Bluffer’s guide til Luhmann

Luhmann er Spitzenklasse. Desværre svær. Meget svær. At mestre Luhmanns systemteori for alvor kræver en meter lang reol med alle bøgerne. Vel at mærke på tysk i de originale udgaver fra Taschenbuch. Hvad skal du gøre? Du skal bluffe. Vi giver dig her en guide til det gode bluff.
K-folk, kolleger, kunder og kursister, forsøger at smykke deres Power Points med ’organisations forskellige koder’, ’anden ordens iagttagelser’ og ’autopoietisk kommunikation’. Men frygt ikke, hvis du ikke har fået stavet dig igennem Sociale Systemer og Die Gesellhaft der Gesellschaft. Her kommer guiden til, hvordan du vinder diskussionen og æren som Luhmann-ekspert med de 7 sikre systemteoretiske bluffs*.

Bluff #1 – Systemiske processer

Luhmanns systemteori fokuserer på processer frem for tilstande. Det er en teori, som beskriver hvad der sker, frem for hvad der er.

Systemteorien er beskrevet gennem et langt forfatterskab, men skal du bluffe for alvor, må du sandsynliggøre, at du har læst hovedværket fra 1984, Sociale Systemer. En af måderne at virke ordentlig street er at forkorte den ’SoSys’, der er den internationale, interne chat-sprogsforkortelse for de indviede, der viser, at du chatter med alverden om systemteori.
Kort fortalt fokuserer den på gensidige relationer i en given helhed (system). Man er altså gået fra at betragte helheder som udgjort af en række elementer, der hver især kan beskrives i detaljer, til at betragte systemer som udgjort af processer i relationerne mellem erstattelige elementer. (Ja, du er også erstattelig.)   

Når man bluffer med Luhmanns (1927-1998) teori ud fra en kommuniktions- synsvinkel, må man holde sig for øje, at den ikke forklarer, hvad kommunikation er i nogen strengt ontologisk forstand, men snarer beskriver de processer, der udspiller sig som kommunikation.

Du kan fx starte dit Luhmann-bluff med indledningen: ”Som Luhmann ville sige, handler det ikke om det, der er, men de systemiske processer, der udspiller sig i vores sociale system”.
Hvis du vil pynte dit process-bluff med lidt biografisk insigt for at virke ekstra indviet, kan du tilføje, at ”Luhmanns kobling mellem processer i naturen, bevidstheden og i det sociale nærliggende er bragt for dagen gennem observationer af de kemisk-biologiske processer i faderens mikro-bryggeri i hjembyen Lüneburg og moderens Gasthaus ’Pons’, der den dag i dag betjener byens natteliv”.

Brug det systemiske proces-bluff til at dække dine flanker af for detalje-ryttere og pedantere og indledningsvis indtage diskussionens high ground.  

Bluff #2 - Autopoiesis
Når du er kommet godt i gang, er det på tide at score points med autopoiesis-bluffet. Første point scorer du ved at udtale det korrekt ("auto-poy-E-sis”). Begrebet er konstrueret af chileneren Humberto R. Maturana og betyder selvproduktion.

Når du bluffer med en reference til Maturana er det af en eller anden grund vigtigt at få hans forfatter-makker Francisco J. Varela med. Skal du name-droppe, hvor autopoiesis stammer fra, er det altså ’Matuana & Varela’. Sig det hurtigt ti gange.

Maturana (alene) eksemplificerer autopoietiske systemer ud fra cellen, og point nummer to scorer du ved at vise, at du forstår begrebet. Så lær hans definition udenad, hvis du kan:

”De molekylære bestanddele er inkorporeret i et netværk af integrerede komponenter på en sådan måde, at de hele tiden vha. deres organisation frembringer og opretholder det netværk, gennem hvilket de netop selv bliver frembragt.”

Hvis nogen spørger dig, hvad et system egentlig er, så brug Maturanas cirkulære citat, der jo er ret selvkørende. Ikke blot får du vist, at du kan dine vers og din teorihistorie, du får sandsynligvis også gjort din modpart ganske mundlam.

Det vil selvfølgelig være endnu bedre, hvis du prøver at formulere samme cirkulære definition på sociale systemer:

Sociale systemer er autopoietiske kommunikationssystemer, hvor de sociale bestanddele er inkorporeret i et netværk af integrerede kommunikationer på en sådan måde, at de hele tiden vha. deres organisation frembringer og opretholder det netværk, gennem hvilket de netop selv bliver frembragt.

Brug autopoiesis-bluffet, når du tror, diskussionen kan vindes ved at skrue LIX-tallet grundigt op.

Bluff #3 - Kommunikation kommunikerer
Kommunikation, der kommunikerer, er en pæn måde at sige, at nogen ikke har forstået modtageren. Kommunikation defineres som enheden af tre selektioner: Selektion af information, meddelelse og forståelse. Forståelse er at skelne information fra en meddelelseshandling. Der siges fx ”hej” og man lader ikke bare lyden være en støj, men forstår den som en hilsen. Her er man virkelig med, hvis man ikke hæfter sig ved de psykiske systemer (hvad der tænkes), men ved det sociale, og ser hilsescenen som udtryk for noget socialt, som en bestemt form for social omgang (uanset hvad der tænkes).

Hvis du har den, kan du indforstået sige: ”Kun kommunikation kommunikerer”. Brug det, når andre kludrer i systemreferencen og altså kommer til at fokusere på, hvad de eller andre tænker, eller hvad der står i deres forretningsstrategi eller vedtægter for organisationen, i stedet for det, der kommunikeres eksternt.

Kommunikations-bluffet er den kloge, og høflige, måde at fortælle din samtalepartner, at modtageren ikke kan gætte, hvad han tænker eller har skrevet i sit strategipapir.

Bluff #4 - Kontingens
Kontingens betyder, at noget hverken er nødvendigt eller umuligt, men altså lige så godt kunne have været anderledes. Det er fx kontingent, at vi har indrettet skolesystemet, sådan som vi har i Danmark.

Her vil man kunne bluffe ved at påpege kontingensen i fx organisationers beslutninger, politikeres lovudkast osv. eller ved i mere videnskabelig debat at påstå, at andres argumenter hviler på et kontingent grundlag. Man kan sige, ”med Luhmann vil jeg mene, at skolesystemet er et af de mest kontigente systemer, vi har… ”

Brug kontingens-bluffet, når du skal tale udenom. Kontingent lyder konsekvent, uden at du har sagt for meget.

Bluff #5 - Dobbeltkontingens
Der er dobbelt op på kontingens, når to eller flere kommunikationspartnere oplever samme situation som kontingent. Hvis både du og din samtalepartner synes, at den anden misforstår teorien, kan I måske dømme dobbelt kontingens.

Du kan bruge dobbeltkontingens-bluffet, når diskussionen, med eller uden alkoholisk indblanding ender i konstruktioner som: ”Jeg-troede-du-mente-jeg-synes-at-du-sagde-jeg-ville…”. (Det ses relativt ofte, når politikere bliver trængt eller stillet til regnskab for en dårlig beslutning).

Har du stadigvæk besvær med at sende diskussionen til hjørnespark, så name-drop den ultimative Luhmann reference: Talcott Parsons. Selv indviede systemteoretikere vil skælve i deres grundvold. Nævn, at han (er du ekspert-bluffer, så sig det er i Toward a General Theory of Action) mener, at dobbeltkontingens løses ved fælles symbolkatalog og en fælles kode, men at Luhmann mener, at man må starte forfra, næste gang man mødes.

Kald det dobbeltkontingens, når du kan se, I ikke bliver enige, og du har brug for en remis til at planlægge dit næste træk.

Bluff #6 - Interpenetration

Opnå det, du er ude efter, med bluff under bæltestedet. Begrebet har dog intet med sex at gøre, men betegner, alt for kort forklaret, processen, hvorunder to eller flere psykiske systemer (fx i mennesker) lader deres kompleksitet medbenytte af et socialt system. Her synes en del Feinschmeckere, at Luhmann efterhånden gik helt væk fra begrebet og over til kun at bruge begrebet om strukturel kobling.

På den baggrund kan du få et billigt point, men pas på, for det er ikke helt rigtigt. Så man har altså en god chance for at virke cool ved at gøre en bruger af interpenetrationsbegrebet opmærksom på, at Luhmann jo allerede efter Sociale Systemer (SoSys) gik over til begrebet om strukturel kobling.  

Prøv som bonus-bluff at spørge din Luhmann-samtalepartner, om han eller hun kan forklare forskellen på operativ kobling og strukturel kobling. Hvis han eller hun prøver, bluffer vedkommende sandsynligvis også, men skidt, læn dig tilbage og nyd den æstetisering af kompleksitet, som forklaringen repræsenterer.

Hvis noget, som fx to projektfaser og dit budget eller din ydeevne og din løn, ferie etc., ikke kan adskilles, kan du bluffende sige: ”Det, vi ser her, er jo et klassisk eksempel på en strukturel kobling i form af interpenetrerende systemer, der ikke adskilt giver mening på et overordnet niveau.” Så er den ferieuge med løn i hus.

Brug interpenetrations-bluffet, hvis det ikke giver mening at få det halve – ligesom kommunikation ikke giver mening inden i hovedet på ét menneske.

Bluff #7 - Kompleksitet

Red projektet – bluff med kompleksitet. Når noget er komplekst, repræsenterer det mere end én mulighed, hvorfor man må selektere. For at kunne selektere må man opbygge en intern kompleksitet, der matcher den eksterne, hvorfor man med Luhmann kan konkludere, at kun kompleksitet kan reducere kompleksitet.

Når dine kunder, kursister eller partnere indser omfanget af det projekt, du har gang i, og skræmmes af kompleksiteten, der er ved at vokse dem over hovedet, kan du bluffe: ”Bare rolig, vi har brug for al den kompleksitet, vi kan rumme, for det er kun kompleksitet, der reducerer kompleksitet.”

Brug kompleksitets-bluffet, når din partner er ved at bakke ud af jeres uoverskuelige projekt og du har brug for et akademisk carte blanche til at fortsætte.

Luhmann har som få teoretikere forstået at bringe tonstung teoretisk forskning og lavpraktiske anvendelsesmuligheder, natur- og humanvidenskaber sammen i en teori, der med idehistorisk vægt rækker langt i forståelsen og opbygningen af netværkssamfundet.

Begynd dit Luhmann-bluff allerede i dag ved at melde dig ind i Facebook-gruppen og tilføje ham til dine top friends på MySpace. Pryd også din inbox med opdateringer fra Skandinavisk Luhmann Forum.

God fornøjelse og godt bluff.

* Der tages forbehold for samtalepartnere, læsere og tilhørere, der rent faktisk har læst eller på anden måde er bekendtgjorte med Niklas Luhmanns systemteori, hvorved et evt. bluff foranlediget af denne guide kan blive afsløret.


K-folkets systemteoretiske litteraturliste
En udtømmende litteraturliste over Luhmanns forfatterskab vil fylde mere end denne guide og kan desuden findes på wikipedia. Derfor har vi her anbefalet tre titler, der er gode at starte på, når guiden ryger af Kforum.

Til PR/PA-manden eller -kvinden, der trænger til at få banen kridtet op: Luhmann, Niklas (1992): Massemediernes realitet, Copenhagen: Hans Reitzel

Til akademikeren, der MÅ forstå systemteoriens sande sammenhæng: Luhmann, Niklas 2000: Sociale systemer. Hans Reitzels Forlag. Opr. 1984 Soziale Systeme.

Til branding-eksperten, der har brug for en opgradering af ordforrådet: Quortrup, Lars (1998) Det hyperkomplekse samfund, Copenhagen: Gyldendal

---

Læs også
Bluffers guide til klimadebatten
Bluff EM eminent
Bluf wæbtuøv


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også