Københavnerne har fået nok af McDonald’s kedelige burgere, hvilket netop er grunden til, at andre burgerrestauranter rigtigt nok dukker op i bybilledet. Der er ikke noget galt med burgere som helhed, der er noget galt med McDonald’s udspekulerede grimhed. Her følger seks modsvar til Ulla Holm, forkæmperen for McDonald’s på Kongens Nytorv.

 

McD er McD 

Der skal ikke være en McDonald’s mere i byen. Ikke på grund af historien, men fordi det er en komplet uinteressant butik, der sælger uinteressant mad. Hvis københavnerne brokker sig over McDonald’s tilstedeværelse på Kongens Nytorv, er det, fordi de er trætte. Trætte af de globale fastfoodkæders kedelige gennemtrængning af deres virkelighed. Trætte af ensformighed. Trætte af de stadige forsøg på at opretholde et globalt koncept, der burde være død en naturlig død i 1980’erne. Trætte af discount.

 

McDårligSmag - McDonald’s krænker københavnernes forestilling om god smag

Københavnernes selvforståelse tilsiger, at de er både kvalitetsbevidste, ikke-hierarkiske og har høje krav til kultur og æstetik - er det McD? Uanset om denne selvforståelse kan gøre sig gældende som en sand social konstruktion, så virker den for københavnerne – og den har faktisk betydet, at byen er blevet kvalitetsbevidst. Ikke i den forstand, at alt skal være økologisk og lavet af hjemmekværnet spelt – men det skal i det mindste have en eller anden form for originalitet, som nu retro-flæskestegsburgeren på Istedgade. Har McDonald’s den originalitet? McDonald’s er fastfood, når det er hurtigst, og tiden og lysten til nydelse er effektiviseret væk. At kalde dette behov for kvalitet, æstetik eller humor for fisefornemt – det virker desparat. Samlebåndsmad kan i dag laves og forbruges langt mere elegant end på McDonald’s, f.eks. er running sushi en gammel nyhed i byen. Nyt nordisk køkken har fat i noget, som kan bringe København langt længere som metropol end endnu en flad franchise. Hvorfor ikke udnytte de traditionelle nordiske råvarer til at skabe den gode smag fremfor at trække på et ringere alternativ. Som Ulla Holm vel kan skrive under på, kommer René Retzepi også fra et sted uden for Danmark, så det må vel være det samme som McD, eller hvad?

 

Den Gyldne Måge ensretter fremfor at skabe mangfoldighed

At A Portas forhenværende lokaler er gennemistandsat i 1990'erne gør ganske rigtigt, at stedet ikke er bevaringsværdigt som kulturarv. Men det gør stadig stedet langt mere interessant end McDonald’s vil kunne gøre det inden for sin forretningsmodel. Den er jo ikke ligefrem unik, men derimod ufattelig forudsigelig, og koncernens lysende logo vil ikke udstråle diversitet i storbyen, men en forudsigelighed, som var dejlig i fattigfirserne, men som nu er begyndt at trætte folk. Familier, unge, gamle. Selv om McDonald’s prøver at fremstå ”kultursensitive” og indretter sig alt efter, hvor i verden de slår sig ned, handler det om, at de bliver nødt til at indrette sig, da de ellers ikke ville få adgang til det gældende marked. Der ligger ikke just gastronomisk innovation bag. Og et koncept, hvis kerne er, at du skal kunne få nøjagtig det samme produkt kloden over, kan ikke bare ændres fra dag til dag.

 

McDonald’s opførelse vil udglatte byens kant

En McDonald’s på Kgs. Nytorv voldtager et skrøbeligt landskab, der fortæller om byens bedre borgerskabs guldalder. Kgs Nytorv er for nylig i Politiken blevet kritiseret voldsomt af danske arkitekter for sit metrodesign. Hvordan skulle det blive bedre med en McDonald’s 100 meter fra metropyramiderne? McDonald’s bringer intet til byen udover egen omsætning plus nogle arbejdspladser. Bygningen kunne have mange andre brugsformer, som ville gøre bybilledet mere interessant, og som spillede sammen med det gamle borgerskabslandskab. Ved at forsøge en tilpasning til miljøet, som det argumenteres for med et trist billede fra Budapest, misbruger McDonald’s det endnu mere. Deres politik er at gennemtrænge alle rum i det senmoderne samfund. Andre kæder som IKEA holder sig til særlige områder, men McDonald’s siger eksplicit, at der i deres vision kun skal være så og så mange meter mellem hver af deres fastfood-restauranter. Netop det er udtryk for en strategi om at opløse de særlige steder, der opstår i byer, som er historisk skabt, hvilket den europæiske storby typisk er. Og det er præcis det, en lille, europæisk storby som København sælger sig på. Mon nyheden om, at der kan købes McFeast på Kongens Nytorv, tiltrækker flere turister fra den globale kreative klasse?

 

McDonald’s ødelægger byens oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomisk er McDonald’s en katastrofe. "Var det i København, vi var på McDonald’s? Eller var det Kuala Lumpur?" Det handler ikke om at være en sucker for ”staged authencity” eller ej, det handler om, at København er interessant af nogle forskellige grunde, og her er McDonald’s ikke på listen. Vi har ikke brug for at trække på kedelige, amerikanske vaner, og det tiltaler heller ikke vores turister, som netop ofte fravælger McDonald’s-kulturen i deres rejsevalg. Den kreative klasse får klaustrofobi ved tanken om at være ligesom alle andre. Meget peger på, at italienske byer, der har proppet franchise ind i deres bykerne, har fået deklasseret deres turisme til folk, der lægger færre penge i byen. Det er simpel økonomi. De byer, vi konkurrerer med, som Oslo og Amsterdam, er ikke McD-segment-byer – hvorfor skulle vi så blive det?

 

We’re not lovin’ it

Vi køber alle sammen McDonald’s en gang imellem, når vi har tømmermænd eller ikke kan tænke længere. Betyder det, at vi elsker kæden? Det er blot et hurtigt fix, og sandheden er, at folkekøkkener igen vinder frem på Nørrebro, og udvidelser har endda måttet finde sted for at følge efterspørgslen. Vi vil hellere sidde ned, nyde vores mad og forstå os selv som nogen, der begynder at sætte pris på interessant mad, om det er flæskestegssandwich eller Noma. Nu kommer der efter alt at dømme en McDonald’s på Kongens Nytorv, og det er synd. Ikke af historiske, men af æstetiske årsager. Vores by bliver forringet, uanset om Kongens Nytorv er fisefornemt eller ej.