Avis dropper punktummer
Frokostbladet fra Pilestræde optrapper kampen mod avisdøden og dropper de to punktummer i bladhovedet, så avisen ikke længere hedder B.T., men blot BT. Ændringen er til at overse. Det samme er de øvrige tiltag, bl.a. en såkaldt nyhedsgaranti. Prøv selv garantien: Har BT overskredet sidste holdbarhedsdato?
af Asger Liebst
96 år holdt navnet B.T., før det forleden blev til BT i forbindelse med redesign af bladhovedet og resten af avisen. Forkortelsen af forkortelsen følger et lille år efter, at moderorganet Berlingske Tidende kasserede sidste halvdel af sit navn og fremstod som Berlingske, kort og godt.
Avisens gamle navn, som det trods ændringen i print- og netavisen fortsat kan ses på den suppeterrin-formede bygning på Trianglen i København. Foto: Asger Liebst
BT's oplagskurve har længe hængt bedrøveligt nedad, på linje med de fleste andre avisers, så noget måtte gøres, mente de ansvarlige. Noget visuelt og noget redaktionelt. Lad os se på ændringerne i den rækkefølge.
Moderniseret logo er go
Omlægningens mest dramatiske træk er redesignet af det karakteristiske og egentlig ikke så ringe, gamle bladhoved. Det er e-Types, der står bag ændringerne af bladhovedet.
Øverst det nye fra 2012, nederst det gamle bladhoved
Den røde baggrund og negative skrift er bevaret, men bladhovedets gamle typografi med fødder og flige er blevet grundigt barberet til en sans serif-skrifttype. Det giver et betydeligt tab af genkendelighed og er samtidig et lille, uheldigt skridt i retning af det anonyme. Helt generisk er hovedet dog ikke. Især B'et er der arbejdet med, så det fremstår egenartigt.
Logoet fremstår tredimensionelt med skygger (og reflekser i den glossy overflade i net-udgaven), i modsætning til det oprindelige to-dimensionelle, tryksværte-stinkende logo. Denne ændring er en forståelig fornyelse, ligesom der tilføjes logoet god energi ved at droppe skriftens centrering i den røde barre og i stedet lade den være venstrestillet, et træk der også ses i f.eks. avishovedet på den store norske avis VG.
VG's bladhoved synes at have været en af e-Types' inspirationskilder
Ulæselige overskrifter
Alt i alt er BT sluppet ganske godt fra moderniseringen af selve bladhovedet. Værre er det gået med pløkkerne, altså de bærende overskrifter, på forsiden. De fremstår i en høj, fed sans serif med meget små ordmellemrum, hvilket får teksterne til at flyde klaustrofobisk sammen til – efter behag – en hemmelig kode, en gådeleg eller et konkretistisk digt.
Den er helt gal med pløkkerne, især på nettet. Versaler er ofte svære at læse (se dog VG's læsbare eksempel længere oppe i artiklen), og her hos BT flyderordenesammen. Det er for ringe
Det skal i øvrigt retfærdigvis oplyses, at mens e-Types har stået for bladhovedet, har inhouse grafikere denne gang klaret resten. De har bygget videre på bladets foregående relancering fra 2005, som e-Types stod for.
Så vidt det visuelle, nu til det redaktionelle.
Redaktionel forvirring om ’nyhedsgaranti’
Redaktionelt er bladet omlagt med dette slogan som rettesnor: ”Nyheder, der ikke spilder din tid”. Hvad betyder det egentlig, og hvor i avislandskabet placerer bladet sig med sådan en udmelding?
Vil man adskille sig fra sin tidligere tilværelse og dermed indrømme, at man hidtil har spildt læsernes tid? Eller vil man overmodigt konkurrere med moderavisen Berlingske på nyheder? Nej, man vil vel angribe Ekstra Bladet, men kommer til at skyde sig selv i foden.
Aprilsnar-artiklen er den til venstre. Eller højre. Eller begge? BT rummer dagligt gåder af denne slags, og det ændrer relanceringen ikke på
Væsentlige, ikke-tidsspildende nyheder, ok, lad det komme an på en prøve. Den 1. april bragte avisen vanen tro en falsk nyhed. På sitet stod den lige ved siden af en rigtig nyhed, jf. ovenstående screenshot. Gæt, hvilken der er hvad, det er ganske svært, og måske er svaret i virkeligheden, at BT gør lidt aprilsnar ad læserne alle steder og året rundt.
Relanceringen indebærer, at flere helsehistorier "med garanti" fusioneres med celebrity-stoffet. Man håber, der er salg i syge kendisser, som er kommet sig så meget, at de er i stand til at udtale sig til BT's nyhedsreportere
Derfor er det også svært at tage bladets såkaldte ’nyhedsgaranti’ alvorligt. Den betyder ikke, at læserne kan gå tilbage til kiosken og få pengene tilbage, hvis de finder stof i avisen, hvis sidste holdbarhedsdato er overskredet. Nej, nyhedsgarantien betyder, at avisens store mængder forbrugerstof vil få anlagt flere nyhedsvinkler, at netudgaven vil fremstå mere prioriteret, og at avisen vil "give de allerede kendte historier en ny og uddybende vinkel," som chefredaktør Olav Skaaning Andersen udtrykker det. At kalde sådanne jævne mindstemål for redaktionel kvalitet for en ny nyhedsgaranti kalder egentlig på en stærkere kommentar end "oversolgt" og holder i hvert fald næppe avisdøden fra døren.
En optælling i en tilfældig avis efter omlægningen – onsdag den 4. april 2012 – viser i øvrigt, at avisens hovedsektion (den uden sport) rummer ca. 10 bærende nyhedshistorier. Heraf er halvdelen celebrity-stof, tilmed overvejende placeret forrest i bladet, mens de øvrige fem fordeler sig på ulykker, politik, forbrug og socialt stof. Hovedindtrykket er, at avisen, der koster 16 kroner for den trykte udgave, i høj grad selv er en del af og handler om underholdningsindustrien.
Ved at lade celebrity-stoffet brede sig synes BT at udviske bl.a. den sundhedsprofil, man har opbygget, og avisen nærmer sig dermed yderligere Se og Hør. Det er modigt, for hvis det kommer til et valg blandt læserne mellem disse to blade, kan BT hurtigt ende med at være "døden nær" ligesom den skaldede kok.
