Er Borgen stadig til baggrund?
Så skete det igen. Endnu en avis valgte at bryde den ellers så hellige kildebeskyttelse. Denne gang var det hæderkronede Jyllands-Posten. Højst usædvanligt valgte avisen i fredags den 6. september at lave en forsidehistorie, der handlede mere om, hvem der sværtede hvem til i regeringen, end om selve det politiske indhold.
af Anna Rørbæk
Proceshistorier er normale i dansk presse. Og gudskelov for det – var de der ikke, ville vi ikke vide noget om, hvad der foregår bag de lukkede døre på Slotsholmen. Men den her proceshistorie var alligevel usædvanlig, for historien handlede om, hvem der var ophavsmand til mudderkastningen internt i regeringen.
Forsidehistorien, som den blev bragt den 6. september
SF-spindoktor underløb S-top
For i stedet for at skrive historien om at regeringen har lovet at gøre noget ved øremærket barsel til mænd, skrev Jyllands-Posten en historie om, at Holger K. Nielsens særlige rådgiver, Thomas Brahm, havde gødet jorden for de hårde anklager om løftebrud. Han har angiveligt sendt et dokument via e-mail til Jyllands-Postens redaktion for at udstille, hvordan S-toppen slog bak på løftet om øremærket barsel. Avisen udstiller kilden. Velkommen på forsiden. Jyllands-Postens forside. Dagen efter stopper Thomas Brahm som særlig rådgiver.
Holger K. Nielsen om Thomas Brahms afgang: ”Thomas er en arbejdshest, er knivskarp og har været en kæmpe kapacitet for SF i regeringen, så det vil kunne mærkes, at han ikke længere er på holdet. Thomas' indsats vil være savnet (…)”
Jyllands-Posten er ikke det første medie på Christiansborg, der afslører sine kilder. Ekstra Bladet brød kildebeskyttelsen i december 2011, da de skrev, at deres journalist Jan Kjærgaard havde forhandlet med Skatteministeriets særlige rådgiver om lækagen i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Dengang kritiserede Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, Ekstra Bladet i skarpe vendinger, da avisen brød med kildebeskyttelsen. Jan Kjærgaard har flere gange understreget, at han og Ekstra Bladet brød kildebeskyttelsen som noget ekstraordinært for at afdække magtmisbrug i toppen af Danmark.
Kildekategori
Hvad angår Jyllands-Postens forside i fredags, forsvarer avisen sig efter sigende med, at Thomas Brahm uden opfordring eller anden aftale plantede citater med det ene formål at skade de andre regeringspartier. Og netop hans metode og motiv var udslagsgivende for avisen. Det er altså her journalistens vurdering af ens motiv, der retrospektivt afgør, om der er kildebeskyttelse eller ej. Men hvis kildebeskyttelsen er relativ og kun for ”gode” og ikke for ”onde” kilder, hvem afgør så, hvilken kategori en kilde tilhører?
Jyllands-Postens forside fra i fredags sætter to streger under, at kildebeskyttelsen ikke længere er absolut på Borgen. Spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser det får for det fortrolige rum mellem journalister, presserådgivere og politikere? Det rum, hvor de største politiske sager herhjemme – med Tamilsagen som pragteksempel – for alvor har taget fart.
Mediefolk diskuterer sagen intenst på Facebook lige nu.
Citat versus ikke-citat
På Christiansborg foregår alt som udgangspunkt ”til baggrund” eller ”uden for citat”. Det er altså reglen frem for undtagelsen. For de erfarne journalister, presserådgivere og politikere foregår overgangen mellem citat og ikke-citat som en intuitiv forståelse af ændringen i eksempelvis betoningen af spørgsmål. Og samtidig er historierne på Christiansborg konstant til forhandling. Journalister, presserådgivere og politikere mødes uafbrudt på gangene og til frokost, hvor de får bekræftet fornemmelser og analyser og handler information som på en markedsplads. Med det til følge at den politiske dagsorden ofte er et fælles produkt, skabt og udviklet gennem forhandling og konkurrence, hvor parterne lever i en form for afhængighedsforhold.
En type afhængighedsforhold, som allerede for hundrede år siden blev beskrevet i et essay af den franske antropolog Marcel Mauss. Her beskrev Mauss de logikker, som er indlejret i udvekslingen af gaver og gensidige tjenester. Hans hovedtese er enkel: Når en person giver en gave til en anden person, så forventes det, at den anden person, modtageren, giver en gave tilbage til giveren. Det indebærer indirekte, at modtageren sættes i gæld til giveren, og at der derved opstår et potentielt afhængighedsforhold til denne. På denne måde bliver det også i modtagerens interesse at gengælde gaven for at afskaffe eller konvertere afhængighedsforholdet. Det er præcis sådanne forhold, der eksisterer mellem journalister, presserådgivere og politikere på Christiansborg. Man kan tale om et bytteforhold aktørerne imellem, hvor information udveksles med omtale.
På samme måde fungerer forholdet mellem journalister, presserådgivere og politikere på Christiansborg
Måske er det denne simple afhængighed, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten indirekte ønsker at gøre op med? Måske har det vitterligt intet at gøre med kildebeskyttelsen? Men hvis opgøret med afhængigheden samtidig nedbryder det fortrolige rum med de risikofulde informationer, hvordan når disse informationer så demokratiets vagthund i form af journalisterne? Det bliver spændende at følge, for som bekendt har en skygge det med at forsvinde, når lyset falder på den.
_______________________________________________________________
Fra Journalisten: JP: Afsløring af spindoktor styrker medierne
Fra Jyllands-Posten: ”Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) bekræfter, at hans spindoktor siger op efter historie i Jyllands-Posten”
