Hvor sætter du dig, når du kommer ind i et mødelokale? Er der forskel på, om det er en MUS-samtale, en jobsamtale, et idéudviklingsmøde eller et informationsmøde? Måske sætter du dig det samme sted altid, men det kan være en fordel at skifte, alt efter hvad der er formålet med mødet, alt efter hvor meget intimitet eller distance du ønsker at skabe. Som følgende figur viser på et kontinuum:
Fire positioner ved bordet på et kontinuum gående fra intimitet til distance i relationen
Strategi 1: Samarbejdsposition A
I sidder ved siden af hinanden. I har dermed mulighed for at se på det samme og skabe noget sammen. I har overskredet den normale intimitetszone, og ingen af jer har et territorium at knytte sig til. I er begge blottede over for hinanden. Ikke i samme grad som hvis I sad over for hinanden uden et bord, men nok så tæt man kan komme på hinanden i et mødelokale. Der er rig mulighed for kropslig kontakt, men visuel kontakt er vanskelig, da man så skal dreje hovedet væk fra det, man samarbejder om. Det kan skabe en særlig intim situation, og strategien bør kun benyttes, hvis man er sikker på, at den anden deltager ikke føler ubehag ved situationen.
Strategi 2: Samarbejdsposition B
I sidder skråt over for hinanden ved en bordkant. Bordkanten markerer afstand og territorial tryghed. I er tæt på hinanden men også afskåret fra den helt nære intimitet. I har god mulighed for øjenkontakt, men er ikke på samme side som i Samarbejdsposition A, så hvis der skal samarbejdes om noget konkret, må I vende og dreje papiret. Det er en tryg base med god mulighed for åbenhed og nærvær, men også stadig en ret intim position. I er ikke ”tvunget” til konstant øjenkontakt, da I også har bordet som fælles orienteringspunkt. I mange tilfælde er Samarbejdsposition B den mest optimale.
Strategi 3: Konkurrencepositionen
I sidder over for hinanden på hver jeres side af bordet. Her er tydelig territorial markering, og begge er i defensiven. Bordet er usynligt delt på midten, og I har hver lige meget plads og magt. Der er god øjenkontakt, men også potentielt ubehageligt meget ”nødvendig” øjenkontakt, da I er symmetrisk sat over for hinanden. Bordet er en kampzone, og det er en klassisk position for forhandling og konkurrence.
Strategi 4: Distancepositionen
I sidder ved det samme bord, men forskudt for hinanden. Der er en meget lille grad af intimitet og en meget høj grad af distance. I har gode muligheder for at etablere jer i sikkerhed og med tydelig territorial markering. I kommunikerer meget lidt samarbejde men til gengæld meget høj grad af individuel tid til selvstændige handlinger. En optimal position for at undgå unødig megen kommunikation. Det er typisk den position, folk tager i det offentlige rum, eksempelvis i toget.
At sidde til venstre eller til højre
Skal du sætte dig til venstre for de andre eller til højre for de andre? Skal du sætte dig til venstre i lokalet, når der gives informationer eller til højre? Det er faktisk ikke et ligegyldigt spørgsmål.
Undersøgelser viser, at det er mest naturligt for os at kigge ligeud (44 %), dernæst at kigge til venstre (39 %) mens vi sjældnere kigger til højre (17 %). Så sæt dig til venstre for de andre.
Bordopstillingerne
Afslutningsvis kan vi knytte en kommentar til makroniveauet: opstillingen af mange borde. Det er typisk noget, der sker ved større arrangementer og fester, hvor flere borde placeres i forhold til hinanden. De klassiske bordopstillinger kan deles op i de dialogbaserede over for de monologbaserede.
Dialogbaserede opstillinger
Dialogbaserede opstillinger har samtale i fokus. Formålet er, at deltagere skal kunne tale sammen undervejs i arrangementet. Ulempen er, at nogle ofte kommer til at sidde med ryggen til det, der ellers foregår. De tre klassiske opstillinger er:
-
Gruppeopstilling med ordnede firkantede borde i række efter hinanden.
-
Cafeopstillingen i uordnet form med runde eller firkantede borde spredt ud i lokalet.
-
Forhandlingsopstillingen, hvor alle borde er sat rundt i en afsluttet firkant