Grand Latte
Segmentets hjerte. G for Grand Latte. G for gradiøs. G for globalister. Et segment på vej op ad samfundsstigen for at tegne medierne i deres billede. Grand Latterne er tilfældigvis mellemlandet i Danmark mellem de mange rejser til NYC. De er ansat som symbolanalytikere i København. De lever af at kaste hieroglyffer og andre tidstypiske symboler ud i medierne i hovedet på danskerne. Du er kun fuldgyldigt medlem af dette segment, hvis du har skrevet mindst en debatbog. En dyr adgangsbillet, der bliver en smule billigere, hvis Grand Latter kan slippe af sted med at være redaktør på en antologi eller sammenskrive et par interview, som de så får udgivet som en ”bog”. Hvilket de derfor ofte og gerne gør som en smutvej til fuldt medlemskab. Prospect hang around status som Grand Latte kræver mindst en optræden i enten P1 orientering eller GoMorgen Danmark om dansk politik, amerikansk politik, nordkoreansk politik, japansk poesi eller noget med en kunstforestilling/filminstruktør. Grand Latterne slår deres begavede folder som spindoktorer på Christiansborg eller som skribenter på Information, WA eller Politiken. Du finder dem også i DR på de mere smalle produktioner og sene aftentimer, som de elsker, fordi de her kan bibeholde deres elitære appel med få seere, mens de kan bevare en god løn, fordi alle danskere betaler over licensen.   Grand Latterne er enten født i en kartoffelrække, har været til studenterfest i en kartoffelrække, været i seng med en fra kartoffelrækkerne eller bor i en kartoffelrække med to børn nu. I segmentet lever drømmen om USA som mulighedernes land. Hvor fortidens intellektuelle sværmede for fascisme, stalinisme eller maoisme, sværmer de for obamisme. De samler derfor alle på Obama klistermærker med en ildhu ikke set siden Mao emblem-manien i tressernes maoistiske kollektiver. Yes we can, siger de hver morgen, når de læser deres sidste artikel i Politiken, blogger løs eller udtaler sig i medierne. De tror på forandring, fordi forandring er det, som skal bringe dem frem og op mod toppen af samfundspyramiden. De har fart på lige nu, og farten skyder de i kraft af deres gode begavelse og gode forbindelser. Hvad der stopper dem, er, at Irma er deres supermarked, mens resten af Danmark køber ind i Bilka eller Føtex. Hvad der skaber to forskellige verdensbilleder set fra forskellige kølediske. De drikker Grand Latte, mens alle andre drikker Nes. De er sfæriske ånder på nettets sociale netværk i JFK’s transithal og i flimmerkassens debatprogrammer. De er ikke grounded i den danske muld. Problemet og muligheden på en og samme tid. Spot en Grand Latte på:  

Gadget: iPhone 3G
Hvad hører de lige nu: The Brunettes
Hvad gør de lige nu: Læser Monocle og puster ud efter sidste pilgrimstur til NYC & Boston
Nøglemedie: Twitter og my.barackobama.com
Not spot: Grillbaren på færgelejet i Spodsbjerg på Langeland
Hot spot: Obama vælgermøde på Vestkysten iført alt det merchandise, deres spinkle krop kunne bære
Påklædning: Urban professional med snert af underground. Back in black uden rock star attitude.
Ynglingsdesigner: Patricia Pepe
Restaurant: Le Le Take Away
Hero: Obamas chefstrateg og kommende seniorrådgiver i Det Hvide Hus, David Axelrod.
Slogan: Yes We Can
Blind spot: Politiske problemer kan ikke løses med en Facebook applikation
Sengebordsbog: Martin Krasniks nye ”bog” med interview med amerikanske kultur Grand Latte idoler, som han i forvejen havde interviewet for WA. Smart smart smutvej.
Hadeperson: Søren Espersen fra DF
Reality check: Er det okay at være 33 år og samle på Obama klistermærker? Nej
Hvis segmentet var en grøntsag: Irmas rucola salat

Single Latte
De lever på kanten af fremtiden. De kigger stift ud og frem over deres MacBook Pro ind i fremtiden. Single Latte, fordi de i modsætning til Grand Latterne er mere optaget af nettet end sig selv og samfundet. Single Latternes økonomiske gamble er at opgive rollen som det bedre borgerskab for nettets mulige milliarder. Ingen kender dem derfor på Politiken, men alle kender dem fra Reboot. De har opgivet dannelsen, debatten om Irak-krigen og fnidder fnadder om Charlottensborgs afsatte direktør for at være it-intellektuelle. Til bytte har de fået en lottoseddel, som måske er millioner værd og langt mere værd end at være en skide fast kulturjournalist på Politiken for tid og evighed, hvor man skal grine høfligt ad tykke Thøgers vittigheder. Statussen som it-intellektuel bygger de på en uddannelse naturligvis fra it-universitet som enten ph. d. eller Master. Hvad der giver dem en meget postmoderne mash up af humanistisk arvesølv og kodekompetencer hulter til bulter. Indtil nu er det gået godt med gode jobs, fed løn og fuld fart derudad. Modsat deres fattige brødre og søstre, som holdt fast i drømmen om åndssnobberiets lyksagligheder, er de blevet rige, meget rigere. Samtidig er deres job mere Fun Work end Hard Work. De lever desværre også på markedets kant, hvor internettets masser og amerikanske mastodenter hersker. De har derfor ikke den store chance i kampen mod Facebook, Google og griske VC’er. Drømmen er derfor at blive købt op af eBay, Vodafon eller Google. Den indre modsigelse i Single Latte segmentet er, at deres avantgarde internetideer sjældent har kritisk masse, mens ideen kun kan leve med en kritisk masse af brugere. De, deres ideer og forretningsmodeller kan derfor ikke skalere, som det hedder på Web 2.0’sk. Hvad der er et økonomisk og eksistentielt problem. Spot en Single Latte på:

Gadget: Wired og bærbar Mac med klistermærker fra de rigtige it-konferencer i USA og Europa
Hvad hører de lige nu: Tjek last.fm
Hvad gør de lige nu: Lifestreamer. Hvis du ved, hvad det betyder, tilhører du segmentet.
Nøglemedie: Deres egen blog. Selv om de siger, bloggen er død
Not spot: New Media Days
Hot spot: Reboot
Påklædning: T-shirt med tegneserie krussedulle og Nike sko
Ynglingsdesigner: E-boy Pixart, Fred Perry
Hero: Thomas Madsen-Mygdal og Jurii fra Jaiku, nu Google
Slogan: Free as in free beer
Blind spot: Alt uden Wifi dækning. Ingen-læser-din-blog-fortrængningen.
Sengebordsbog: Here comes everybody af Clay Shirky.
Hadeperson: Lisbeth Knudsen, efter hun fik New Media Days Internetprisen for hvad?
Reality check: Alle dine venture kapitalist venner tager røven på dig og dine ideer, som bygger på at tage røven på millioner af brugere, så de arbejder gratis for din dårlige Web 2.0 ide.
Hvis de var en frugt: En solmoden appelsin fra Palo Alto

Double Latte
Dobbelt, fordi de er mere Latte end Single Latte og mindre mediestjerner end Grand Latterne. Her finder vi de venstresnoede Djøf’er i statsadministrationen. Double Latterne står på kommandobroen i velfærdsstaten. Strategien er et sælge velfærdsstaten som et folkeligt projekt og produkt, så de kan blive ved med at stå på kommandobroen. De har læst statskundskab på Københavns Universitet. De arbejder ikke i staten, de er ikke staten, de er selve statens ånd. Her finder vi det mentale overblik og overskud, som kan sikre sammenhængskraften i samfundet. De bor på Østerbro og holder i alle teltpælene, så ingen bliver snydt. Her finder vi de begavede globalister, som er mere til Anthony Giddens end Kierkegaard. Altså ikke de klassiske humanistiske intellektuelle, men statens instrumentelle intellektuelle med et varmt håndtryk i et koldt samfund. Modsat Grand Latte segmentet ved de godt, at politik ikke er et spørgsmål om en Facebook applikation. For dem er politik et spørgsmål om at favne bredt, fordi der skal være plads til alle og brug for alle. Things can only get better, synger de for sig selv, fordi det er et gammelt Labour slogan, mens de drømmer Fogh langt langt væk til Nato hovedkvarteret. Spot en Double Latte på:

Gadget: Tykke superstrateg hornbriller
Nøgle medie: Economist, MM, FT, Foreign Affairs og P1
Hvad hører de lige nu: Peter Sommer
Hvad gør de lige nu: Til møde i et ministerium
Not spot: Reboot
Hot spot: Sofaen i sminkerummet i DR nyhederne, Mind Lab, E-types receptioner eller London School of Economics (LSE), hvor Giddens er rektor
Restaurant: Alle dem i The Meat Packing District i New York.
Påklædning: Fløjlsjakke fra Day Birger
Ynglingsdesigner: Paul Smith
Hero: Anthony Giddens naturligvis
Slogan: Brug for alle, plads til alle
Blind spot: Alle, som ikke har læst statskundskab,  Goulds klassiske bog om Labours vej til midten. alle der ikke ved det hele handler om strukturation og basic trust.
Sengebordsbog: Thomas L. Friedman Hot, Flat, and Crowded, som de burde have læst lidt grundigere og draget lidt større konsekvenser af, før Fogh stjal plottet i sidste uge.
Hadeperson og -firmaer: De fede gamle Saxo Bank spazzere, Malou Åmund og alle dem, der ikke stemmer S for sammenhængskraft
Reality check: Fogh er desværre tilbage: More green, mean and lean end nogensinde.
Hvis de var en grøntsag: En kogt økologisk broccoli fra Brugsen.

Skinny Latte
Skinny, fordi her ikke er så meget at rutte med. Et segment, som modsat Grand Latte segmentet ikke har tidsånden, penge og forbindelserne med sig. Det er dem, der kæmper for at holde samfundet sammen i velfærdsstatens beskidte maskinrum. Den offentlige sektor er deres skæbne på godt og ondt. De er ansat som gymnasielærere, pædagoger eller skolelærere i staten uden videre ambitioner om at nå toppen af et eller andet. De kæmper for den almene dannelse. Det er derfor, de har valgt det liv. Hvad der giver dem en mening med livet ud over det personlige egoræs. De er Die Hard forkæmpere for velfærdstaten, fordi de er ved frontlinjen, hvor toiletterne for længst er gået i stykker og systemet brudt sammen. De tilbringer store dele af deres liv på et nedslidt lærerværelse eller i et faldefærdigt sommerhus på Møn. De kan godt huske, det var Svend Auken, som troede på vindmøller, og derfor tror de mere på ham end på Foghs nye grønne omvendelse. Den sociale mobilitet er sket, og toget er kørt. Nu gælder det om at holde fast i pensionen og sommerhuset. Spot en Skinny Latte på:

Gadget: Marimekko dug. Louisiana medlemskabet
Hvad hører de lige nu: Coltrane
Hvad gør de lige nu: Til lærermøde
Nøglemedie: Information og Politiken
Not spot: Cafe Victor
Hot spot: Ved en stand i Bogforum omgivet af gamle venner, redaktører og rødvin
Påklædning: Nørgaard t-shirts
Ynglingsdesigner: Nørgaard
Restaurant: Paustian
Samtalefragment: ”Bogen om Wivel og Ringen er en typisk Rifbjerg”
Hero: Woody Allen og Georg Metz
Slogan: Alle er lige, men nogle er mere lige end andre, hvis de læser Information
Blind spot: Samfundet består desværre ikke af samfundsfaglærere
Sengebordsbog: Irène Némirovsky Storm i juni
Hadeperson: Ulrik Høi fra Weekendavisen
Reality check: Ikke alle er med i Grand Teaters filmklub, og ikke alle har været på San Cataldo for at skrive en bog.
Hvis de var en grøntsag: En oliven fra Korsika

Latte Macchiatto
Macchiatto, fordi de lever på samfundets mælkehvide forside. Her er penge. Her er business. Her gælder det om at sælge. Det gælder om at give kunden, stakeholderen, samarbejdspartneren, kollegen eller konen en god oplevelse. At sælge ud er ikke en skam, for alt er til salg. Strategien er, at al den humanistiske dannelse snildt kan oversættes til et dyrt betalt job som tekstforfatter eller en webstrategi i en fart. Follow the money, er den røde tråd, der binder deres liv sammen fra fødsel til død, fra fantasi til faktura. Modsat resten af Caffè Latte segmentet er politik mindre vigtigt, mens selvforståelsen som kreativ er mere vigtig. Her er man kreativ uden at lide unødvendig personlig eller økonomisk overlast som de sande kunstnere i Cortado segmentet. De tilhører samfundets blå overklasse, der af personlige eller sociale grunde er blevet mere kreative, end de burde være ifølge deres forældre. Det er Holtes fortabte sønner, der skulle havde læst jura, men blev revet med af kulturindustrien og forbrugsræsets hedoisme. Spot en Latte Macchiatto på:

Gadget: Morris Mini
Hvad hører de lige nu: Hej matematik
Hvad gør de lige nu: Læser Euroman
Nøglemedie: Where 2 Go
Not spot: Bogmessen i Forum
Hot spot: Emmerys på Strandvejen
Beklædning: Dyre og sorte Prada sportsuldtrøjer
Ynglingsdesigner: Marc Jacobs
Restaurant: Noma
Hero: Morten Albæk og Malou Åmund
Slogan: Follow the money
Blind spot: En fokusgruppe afdækker ikke alt
Sengebordsbog: Buyologi
Hadeperson: Frank Aaen
Reality check: Marketing er mindre vigtigt end du, din coach og de andre på bureauet tror
Hvis de var en grøntsag: En kantarel

Cortado
Minimalister som maskeret fattige. Her finder vi sultekunstnere og andre gøglere. Pjalteproletariet og flipperne i bunden af kaffekoppen. Det er det kreative vækstlag, som aldrig har mærket noget til tiårets økonomiske vækst. Strategien er at klamre sig til oplevelsesøkonomi og kunsten med stort K, som gjaldt det livet. Deres kulturelle dannelse og iderigdom er deres eneste resurse. Det kort prøver de så at spille så godt som muligt. De kan kun vinde gamet ved at ramme tidsåndens sweetspot som Bjarke Ingels eller Tal R. Det er svært. For hver vinder er der 100 tabere, som ryger længere ned mod bunden af samfundet. De få, der overlever, lever af ikke at sælge ud, hvad der ikke er meget salg i. Spot en Cortado på:

Gadget: Hjemmelavet t-shirt
Hvad hører de lige nu: Trentemøller
Hvad gør de lige nu: På vej til at bygge en installation i Nordvest
Gadget: Dåseøl til smart fernisering out of nowhere
Nøglemedie: Kopenhagen.dk og Copenhagen Distortion
Not spot: Jem & Fix eller Fisketorvet
Hot spot: Kødbyen og enhver fernisering med ukendte kunsterne. Alt med V1
Påklædning: Nørdet 80’er look med stramme bukser
Ynglingsdesigner: Vibskov
Restaurant: Dyrehaven på Vesterbro
Heroes: Tal R, Bjarke Ingels og folkene bag CPH:DOX
Slogan: Seduction is reduction of complexity
Blind spot: Ingen har nogensinde fattet video kunst og performance art
Sengebordsbog: En tysk fotografbog fra Taschen
Hadeperson: Alle myndighedspersoner, som forhindrer konceptualisering, finansiering, implementering og celebrering af installationskunst.
Reality check: At være fattig og ukendt er ikke beviset på, at man kreativ.
Hvis de var en grøntsag: En økologisk banan.


Tilføj selv flere Caffè Latte segmenter her: