Business coaching passer på virksomheden, ikke på dig

Coaching har bredt sig ud i samfundet i alle dets afkroge. Life coaching, stress coaching, teenage coaching, karriere coaching, business coaching. Specielt i danske virksomheder er coaching blevet populært. Det har dog sine negative konsekvenser. For business coaching er faktisk business før coaching. Pas derfor på, når coachen kommer snigende. Og glem aldrig, at virksomheden varetager sine egne interesser, ikke dine!
af Mads Strarup
Mange mennesker føler, de er fastlåst og har mistet styringen over deres liv. De føler sig afmægtige. Det er denne følelse af afmægtighed, som coachingen mener at kunne afhjælpe. De afmægtige mennesker kan få styringen tilbage og udfolde deres iboende potentiale. Som det så flot hedder. Det skal coachen hjælpe med.

Problemet er, at mange mennesker står over for nogle barrierer, som besværliggør, at potentialerne kan udnyttes fuldt ud. Disse kan både have en ekstern og intern karakter.

Eksterne barrierer i den forstand, at eksempelvis venner, familie eller arbejdskolleger opstiller tyngende forventninger til det enkelte menneske. Forventninger, som den enkelte hverken kan eller personligt ønsker at indfri.

Interne barrierer er omvendt de indre handlingsmønstre, det enkelte menneske (ubevidst) hæmmer sig selv med. Fx krav om, at man både skal være en succes på arbejdspladsen og i hjemmet, se godt ud og aldrig dovne og så videre. Tanker, der kan lægge et stor pres på den enkelte. Alle mennesker har sådanne handlingsmønstre – ja, de udgør sågar de mentale grundforudsætninger for overhovedet at foretage en handling som menneske. Men netop derfor kan disse handlingsmønstrer også handlingslamme os.

Det er coachens diagnose og budskab. Kuren er, at de coachede skal begynde at tage det fulde ansvar i deres liv og handle derefter. Det sker ved at bekæmpe de indre og ydre barrierer og få igangsat et personligt projekt. Et projekt, som den coachede brændende lyster og vil. Med lån fra den danske coach Sofia Manning skal således end ikke ti vilde heste kunne holde den coachede tilbage, når først en sådan indre vilje – og personligt projekt – er vakt!

Business coaching er business
Der findes som sagt mange former for coaching. Mange varianter over diagnosen og kuren. Men overordnet set handler coachingen altid om at bekæmpe de indre og ydre barrierer. Det er ikke anderledes, når coachingen foregår i virksomheden. Her er der tale om business coaching.

Business coaching går ud på at få den enkelte medarbejder til at føle virksomhedens projekt som sit eget personlige projekt. Opgaven er derfor, at medarbejderen ledes/coaches til personligt at ville arbejde(t). Målet er, at medarbejderen skal føle arbejdet som et personligt projekt og ikke en sur pligt. Erfaringen viser, at den medarbejder, der kun møder på arbejdet med det ene formål for øje at få råd til at holde fri, arbejder mindre effektivt og engageret end den medarbejder, som møder op af lyst til arbejdet – af arbejdslyst. Business coachingen skal hjælpe medarbejderen til at (gen)finde dette engagement.

Men business coachingen eksisterer ikke pga. den enkelte medarbejder. Business coachingen synes uundgåeligt at hvile på arbejdsgiverens præmisser. Forstået således, at enhver virksomhed ganske enkelt er sat i verden med ét altoverskyggende formål: at skabe profit. Derfor søger business coachingen i udstrakt grad også at retningsdirigere og forme det fuldbyrdede potentiale til det, der umiddelbart kan skabe profit, altså til det, der er nyttigt for virksomheden. Og dette er imidlertid business coachingens store problem. Et problem, der kan splittes op i tre argumenter: 1) pengene kommer altid først, 2) man er ikke fri til at sige, hvad man vil – men 3) man gives alligevel det fulde ansvar.

1. Penge, profit og personlig selvrealisering
Lad os illustrere det med et tænkt eksempel: En coachet medarbejder præsenterer et givet projekt for sin arbejdsgiver, som ikke umiddelbart er profitskabende, men som han/hun personligt vil. Gives denne medarbejder i coachingens navn frit lejde til at realisere dette projekt? Selvfølgelig ikke! At profit for enhver virksomhed altid er mere tungtvejende end det individuelle behov, er indiskutabelt.

Dette virker måske som en selvindlysende og god konsekvens af coachingens grundlag, men ved et nærmere eftersyn kan dette på sigt spænde ben for den udvikling, som (business) coachingen så gerne vil bidrage til. Business coachingen kommer på denne vis til at indeholde sin egen selvmodsigelse. Hvor coachingens mål i sig selv er individuel potentialefuldbyrdelse, er det business coachingens middel til er at realisere virksomhedens mål. At den personlige selvrealisering gøres lig med virksomhedens realisering, er derfor en farlig strategi.

Vurderingen af, hvad der for den enkelte virksomhed fremstår som værende arbejdsmæssigt nyttigt og profitskabende, foretages i et eller andet omfang altid på baggrund af, hvilke tiltag der historisk set har skabt vækst. Dette udgør imidlertid et stort problem, når nye ideer skal tænkes, præsenteres og videreudvikles. Når den coachede medarbejder udfolder sit potentiale inden for en sådan afgrænset ramme, da begrænses således også opkomsten af nye kreative ideer. Hvis et indtjeningsorienteret formål altid udgør rammen for den enkelte medarbejders nytænkning og kreativitet, er der så reelt tale om ny nytænkning og kreativitet? Nej! Her er utvetydigt tale om en instrumentel kreativitet og langt fra en fri kreativitet. Business coachingen tilvejebringer derfor aldrig den kreativt tænkende medarbejder, hvor kreativitet og tænkning ses som værdifulde mål i sig selv.

Udvides grundlaget for den kreative tænkning i stedet således, at denne gives ret til også at kritisere det grundlag, hvorpå den selv står, da skabes der mulighed for fundamentalt at ændre ellers indiskutable arbejdsprocesser – herunder også coachingens egne arbejdsprocesser. En sådan kreativ tænkning kan således skabe en afgørende forskel mellem fremtidig succes og fremtidig fiasko! Om samspillet mellem virksomhederne og business coachingen kan holde til dette, uden at coachingfænomenets grundbetingelser ændres radikalt, eller om det kræver et fundamentalt opgør med netop disse betingelser, er en anden, men særdeles relevant og stadig uafsluttet diskussion.

2. Løgnen om den magtfrie samtale
Business coachingen slår sig op på at være et magtfrit samtaleværktøj til alles bedste. Dette synes fejlagtigt, især når vi tænker på de eksempler, hvor en coachet medarbejder bryder rammerne for, hvor og hvordan der umiddelbart kan tjenes penge. Dette problem forstærkes, hvis coachen direkte står i et overordnet forhold til den coachede medarbejder.

Hvad ville en afdelingschef i Justitsministeriet i en samtalesituation ikke sige, hvis en juridisk underordnet – i projekt- og potentialefuldbyrdelsens navn – fik den fikse idé at hellige al sin arbejdstid til bambusdyrkning? Svaret giver sig selv! Den magtfrie samtaleforms grænser strækker sig derfor til det punkt, hvor den coachede kun fremsætter ideer og projekter, som virksomheden umiddelbart kan realisere med sorte tal på bundlinjen.

3. Dit ansvar i deres virksomhed
Når den personlige lyst og vilje gøres til arbejdets mål, da bliver den coachede medarbejder også ene og alene ansvarlig for den individuelle succes såvel som individuelle fiasko. I tilfælde af fiasko overdynger den coachede derfor sig selv med en form for neurotisk selvbebrejdelse. Dette kan være bidragende til, at denne medarbejder næste gang knokler endnu hårdere for at lykkes med en given arbejdsopgave – ikke nødvendigvis pga. loyalitet over for arbejdet, men fordi arbejdsopgaven i sig selv er blevet et led i medarbejderens individuelle – og uendelige – projekt.

Men netop dette ’knokle-forhold’ indeholder desværre også et af de farligste og mest nedbrydende aspekter i (business) coachingen. Det personlige ansvars tyngde forårsager stress. Denne kan vise sig hos medarbejderen som en slags depressiv ikke-lyst til arbejdet. En noget uheldig konsekvens for business coachingens såkaldte ’gode’ intentioner.

Virksomheder, der anvender business coaching, gør på sigt derfor en stor fejl i blindt at optage den (fejlagtige) forståelse af det personlige ansvar, som i almindelighed hersker i coachingfænomenet. Man kunne derfor i stedet indtage et mere differentieret syn på ansvar således, at ikke kun den enkelte medarbejder holdes ansvarlig, men også dennes kolleger, medarbejderens leder(e), virksomheden generelt og endelig samfundsmæssige tendenser inddrages i evalueringen af skyld og ansvar.

Coachingen har sin naturlige begrænsning
Problemerne med den betingede kreativitet og selvrealisering kræver en kritisk bevidsthed. Det kræver, at (business) coachingen i troen på egne evner skal turde erkende, at denne på ingen måde har svaret på alle (arbejdsmæssige) udfordringer. Snarere er den ét blandt flere løsningsorienterede og instrumentelle svar herpå. Coachingen har derfor, som så meget andet, sin naturlige begrænsning. Det er således særdeles nødvendigt, at alle, der på den ene eller anden facon stifter bekendtskab med business coaching, er opmærksom på coachingens problemer og begrænsninger. For business coaching passer på virksomheden, og ikke på dig.

--

Andre kritiske perspektiver på coaching (forslag til videre læsning):
–    Mikkel Risbjerg & Peter Triantafillou’s artikel: ’No time for losers’ – coaching og det konkurrencedygtige selv, i Tidsskrift for Arbejdsliv (2008, nr. 1).
–    Henrik Nitschkes artikel: Fanget i selvrefleksionens spejlkabinet -
kritiske refleksioner over en tendens i tiden, i Kim Gørtz & Anette Prehn’s Coaching i Perspektiv (2008).
–    evt. min egen kronik; Myten om coaching og succes, bragt i Information d. 30/7-08. http://www.information.dk/162907).

---



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job