Boost din digitale identitet

Hvilket samlet netbillede dukker op, når du googler dig selv? Er det noget, du kan leve med? Flere og flere forsøger aktivt at styre deres google-identitet gennem personlig rygteovervågning – online reputation management. Topscorer på Google er de sociale netværk. En profil på Kforum, LinkedIn eller Facebook sikrer dig en høj placering. At håndtere sin digitale identitet handler derfor om at håndtere sin sociale netværks-profil.

Kontroltrangen løber lige i hælene på den voksende bevidsthed om, at du næppe kan gemme dig for Google. Søger nogen efter dig, dukker der sikkert noget op. Så måske skulle du lige smugkigge selv for at se, hvad nettet afslører om dig. Kender du det? Og gør du det også? Du er ikke alene. For det er langt fra kun virksomheder, som forsøger at holde styr på de rygter, som florerer om dem på nettet. Jeg gjorde det for eksempel selv lige før. Indrømmet: Det er ikke første gang. Men din gode kollega, venner og gamle klassekammerater og endda kunder og konkurrenter googler med stor sandsynlighed også sig selv. Vi gør det for at definere og overvåge vores digitale identitet. I moderlandet for kulturel påvirkning af vestlige lande – USA – vogter knap 6 ud af 10 voksne nemlig over deres gode navn og rygte online og tjekker målrettet, hvad nettet fortæller om dem selv. Trenden har været støt stigende de sidste par år.

 

Infopushere præger netbilledet

Desværre oplever størstedelen af de digitale identitetsovervågere, at indholdet på den afgørende første side af Googles søgeresultater handler mest om andre. Derfor tager flere og flere nu aktivt sagen i egen hånd. Reelt agerer de som en slags informationspushere. De ser en afgørende fordel i at placere og vedligeholde strategiske oplysninger om sig selv – og fjerne noget andet.

 

En simpel måde at pushe og bestyre information om sig selv er at oprette profiler i sociale netværk. Fidusen er så populær, at der de seneste år er sket et veritabelt boom i voksne, som har oprettet profiler i sociale netværk. I 2006 var det kun en eksklusiv skare bestående af hver femte voksne, som profilerede sig i netværkene på nettet. Men nu har omkring hver anden voksen benyttet sig af chancen for at bestyre en personlig informationskanal online. Det viser den nye rapport ’Reputation Management and Social Media’ fra amerikanske Pew Research Centers Internet & American Life Project.

 

Fænomenet med det engelske navn online reputation management er i praksis blevet en så udbredt tendens, at Pew Research Center definerer den strategiske, personlige rygteovervågning som et afgørende karakteristikum for livet på nettet. Søgemaskinerne og de sociale medier spiller simpelthen en central rolle i konstruktionen af en digital identitet. Det vidste vi vel sådan set godt – for ellers ville vi næppe fokusere så meget på at være til stede de rigtige steder online.

 

LinkedIn og Kforum

Enhver med professionel respekt for sig selv har vel et visitkort med udbygget cv på LinkedIn? Og en hel del har sikkert tilpasset profilens URL, så den lille webadressestump indeholder det genkendelige personnavn i stedet for en række kryptiske tal. Det gør sig klart bedre på oversigten over søgeresultater i Google. Et anstændigt billede er heller ikke sådan at kimse af i konstruktionen af troværdig selvfremstilling.

 

De fleste med relation til medie- og kommunkationsbranchen vil givetvis også se en værdi i at oprette en profil på Kommunikationsforum på et tidspunkt i løbet af karrieren. Det signalerer nemlig faglig identitet og giver endnu en platform at profilere vigtige informationer på, som dukker op i Googlesøgningerne.

 

Unge har kontrollen

Facebook blander sig selvfølgelig i mængden af netværk, som er populære at være til stede på for at opbygge andre dimensioner af sin digitale identitet end den strengt professionelle. To millioner danskere portrætterer sig selv gennem dette specifikke sociale medie. Men ganske få fejltrin kan underminere alle gode intentioner. Mange kender sikkert nogle, der er kommet i klemme på den bekostning. Og resten har givetvis fået lektien læst og påskrevet gennem mediehypede sager som eksempelvis Venstres tidligere pressemedarbejders lige lovligt detaljerede deling af ytringer med offentligheden i foråret.

 

Ofte er unge blevet beskyldt for at have den mest ubekymrede og naive tilgang til sociale medier. Men stik imod alle forventninger er det især 18-29-årige, som påtager sig rollen som personlige reputation managers. De bestyrer i langt højere grad end ældre aldersgrupper detaljerne i, hvem der kan se hvad, hvor og hvornår.

 

”Selv om den gængse opfattelse er, at yngre dyrker en laissez-faire-attitude i forhold til deres omdømme online, så er unge voksne ofte mere opmærksomme på at styre deres onlineidentiteter end de ældre,” lyder konklusionen fra en af forfatterne bag Pew-rapporten, Mary Madden.

 

For eksempel har over to tredjedele af de yngste voksne ændret de såkaldte privatlivsindstillinger, som styrer offentlighedens adgang til informationer og indhold på profilen i et socialt netværk. Det er et udtryk for, at generationen langt fra deler alt med alle, men segmenterer bevidst mellem inderkredsen og et antal fjernere relationer i den virtuelle omgangskreds. Tendensen er også et signal om, at de 18-29-årige forholder sig kritisk til netværkstjenesterne. De deler ikke alt med alle.

 

Mary Madden mener, at der er selvindlysende forklaring på, hvorfor unge for en gangs skyld virker mere gammelkloge end ældre. Yngre generationer har faktisk mere livserfaring, når det handler om at navigere i digitale netværk – og i at håndtere alle de forviklinger og vanskeligheder, som profileringen kan medføre. Sociale medier har længe været en integreret del af hverdagen. I det perspektiv er de at betragte som en generation af web 2.0-guruer. Desuden er mange i tyverne stadig i gang med at definere deres identitet og er samtidig på udkig efter job, så derfor er det særligt relevant for dem at skabe sig et navn. Den digitale identitet er med andre ord afgørende i det personlige image.

 

Kommentarer og tags, nej tak

Lige så strategisk spot on det er at flashe anbefalinger fra tidligere projektmakkere og kollegaer på LinkedIn, lige så lidt flatterende er det at blive portrætteret af vennekredsens flabede kommentarer. Eller at en kommende chef danner sig sit første indtryk af dig af billedet i en brandert – uanset om fotoet stammer fra nytårsaften eller en improviseret våd tirsdag. Undersøgelser har for længst vist, at arbejdsgiverne screener medarbejdere på baggrund af offentligt tilgængelige informationer online. Det gælder både USA og Danmark.

 

Løsningen kender de unge netværkere udmærket: Knap halvdelen fjerner målrettet vennernes upassende kommentarer fra deres profil. Næsten lige så mange sletter tags, som gør det muligt at identificere dem på billeder. Væk med dokumentation for øl, kinddans og hornmusik og alt, hvad der eller hører sig til i kollegiebarer og byens bodagaer som adspredelse fra teoribøgerne for den gennemsnitlige universitetsstuderende. Så kan rekrutteringsdetektiverne bare komme an, når det troværdige karriereportræt er iscenesat.

 

Men den sociale selvkontrol griber om sig. Selv vennerne bliver taget op til revision, når netværksprofileringen bliver vendt og drejet. Således har de fleste faktisk kasseret folk, som de egentlig har sagt god for at være venner med online. De har simpelthen slettet personerne fra vennelisten, så den synlige forbindelse mellem dem er ophævet.

 

Den første side på Google, når man søger på Birgitte Raben. Det er tydeligt, hvordan de sociale netværk som Kforum, LinkedIn og Facebook sikrer hende en høj placering

 

For mit eget vedkommende må jeg lige overveje, hvordan jeg forholder mig til promoveringen af mit netværk. Lige nu fortæller Facebook for eksempel hele verden, at jeg både er virtuelle venner med min onkel, en gymnasiekammerat, en jurist, et par redaktører og nogle tidligere kollegaer og gamle studiekammerater. Kjeld, Catja, Lise og Lars, jo, de er der alle sammen. Udvalget kan vel ok gå an, vil jeg mene. Hvad siger det så til gengæld om mig, at alle kan se, at jeg synes godt om noget så varieret som Kforum, kampagnen Lige adgang til psykologhjælp.nu og Spise med Price? Intet at skamme sig over, nej da. Alsidigt, måske. Det er da i hvert fald værd at overveje, hvordan de hver især bidrager ønskværdigt til fortolkningen af min digitale identitet, når andre googler mig. Og det gør nogen nok før eller siden, for næsten halvdelen af alle internetbrugere i trendsættende USA er så nysgerrige, at de overvåger bekendtes digitale profilering.

 

Sådan bliver du en bedre online reputation manager

Pew Internet & American Life Project konkluderer, at 18-29-årige er bedst til at varetage opgaverne som personlige reputation managers på nettet. Lad dig inspirere af ungdommens metode til at opbygge og vedligeholde din digitale identitet med troværdighed, for eksempel:

  • Sørg for at være synlig på nettet: Opret evt. profiler på Kforum, Facebook osv., hvis du ikke har gjort det endnu
  • Tjek, hvad Google og andre søgemaskiner afslører om dig for alle nysgerrige
  • Overvej, om offentligheden har adgang til for meget, for lidt eller forkert information om dig
  • Tjek dine privatlivsindstillinger på Facebook, LinkedIn og andre sociale netværk
  • Tilpas de oplysninger, som offentligheden har adgang til, alt efter formål – fx hvis du vil date, kickstarte karrieren osv.
  • Overvej antallet af målgrupper internt i dine netværk online – fx familie, gode venner, kollegaer, chefer, kunder
  • Overvej, om du skal dele alle informationer, billeder og statusopdateringer ligeligt med alle målgrupperne
  • Lav evt. indstillinger, som regulerer informationsniveauet for hver målgruppe
  • Ryd op i de billeder, som både du selv om andre har uploadet af dig
  • Fjern tvivlsomme navnetags på andres billeder
  • Vær kritisk over for dine venners kommentarer på din netværksprofil (og tænk selvfølgelig også over, hvad du selv ytrer dig om – og over for hvem)
  • Vær kritisk over for dine venner: Ryd op og skær fra i alt for store netværk med for løse relationer

        

Fakta om Reputation Management and Social Media

Rapporten ’Reputation Management and Social Media’ fra Pew Research Centers Internet & American Life Project tager udgangspunkt i data indsamlet gennem telefoninterview i august og september 2009. 2.253 amerikanere over 18 år er blevet interviewet. Usikkerhedsmarginen i dataenes generaliserbarhed er plus/minus 2,3 procentpoint. Hvis du vil læse hele rapporten, kan du hente den gratis fra pewinternet.org her.

Relaterede artikler

Lav din social medie-strategi på fem minutter - Hvor skal du starte, når du skal lave virksomhedens nye strategi for sociale medier? Hvordan skal I engagere jeres bruge...

Giv din stemme

8 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Kursus

Lær at lave video til SoMe

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.