Casa Arena, Farum Park og Blue Water Arena er nogle af de Superligastadions, som i de senere år er blevet moderniseret. Siden 1992 er der investeret over tre mia. kroner i danske superligastadions, blandt andet for kommunale penge. Men hvorfor poster landets kommuner penge i stadions, som en slags indirekte erhvervsstøtte til Superligaklubberne? Er det spild af penge? Eller giver det god mening at satse på fodbold?

Det spørgsmål forsøger vi at svare på ved se på, hvor meget medieomtale byer, der samtidig huser en Superligaklub har fået over en længere periode – vel og mærke de fodboldklubber, der samtidig bruger hjembyens navn i klubbens navn. Dermed bruger vi medieomtalen som en proxy for kendskab, og det er ikke nødvendigvis hele sandheden.

Bold og by er ét - idrætsklub og kommune bruger næsten identiske bomærker

Ulovlig branding i Farum, lovlig branding i Brøndby
Det mest spektakulære eksempel på kommunal støtte til en enkelt klub er Farum Boldklub, hvor borgmester Peter Brixtofte brugte 150 mio. kroner af kommunens penge på at bygge et fodboldstadion. Ambitionen var at placere Farum på det internationale fodboldlandkort. En alt for voldsom ambition for den lille kommune, hvis det skulle ske med lovlige midler, og det spektakulære stadionbyggeri blev da også begyndelsen til enden for Peter Brixtofte.

Men det kan lade sig gøre. Det viste Brøndby op igennem 1980’erne og 90’erne, og det var i høj grad på grund af kommunal opbakning til projektet Brøndby IF. Brøndbys borgmester, Kjeld Rasmussen, gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at støtte klubben via eksempelvis stadionbyggeri, og det var en medvirkende årsag til klubbens hurtige opstigning på den internationale fodboldscene, der førte til en spektakulær semifinaleplads i UEFA-cuppen. I modsætning til, hvad der skete i Farum, støttede man i Brøndby byens hold uden at bryde kommunalfuldmagten og landets lovgivning.

Uden fodbold ville ingen kende Brøndby
Hvad er det så præcis, en kommune kan få ud af at huse en succesrig fodboldklub? For Brøndby er der ingen tvivl. For som nedenstående figur ’Omtale af by og fodbold’ viser, var der i løbet af 15 måneder 28.600 omtaler af Brøndby og de 22.500 af artiklerne omhandlede fodboldholdet. Nu er Brøndby et særtilfælde, for vi taler trods alt om en af Danmarks mest vindende klubber gennem tiderne. Det giver automatisk en enorm fokus – også når resultaterne svigter.

Omtale af by og fodbold. Kilde: Infomedias analyseafdeling

Det er også interessant at se på en klub som Randers FC. Hele 37 procent af omtalerne af Randers omhandler fodboldholdet. Det siger sig selv, at det bidrager til at øge kendskabet til Randers, og det er et plus i kampen om at tiltrække flere indbyggere og virksomheder til området. En af årsagerne til de mange omtaler i perioden er Randers FC’s tidligere træner John Faxe Jensen, der er højt profileret, og det var derfor opsigtsvækkende, da han blev fyret på grund af lang tids manglende resultater.

Esbjerg nyder også godt af sit fodboldhold med 29 procent af omtalerne, der omhandler Esbjerg FB. Her har der ikke været tale om, at holdet har gjort noget spektakulært, men man har gjort det godt, siden klubben kom tilbage til Superligaen, og det giver øget fokus på Esbjerg generelt.

I den anden ende af skalaen finder vi FC København, der er landets mest omtalte fodboldklub, men kun står for fem procent af de samlede omtaler af København. Med fem procent af de samlede omtaler er fodbold trods alt en af de helt store kulturinstitutioner i København, men det er i konkurrence med et væld af andre tilbud, som biografer, teatre, andre sportsaktiviteter med mere. Fodboldklubben FC København er derfor ikke nær så vigtig for København som Brøndby IF, Randers FC eller Esbjerg FB eksempelvis er for deres respektive hjembyer, og det kan være en af årsagerne til, at FC København ofte føler sig overset af Københavns Kommune. Det galdt eksempelvis i forbindelse med sagen om anlæggelsen af en multiarena, hvor Københavns Kommune valgte at støtte et projekt på Amager til fordel for en multiarena ved siden af Parken.

Hvad betyder det så for et hold at rykke ud af Superligaen? Tag eksempelvis Vejle Boldklub, der rykkede ud af Superligaen i sæsonen 2008/2009. Omtalen af byens fodboldhold faldt til næsten det halve, og det betød, at den samlede omtale af Vejle i de trykte medier faldt fra 11.414 til lige godt 10.000 omtaler.

Med andre ord kan en by godt opnå et højt kendskab ved at have et fodboldhold, men det batter først for alvor, hvis holdet ligger i Superligaen.

---

Ovenstående artikel er lavet med bistand fra Infomedias Analyseafdeling. Artiklen bygger på bogen Joachim Sperling, Henrik Nordskilde og Emil Bergander: Spillet uden for banen, der for nylig udkom på LR Business.

Bogen fortæller historien om, hvordan superligafodbold er blevet til en milliardindustri, hvor flere klubber har fået et europæisk gennembrud med FC København som lokomotiv. Pengene kommer fra virksomheder, der laver massive pengeindsprøjtninger gennem sponsorater og samarbejdsaftaler, tv-selskaber, der indgår millionaftaler, og stadig flere tilskuere, der overværer kampene og køber merchandise. Men som forretning er fodboldklubberne ikke nogen succes. Bogen belyser, hvilke strategiske udfordringer, dansk Superligafodbold står overfor, og hvad klubberne fremover kan gøre for at fastholde den store sportslige succes og undgå røde tal på bundlinjen.