Kyniske Henrik Dahl
Information har valgt at lade nekrologen over den nu afdøde samfundstænker forfatte af en mand, der bekender sig til den kyniske strategi. Henrik Dahl skriver: ”Hos Bourdieu gælder livet om at kende reglerne, investere sig selv klogt og spille spillet til sin egen fordel.” Umiddelbart skulle det være sagen uvedkommende, at Henrik Dahl selv mestrer denne teknik, fx når han i sit eget konsulentfirma misbruger metoderne fra de nuancerede og kritiske kulturanalyser i La Distinction til at udføre segment- og markedsanalyser. Den slags analyser, der især kan bruges til at målrette politiske og kommercielle kampagner mod udpegede befolkningsgrupper. Grunden til at det alligevel skal nævnes, er at Bourdieu netop fokuserer på den sociale betydning af menneskers handlinger. Hvilket rationale – hvilken position – fremmer de forskellige agenter i de forskellige sociale felter med deres handlinger?

Utrættelig samfundskritik
Bourdieu selv brugte sin position i det videnskabelige felt til utrætteligt at forsvare det universelle i hans egen forståelse af dette begreb. I praksis ville det sige en livslang bestræbelse på at analysere og kritisere samfundets magt- og undertrykkelsesmekanismer, altid til fordel for de undertrykte – de dominerede positioner i den sociale verden. Et af hovedværkerne om La misère du monde (1993, eng. The Weight of the World), forsøger netop at skabe indsigt i de menneskelige konsekvenser af og de sociale og politiske årsager til den moderne verdens udstødelses- og undertrykkelsesforhold – med det klare formål at give mennesker redskaber til politisk mobilisering mod de dominerende forhold.

Mod medløberi
Som det fremgår er det etiske eller værdiladede og det videnskabelige ikke to uforenlige størrelser for Bourdieu. Tværtimod er kernen i hans”refleksive sociologi”, at samfundsvidenskab altid har en ”retning” og en placering socialt og symbolsk, at den altså aldrig kan være ”neutral” eller ”værdifri”. For samfundsviden-skaberen gælder det derfor om at erkende og løbende fremanalysere den stillingtagen, der uomgængeligt er en del af den samfundsvidenskabelige praksis. Altså forholde sig til, hvad man rent faktisk bidrager til. Det er rigtigt, at Bourdieu fokuserer på, hvordan det sociale består af forskelsstrukturer og derfor også består i en kamp om dominans, men samtidig kan kampen i de forskellige felter også handle om at forsøge at ændre feltets gyldighedskriterier. Hans sociologi er ikke en opfordring til medløberi, tværtimod. De sidste år udmøntede dette sig i en stadig mere intensiveret kamp og mobilisering mod nyliberalismens globale sejrsgang. Her havde Bourdieu ikke mindst et skarpt blik for den rolle som tænketanke, eksperter, jounalister, konsulenter - og kynikere - spiller for de store kapitalkoncentrationers beherskning af befolkningerne.