Borgerinddragelse
Udnyt borgerne

Skrevet af
Borgerinddragelse er et plusord i k-branchen. Men sagen kan også ses fra kommunens synspunkt. Borgerne udgør en kæmpemæssig ressource med en viden, som kommunen ofte ikke har – og måske aldrig vil få uden borgernes hjælp. Det kalder jeg for borgerudnyttelse. Og den foregår typisk face-to-face.
Borgerudnyttelsen kan ske på flere forskellige måder. Man kan
  • holde borgermøder om konkrete emner. Ikke fordi man skal, men fordi byrådet er oprigtigt i tvivl om afgørelsen. Hvis emnet er hot, skal folk nok møde op,
  • invitere udvalgte borgere til fokusgruppemøder eller referencegrupper om konkrete projekter, hvor kommunen mangler input,
  • holde workshops med blandede borgergrupper, hvor borgerne bliver bedt om at lave samlede forslag til en plan eller lignende,
  • anvende sociale medier i forbindelse med for eksempel spørgeskemaer og konkurrencer.
Anvendelsen af sociale medier er et kapitel for sig. De giver mulighed for at komme ud til mange forskellige borgere og ad den vej få et overblik over "hvad vej vinden blæser". Det er dog ikke altid et plus, for efter min mening giver sociale medier dårligere muligheder for direkte udvikling af forslag og ideer, end det gør at sidde omkring et bord, se hinanden i øjnene og blive inspireret af andres synspunkter.
 
Face-to-face
Jeg vil derfor gerne slå et slag for de gode, gammeldags dialogformer, hvor deltagerne mødes, og sød musik - eller frugtbar ballade - opstår på stedet.
 
Borgerudnyttelsen kan bruges, både når kommunen ønsker at høre borgernes synspunkter, og når man vil have mere konkret, faglig videnoverførsel. Her er tre eksempler fra min hverdag på face-to-face borgerudnyttelse.
 
Borgermøde - ja eller nej til ny butik
I Allerød Kommune har borgerne gennem længere tid diskuteret en planlagt dagligvarebutik i et boligområde i Allerød. Mange borgere var imod, og byrådet var splittet i spørgsmålet.
 
Byrådet besluttede derfor at holde et borgermøde, hvor tilhængere og modstandere kunne præsentere deres argumenter og diskutere med de fremmødte. Politikerne valgte at holde lav profil.
 
Mødet blev et tilløbsstykke med op imod et par hundrede borgere, og debatten bølgede. Stemningen var næsten entydigt imod det planlagte projekt, og en lang række argumenter – de fleste gode – blev fremført. Kort tid efter besluttede byrådet, at projektet ikke skulle gennemføres.
 
Mødelederens rolle var at lade flest mulige synspunkter for og imod komme frem, at tematisere diskussionen og samtidig sikre et nogenlunde afslappet mødeforløb i den til tider lidt ophidsede stemning. Rollen kræver en hårfin balance mellem empati og fast styring.
 
Se mere om Allerød-casen her.
 
Når det handler om at vejre stemningen for et bestemt projekt, kan en diskussion på for eksempel Facebook også være en mulighed. Den kan ofte bringe flere synspunkter frem, især fra unge. Men den intense og inspirerende stemning fra borgermødet må man undvære. Jeg foreslår derfor en kombination af begge aktiviteter.
 
Fokusgruppe-møder ­om broafgifter
En ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund har været diskuteret i årtier. Staten har ikke ressourcer til at finansiere forbindelsen. Derfor har broafgifter været diskuteret. Der er lavet en undersøgelse om brugernes villighed til at betale for at køre over en ny bro.

Som en del af analysen er der afholdt to fokusgruppemøder i Frederikssund med udvalgte brugere af den eksisterende bro. Der var livlig debat på begge møder, og der fremkom flere overbevisende argumenter omkring broafgifterne. Det gælder for eksempel
  • Hvorfor skal vi betale, når der ikke skal betales på alle andre mindre broer i Danmark?
  • Det kan ikke være rigtigt, at man som borger i Frederikssund Kommune skal betale for at komme fra en del af kommunen til en anden, hvis man for eksempel skal køre børnene til sport, handle, besøge rådhuset osv.
På den anden side var mange opmærksomme på, at broafgifter nok er nødvendige, hvis man ville have broen. Men så skal det være med en betydelig rabat til kommunens borgere og virksomheder. Argumentet om, at borgere ikke skal betale for at køre rundt i deres egen kommune, har bidt sig fast, og spørgsmålet om indførelse af broafgifter er endnu ikke afklaret.
 
Ordstyrerens rolle var at spørge ind til de enkelte argumenter, få konkrete eksempler på bordet og afprøve synspunkterne på de andre deltagere.
 
Som supplement til fokusgrupperne kan der nedsættes en referencegruppe af borgere, som mødes jævnligt og følger projektet helt til dørs. Borgerudnyttelsen kan også suppleres med en diskussion på Facebook eller andre sociale medier.
 
Se mere om broafgift-casen her.
 
Workshop om busruter
Furesø Kommune har som andre kommuner i hovedstadsområdet  revideret busdriften i kommunen. En vigtig del af processen har været at udnytte borgerne for at høre synspunkter og erfaringer med den eksisterende busdrift.
 
Der har været to borgermøder og en workshop. På workshoppen deltog 30 engagerede borgere med forskellig baggrund. De brugte 4½ time på at lave forslag til den fremtidige busdrift. Det skete på den måde, at deltagerne var delt op i fem grupper. Hver gruppe havde et kort over kommunen en æske med nåle og 12½ m snor. Snorelængden svarede forholdsmæssigt til det samlede omfang af den nuværende busbetjening.

Opgaven var at placere snoren på kortet, dér hvor gruppen gerne ville have busserne til at køre. Det skulle ske ved hjælp af nåle, der blev sat i kortet. Opgaven fængede i alle grupper, og resultatet – efter tre timers intenst arbejde – blev fem forslag til fremtidens busbetjening, der alle opfyldte kravet om, at fremtidens busdrift ikke koster mere end den nuværende.
 
12½ m snor fik borgerne selv mulighed for at trække busruterne i kommunen

Proceslederens rolle var at forklare spillereglerne, så de kunne forstås af alle, og at hjælpe grupperne under arbejdet. Ved workshoppens afslutning, blev de fem forslag gennemgået og diskuteret. Både deltagere og politikere var stærkt tilfredse med forløbet og resultaterne. Forslagene blev udstillet i rådhusets forhal, og mange af ideerne er taget med i kommunens endelige plan.
 
Der er mange andre måder at udnytte borgernes viden på i mere intensive workshop-forløb. Når det gælder udviklingen af lokalsamfund, for eksempel landsbymiljøer, er det en god idé at afholde et planværksted over flere dage, hvor beboerne selv laver en plan for deres lokalområde bistået af én eller flere professionelle, der alene optræder som rådgivere. Resultatet udgives i en rapport, der er grundlag for kommunens og borgernes videre arbejde med lokalområdet.
 
Se mere om busrute-casen her.
 
Husk inden du går i gang med ’borgerudnyttelse’:
  • at processen skal afspejle et reelt behov for hjælp – ikke en skueproces for at imødekomme borgerne
  • at opgaven er veldefineret fra starten, så borgerne ved, hvad de skal "bruges til"
  • at politikerne ikke blander sig i selve processen, som bør ledes af en uafhængig facilitator
  • at alle synspunkter som udgangspunkt er lige gode, men at de gode argumenter skal kvalificere beslutningerne
  • at deltagerne bagefter føler, at de har været med til at gøre en forskel.
 

Relaterede artikler

Borgeren på banen - Demokratiet i kommunerne bliver større og dybere, når borgerne inddrages, inden politikerne træffer en beslutning. Men s...
Facebook helt officielt - Selvfølgelig er det offentlige på Facebook. Altså i USA, hvor myndighederne mestrer Facebook-kunsten. Se her, hvordan of...
Den konstant foranderlige planlægning - Kultur og dialog er i fokus for den strategiske byplanlægning i dag. Samfundsudviklingen er med til at sætte nye præmiss...
Offentlig debat på Facebook - Kommunebranding, borgerinddragelse og nærdemokrati. Kommunerne er ikke længere lukkede magtens højborge, og den støt fal...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Kommunikationskonsulenter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

PR-studentermedhjælper

Frist: 21. oktober

Kommunikationspraktikant

Frist: 28. oktober

Praktikant

Frist: Vi holder samtaler løbende
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.