeres i den forbindelse som den pengefikserede kulturs ikon, og selv om Gates hackede lidt i sin ungdom, har han valgt den private ejendomsret og markedet som sin trosbekendelse. Selv om bogen indledes med et neutralt manifest – ”Du vil... ikke kunne finde moralske formaninger eller for den sags skyld politiske anvisninger...” – kommer Castells’ sympati med den idealistiske side af netværkssamfundet ud gennem sproget. Det kan man for eksempel se i følgende citat:

”[Internettets historie] støtter også det synspunkt, at samarbejde og informationsfrihed måske bidrager mere til innovation end konkurrence og ejendomsret”

Mirakler og katastrofer
I et andet hjørne af sociologien har Pierre Bourdieus udtalt: ”I den sociale realitet findes ingen mirakler”. Castells’ version kunne være, at der ikke findes nogen simple forklaringer. Selv i denne komprimerede udgave insisterer han på de nuancer, der bringer ham ud over ”futurologi og populærjournalistik”. Det klassiske billede på dotcom-krisen, den bristende boble, demonteres i en kompleks analyse af netværksøkonomiens krise; fortællingen om de nye, virtuelle samfund skæres ned med få, men præcise argumenter om den faldende sociale aktivitet på nettet siden 1990’erne; den trykte bogs – og Mcluhans Gutenberg galaksens – krise affærdiges i en eneste konstatering: ingen køber e-bøger.

En luvslidt kanin op af den virtuelle hat
Der er dog enkelte kortslutninger. Når Castells eksempelvis skal finde en konklusion på de modstridende udsagn omkring netmediernes fremtid, trækker han en let luvslidt kanin frem af den virtuelle hat: kunsten skal bygge bro mellem de forskellige erfaringer: ”...malerier... og skulpturer er alle medier til at komme hinsides livets uundgåelig møje og besvær, for at finde tilkendegivelser af glæde, af smerte, af medfølelse, der samler os igen og gør denne planet værd at leve på trods alt”. Spis brød til. Faktisk er det ikke kun webkunst, men hele den visuelle side af nettet, der lades i stikken i Internet Galaksen. Skønt det er udforsket af æstetiske tænkere som bl.a. Lev Manovich og desuden er en vigtig brik i billedet af en tid, der har forladt McLuhans Gutenberg-galaksen.

A sharp shooting ranger from the post- marxist left
Internet galaksen er alt i alt en uundværlig guide for turister i netværkssamfundet. Det er også en nyttig nøgle for dem der vil entre Castells foregående mammutværk The Information Age af køkkentrappen. Selv om det er unødvendigt, skal der også lyde en anbefaling til de fleste akademiske biblioteker: anskaf den. Bedre introduktion til internettet findes vist ikke i dag. Castells er og bliver med en beskrivelse af Baudrillard: A sharp shooting ranger from the post- marxist left. Nu også på Internet.


Internet-galaksen. Refleksioner over Internettet erhvervslivet og samfundet

Forfatter: Manuel Castells
Medie: Bog, 280 s.
Udgave: 1. udgave, 2003
ISBN: 8761606251
Pris m. moms: kr 250,00


Læs bogens forord her: netværk er budskabet