Henrik Dahl har skrevet en nekrolog over Bourdieu med titlen "Han havde ret!"." Det er tydeligt i nekrologen samt i Henrik Dahls øvrige tekster (bl.a. bogen ”Hvis din nabo var en bil”), at Dahl interesser sig for de få steder i Bourdieus forfatterskab, hvor menneskers kulturelle smag diskuteres. Men, - og det er et stor men - Bourdieus pointe var ikke blot, at folk tænker forskelligt afhængigt af deres kulturelle baggrund.

Bourdieus sociologi er en kritisk samfundsteori, og hans ærinde var først og fremmest at påpege uligheder i samfundet. Han viste hvorledes nogle mennesker fra fødslen og gennem opvæksten bliver langt bedre rustet til at klare skærene og ”spille spillet”, end andre. Ved at understrege den ulige fordeling af de sproglige, kulturelle og økonomiske redskaber som vi har til rådighed, pointerede han, at vi fastholdes - og holder hinanden fast - i uanfægtede magtrelationer.

Letfattelige tanker
Bourdieu beskrev i bogen ”Om TV – og journalistikkens magt” (1998) hvordan der i de moderne medier optræder hurtigt leveringsdygtige meningsdannere: fastthinkers. Disse mennesker er i stand til at tænke hurtigt og enkelt under hektiske vilkår. De har tilpasset sig mediernes accelererende form med letfattelige tanker og ord, hvilket sænker det intellektuelle niveau.

Henrik Dahl skriver i nekrologen, at den pågældende bog af Bourdieu er dårlig. Men hvorfor mon Dahl synes det? Er det fordi bogen kritiserer, at moderne journalistik og tv-mediet ofte øver vold på reflekteret viden og kritik, ved at omformulere virkeligheden i lettilgængelige fraser? Er det fordi Henrik Dahl selv synes at repræsentere de fastthinkers, som Bourdieu beskriver, der underkender selvrefleksionen og negligerer deres egen rolle i reproduktionen af den virkelighed de præsenterer? – pointer som er helt centrale i Bourdieus sociologi.

Det er meget trist, at vi nu må sige farvel til en af de få samfundskritiske akademikere vi havde tilbage. Bourdieus ærinde var, fra studiet af de algeriske kabyleres møde med den franske kolonimagt (Sociologie de l’Algerie, 1958) til studiet af den maskuline dominans i vestlige samfund i dag (La domination de maskuline, 1998), at beskrive hvorledes nogle specifikke sociale og kulturelle grupper har dominans over andre, og hvorledes sådanne dominansforhold reproduceres.

En yderligere bet
Oven i dette tab af en værdifuld samfundstænker, er det yderligere en bet at erfare, at mange danskere - heriblandt danske studerende gennem Henrik Dahl kunne blive foranlediget til at tro, at Bourdieus ærinde har været noget i retning af, at man skulle kunne sammenligne sin nabo med et bilmærke og at Bourdieus teori, er et markedsanalytisk apparatur til at sælge aviser, tandpasta eller tv-programmer med. Det ville uden tvivl få Bourdieu til at vende sig i sin grav. Med dette indlæg ønsker vi, at han må hvile i fred og at samfundskritikken ikke begraves med ham.