Søg på #PR

Her er 10 ting, der bliver bedre, hvis du bruger hashtags på Twitter. Du er lige begyndt på Twitter og kan godt se ideen i at følge folk, der ved noget – fremfor blot dine venner fra folkeskolen. Men Twitter er fyldt med små sære ting, som nu den her havelåge # kaldet hashtag. Hvorfor er den så genial? Denne artikel viser dig 10 forskellige tilfælde, hvor # er fantastisk – både til fornuft og til overspringshandlinger.
af Ernst Poulsen

Twitter er karakteristisk ved, at man som regel følger mennesker fremfor brands og virksomheder. Det har den store fordel, at indholdet bliver personligt, nærværende og troværdigt. Til gengæld kan mennesker godt støje, når de småsnakker og pludrer med vennerne. Her troede man lige, at man fulgte en ekspert i politik, og så fylder vedkommende feedet med fodboldsnak både søndag og mandag.

 

Våbnet, der kan eliminere støjen, er hashtags. Hashtags har vist sig ekstremt brugbare, fordi de gør det muligt at overvåge emner – og på den måde hurtigt at få direkte adgang til dialog med andre, der interesserer sig for samme sag, fagområde eller begivenhed. Væk er snik-snak til fordel for fokus på eet emne.

 
Det praktiske
Man sætter blot # foran det ord, som er det centrale emneord, f.eks. #Folketingsvalg. Der må ikke være mellemrum og normalt virker æ, ø og å og de fleste specialtegn ikke.
 
Da Twitter kun har 140 tegn, drejer det sig om at gøre ordet ultrakort.
 
Nå et større publikum – nå de rette folk
På Twitter bliver man som udgangspunkt kun hørt af de folk, der har valgt at følge en. Det kan derfor både tage tid at få et vist antal følgere, og det kan nogle gange være svært at blive fundet af folk, der ikke kender en fra andre sammenhænge. Hashtags hjælper dig med at blive synlig.
 
Hvis man vil bruge Twitter som værktøj, vil det ofte være målet at komme i dialog med folk inden for ens fagområde, så man kan hjælpe, netværke og suge viden til sig.
 
Ingen bestemmer – alle bestemmer
Twitter er et dialog-medie, og det vil sige, at der er åbent for, at alle kan mene noget. Det gør de så også.
 
Som et aktuelt eksempel lagde arrangørerne af Networked Business konferencen forleden ud med at fortælle deltagerne, at de kunne benytte hasttag’et #Netbizz2012. Der gik mindre end et kvarter, før deltagerne havde bestemt sig for at bruge #netbizz i stedet for. (Heldigvis er Twitters søgemaskine efterhånden så god, at den selv begyndte at kæde de to tags sammen).
 
---
 
Her er 10 måder, hvor hashtags kan gøre din Twitter-hverdag bedre
 
Festivaler/konferencer/events
De helt store festivaler har selvfølgelig egne hashtags. Det gælder  Roskilde Festival - #rf12 (med skiftende årstal), hvor man uden for sæsonen kan fx kan få besked om næste års bands. En simpel og nem måde at holde brandet varmt og diskussionen levende.

Det er nu fast kotume, at enhver konference har et fælles hashtag, og nogle gange at de enkelte spor på konferencen har egne tags. Og skulle det ved en fejl ikke være udstukket i forvejen, så begynder deltagerne ofte at bestemme det på tog eller flyturen derhen.
 
Blandt Twitter-folk er det foretrukne event-tag selvfølgelig #twedagsbar, (ja, en fredagbar for Twitter-brugere) der  er så indgroet, at den har sin egen facebook-side og tilsvarende specialtags for fredagsbarer i Odense, Århus og Aalborg.

Konkurrencer
Et af de mere sofistikerede forsøg med Twitter kom fra Gyldendal, der indførte #ISBNbingo hver fredag kl. 13. I en god halv time udloddede forlaget bøger til de følgere, der hurtigst kunne finde en bog i deres bogsamling med det rigtige endetal i ISBN. Det gav anledning til et par sæsoners hygge og positionerede Gyldendal over for de boginteresserede Twitter-brugere.Gyldendal lancerede i øvrigt også tag’et #fredagsbog, hvor bogelskerne deler tips om favoritbøger.
 
Nyheder og katastrofer
Fordi halvdelen af befolkningen nu har en smartphone i lommen, sker det ofte, at de første observationer og fotos ved større begivenheder og katastrofer kommer fra Twitter.
 
Den mest effektive måde at få overblik er ved at bruge hashtags. Og selv om flere forskellige hashtags nemt opstår, så retter de ret hurtigt ind til et fælles tag. Det gør det muligt hurtigt at få overblik over fotos, øjenvidneudsagn, kilder og nyhedsdækning på få minutter.
 
Under det ægyptiske forår blev #tahrir det fælles hashtag (valgt efter navnet på den plads, som demonstranterne mødtes på).
 
Brands og krisestyring
Medieovervågning er i disse år ved at ændre sig fra at handle om papirklip til at handle om overvågning af sociale medier, fordi tingene sker først her.
 
Firmaer kan ikke regne med, at kunderne henvender sig til dem med klager. Ofte bliver utilfredshed delt direkte med venner og bekendte, og derfor er det vigtigt at overvåge tags på både ens navn og ens vigtigste brands.

Skulle man være lidt i tvivl om vigtigheden af den type overvågning, kan man aktuelt tage et hurtigt kig på #danskebank, #newnormal og #newstandard.
 
Fagemner
Twitter har en ret høj deltagelse fra IT, reklamefolk, journalister og efterhånden også politikere. For at få flere (og nye) læsere til ens tweets bliver faglige tweets ofte forsynet med et særligt hashtag for faget.
En af de bredeste og mest populære er #dkpol, hvor ethvert trakasseri på Christiansborg dækkes inderligt.
Journalisterne – som der i hvert fald er 1.000 danske af på Twitter - har ofte en fast søgning kørende på #dkmedier, #danskemedier og #medienyt.
 
Men intet emne er for stort, og intet for lille. En meget lille, men dedikeret gruppe af exil-århusisanere får dækket deres hjemve ved fast at fejre eller begræde AGF’s op- og nedture på #ultratwitterAGF.

Eftersom du læser artiklen på Kforum, kunne det være, at du kan møde andre kommunikatører på #kforum.
 
Tv- og radioprogrammer
Et af Twitters første brede gennembrud var på Xfactor med tagget #XfactorDK. Afgørende for gennembruddet var, at deltageren Nina Jansen og Xfactor-dommer Pernille Rosendal ivrigt snakkede løs på Twitter. Siden har TV2 fortsat traditionen med en solid Twitterdækning for #VoiceDK.
 
Tv-sening foregår i stadig større stil med en bærbar, iPad eller mobil - inden for rækkevidde, og pludseligt er det muligt at få direkte kontakt til de andre, der ser selvsamme program lige nu. Det kan godt være, at vi lever singleliv, men Twitter gør det muligt at åbne for kommentarstrømmen fra ens venner og bekendte.
De første år var det kun de helt brede underholdningsshows, der kunne samle Twitter-trafik nok til, at der reelt var nogen at gå i dialog med. Siden har det bredt sig til folketingsvalg og landskampe, og på det seneste har Twitter fået så godt fat i danskerne, at der også dukker reelle hasttags op på større dokumentarer, senest #sikkeenfest (DRs tv-dokumentarer om bankernes rolle i finanskrisen) og #adoptionenspris (TV2’s dokumentar om en adoptionssag).

Kommentarer og følelser
Alle de ovenstående måder at bruge hash-tags på har haft som hovedformålet at samle viden og at gøre folk klogere. Men hashtags bliver også brugt som kommentar-tegn.

Kommentar-hashtags er en kort måde at tilføje en bedømmelse – i stedet for at skrive en hel sætning. Folk der har kvajet sig, risikerer nemt at få et kort, tørt #fail eller #stramop hæftet på deres gerninger.
 
En anden måde er at kombinere sit navn med #win eller #fail (fx #TimmeWin) for at markere, om man synes noget er godt eller skidt.

Lokation
Har man interesse for nyheder fra et bestemt geografisk område, er det bare at sætte søgning op på for eksempel #denmark, hvilket giver en god pejling på, om Danmark har foretaget sig noget, der er interessant ud over landegrænsen. Giver det ikke nok resultater i feedet, kan man altid kaste sig over #israel eller #palestine.

Memes og jokes
Twitter er ikke bare et arbejdsværktøj. Der er plads til lige så mange overspringshandlinger som på FB.
Begrænsninger udløser nogle gange stor kreativitet, og det er måske årsagen til, at Twitters 140-tegns verden er tæt bestrøet med vittige, sarkastiske, morsomme memes og vittige ordspil.
 
#DSHOIG (Det Sagde Hun Også I Går) bruges ofte i halv-sjofle sammenhænge, hvor et seriøst emne drejes til noget lummert. I helt samme boldgade finder vi #Fraekfredag, hvor @laurajul jævnligt forsyner danske tweeps med glohede, pirrende (men alting stilige) ting fra nettets mange gemmer.
 
Tagget #AEBMB (Alt Er Bedre Med Bacon) har en næsten Monty Pythonsk tone, men er – så vidt vides - blot visse madelskeres preference for salt og fedt.

Nogle memes som #wcpic er oprindelig opstået som en kommentar til en diskussion om skønhedsidealer, men har nu fået sit eget liv. Her får man ofte billeder af folk i deres festtøj – i dårlig badeværelsesbelysning.
 
Hjælp
En af Twitters største værdier er, at man lynhurtigt kan trække på andres hjælp. Det er ofte gevinst ved at spørge ens egne venner, men der har udviklet sig en fast kotume, hvor #twitterhjerne sættes foran spørgsmål, hvor man har brug for crowdsourcing af viden.

Der er mange, mange, mange flere – skriv dine foretrukne nedenfor
Typisk for Twitter er en artikel som denne opstået med hjælp fra venlige superbrugere - især @anetq, @mariebilde, @sopperDK, @karmel80, @Thomas_Rohde, @genild og @pernilleBM.
 
Der er også flere gode tags at finde på Jakob Dalgaards (@dynepusheren) oversigt over mere end 50 danske tags.
 
Men HTML’en kan jo knapt nå at tørre på bagsiden af denne artikel, før der opstår nye måder at bruge Twitter og hashtags på, så supplér gerne artiklen med flere eksempler i kommentarfeltet nedenfor.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også