Bluff EM eminent

Du vil gerne være med, når frokostbordet snakker bold, men du aner ikke, hvad der er op og ned i international fodbold. Tør øjnene, her får du en liste med ti betragtninger, som gør, at de andre begynder at tage dig alvorligt. Dit problem er dog stadig, at det meste af snakken oftest handler om den kamp, som gutterne sad og så i går, og at hele turneringsdramaturgien ændrer sig fra dag til dag. Så med andre ord, du er nødt til at følge med for at være up to date med dit bluff...
af Klaus Rothstein
Danmarks sejr ved sommerstævnet i 92
Du siger: ”Jeg synes virkelig, at dette EM sætter den danske sejr i ’92 i relief – på en negativ måde. Dengang var der jo kun otte hold med, og selvom vi slog Frankrig, Holland og Tyskland, så var vejen til at vinde jo så meget kortere, end den er nutildags. Ved sidste EM vandt Grækenland, og selvom de næsten floppede lige så meget i år, som vi gjorde som regerende mestre i ’96, så var deres præstation, da de vandt, meget større, end vores var, da vi vandt. Ret beset vandt vi jo bare et mindre sommerstævne, mens de andre skal kæmpe sig igennem en dobbelt så lang turnering. Ikke for at forklejne den danske sejr, men er det ikke, som om den vokser i vores nostalgiske og selvglade hoveder i takt med, at landsholdet bliver dårligere og dårligere?”

Forventet effekt
: Du træder på en helligdom, og de andre vil ikke give dig ret. Hån, spot og latterliggørelse må ikke bruges her.

Divisionsstruktur i stedet for kvalifikationsrunde
Du siger: ”Når Morten Olsen og andre hele tiden siger, at Danmark er gode nok til at være med, bliver jeg faktisk lidt irriteret, for hvis vi er gode nok, hvorfor kunne vi så ikke slå Spanien og Sverige? Måske er tiden inde til, at man afskaffer kvalifikationsrunderne og i stedet opretter et europæisk divisionssystem for landshold efter ishockeymodellen. Hvad mener I om det?”

Forventet effekt: Forvirring. Det er en ny tanke, og ingen ved helt, hvad de skal mene om den. Du kan uddybe med denne replik: ”Ja, jeg ved heller ikke, om det er en god idé, men det er da i hvert fald et af de store debatemner på de bonede gulve...”

Var der offside eller var der ikke offside?
Du siger: ”Da Ruud van Niestelrooy scorede mod Italien, var jeg sikker på, at der var offside. Var I ikke, helt ærligt? Jeg mener, forsvarsspilleren lå jo ned uden for banen med ryggen til målet, og man kan da ikke mene, at han spekulerede i at træde ud over kridtstregen, da han blev væltet af sin egen keeper. Nå, men det bekræfter bare, hvad jeg altid har sagt: At offsidereglen er fodboldspillets hellige gral, og at det netop er denne regel, der udgør det strategiske, det uforudsigelige og det filosofiske omdrejningspunkt. Forestil jer fodbold uden offside, utænkeligt!”

Forventet effekt: Der vil udspille sig en nørdet debat om Hollands scoring mod Italien og andre skumle mål eller annuleringer. Dine betragtninger over offsidereglens filosofi vil blive mødt med trætte blikke. Du er et nummer for intellektuel.

Skal Flemming Toft ikke snart på pension?
Du siger: ”Er det kun mig, eller er Flemming Toft ikke ved at være over the hill? Jeg har altid sagt, at han ikke har forstand på fodbold, og hvis ikke det var, fordi han havde råbt huttelihut, da vi vandt i ’92, ville man da heller ikke huske ham. Jeg synes, at han siger en masse vås, ser spillet forkert og hverken forstår det ene eller det andet...”

Forventet effekt: Der er forskellige ”skoler”, og nogle synes godt om den ene kommentatortype, men andre foretrækker den anden. Her har du stensikkert fat i et emne, som alle har en mening om, og du kan læne dig afslappet tilbage, for debatten kører. Du kan alternativt sige, at ekspertkommentator Mark Strudal da vist trænger til noget stemmetræning hos en talepædagog, for han lyder som en havnearbejder med forsinket stemmeovergang.

Christiano Ronaldo eller Zlatan?
Du siger: ”Det er så cool, at både Christiano Ronaldo og Zlatan er kommet godt i gang. [Husk at vi er på fornavn og efternavn med den portugisiske dukkedreng, mens vi er på fornavn med den svenske gadedreng]. De to har jo en boldbehandling [her kan du evt. sige boldomgang i stedet for, hvis du vil lyde mere træneragtig], som får de andre til at ligne kustoder, og det vil være en sejr for eneren, solisten og den individuelle fodboldintelligens, hvis en af de to går hele vejen, enten som finaledeltager, topscorer eller turneringens bedste spiller. De har bare så meget attitude!”

Forventet effekt: De to spillere er indiskutable boldgenier, men igen: De skiller vandene. Nogle synes, at Christiano Ronaldo krukker med sit kønne tudefjæs (og de har ret), andre synes, at Zlatan er en arrogant spradebasse (og de har ret). Men debatten vil være selvkørende.

Hvornår træder målmændene i karakter?
Du siger: ”Nu har der jo været en del debat om boldene. Lehmann [altså Tysklands målmand Jens Lehmann] sagde før turneringen, at de var så hurtige og bevægelige i luften, at angriberne havde en fordel, og som jeg ser det, har målmændene i høj grad valgt at bokse i stedet for at holde. Men hvornår kommer den første pointvindende målmandspræstation? Van der Saar havde fat i noget, mens Buffon floppede. Og hvad med Peter Chech, verdens bedste målmand, der havde sæbe på handskerne mod Tyrkiet! Jeg synes, at det er synd, at Artur Boruc ikke spiller for et bedre land end Polen. Men hvem synes I, er EM’s bedste keeper?”

Forventet effekt
: Jesus, Moses, Buddha, Muhammed? Hvilken religion tilhører du? Debatten om målmand afhænger naturligvis af folks tilhørsforhold. Men ofte lider den under en manglende indsigt i målmandskunsten. Du kan evt. smide en citat fra den danske klassekeeper Lars Høgh på bordet: ’Målmanden dyrker en individuel sportsgren, der er blevet integreret i en holdsport’. Og hvis du siger, at du kan huske citatet fra et interview i Euroman, har du taget stikket hjem.

Vi savner England
Du siger: ”En ting er, at Danmark ikke er med, men England! Vi skal sgu da have Gerrard, Rooney, Lampard, Beckham og dem med for at kunne tale om Europas bedste. I stedet har vi skodlande som Schweiz og Østrig, fordi de arrangerer lortet. Ja, og så savner jeg alt det sjove med deres WAGS...”

Forventet effekt:
WAGS? Hvad mener manden? Jo, du mener Wifes And Girlfriends. De er altid et stort nummer i den engelske presse. Men ok, italienerne, hollænderne og tyskerne er også alle sammen gift med fotomodeller, men vi ser for få billeder af dem på stadion!

Fryyyd, Italien!
Du siger: ”Med al respekt for Italiens resultater og deres kynisk kontrollerede spillestil, så mener jeg, at det var fedt for turneringen, at de røg ind i en 3-0 lussing til Holland. Det var så smukt at se, hvordan hollænderne begyndte at angribe helt nede fra egen forsvarszone, ikke mindst Giovanni van Bronckhorsts sublime kontraløb. Jeg synes, at italienerne ofte er usympatiske og arrogante, og jeg vil ikke savne dem, hvis de ikke går videre fra den indledende runde...”

Forventet effekt: Den her kan åbne en snak om, hvorvidt fodbold skal være underholdende og smukt eller bare effektivt som ind i helvede. Du kan evt. sige, at både Real Madrid og FC Barcelona har en målsætning om ikke bare at vinde, men om at vinde med stil. Og så kan du tilføje: ”Det kan FCK lære noget af...”  

Fodboldens svøbe: nationalismen!
Du siger: ”Som jeg ser det, spiller fodbold stadig en vigtig rolle som skaber af folkelige fællesskaber, og det er derfor helt naturligt, at EM bliver eksponeret så meget, fuldkommen ligesom Melodi Grand Prix, der er den største kulturelle fællesnævner for den europæiske offentlighed. Men jeg synes samtidig, at fodbold har en tendens til at sprede i stedet for at samle. De nationalistiske markeringer griber om sig. Så ser man nu svenske tilskuere med hånden på brystet under nationalsangen, og da kroaterne vandt, satte de hård nationalismerock med referencer til krigen mod serberne i cd-afspilleren i omklædningsrummet. Det tænder altså nogle problematiske følelser og giver ilt til en farlig nationalchauvinisme.”

Forventet effekt
: Emnet er for politisk, for analytisk og for langt væk fra spillet på banen. De andre bliver fjerne i blikket, du vil blive respekteret for din klogskab, men ikke inkluderet i fællesskabet.

Fodboldens globalisering
Du siger: ”Jeg genlæste lige Franklin Foers globaliseringsteori ’Hvordan fodbold forklarer verden’, og så fik jeg sgu også lyst til at genlæse hans bror Jonathan Safrans roman ’Ekstremt højt og utrolig tæt på’, som bare indfanger 9/11 traumet på den mest fantastiske måde. Derfor fik jeg ikke lige set kampene i går, gik jeg glip af noget fedt?”

Forventet effekt:
Du fremstår som en kølig, intellektuel fodboldentusiast, der kan sætte spillet ind i en kulturel og samfundsmæssig kontekst. Derefter: ignoreret!

Ti ord, du skal kunne
Her får du ti taktiske indsiderord, der kan få dig til at gå fra ignorant til ekspert på ti sekunder – hvis du kan bære bluffet igennem:

Mandskabsbehandling (trænerens evne til at coache sine spillere)
Start 11'eren (i gamle dage kendt som 'holdopstillingen')
Standardsituationer (i gamle dage kendt som 'dødbolde', altså frispark og hjørnespark)
Bagkæden (forsvarsspillerne)
Sikringsspiller (en defensiv midtbanespiller)
Balancespiller (sådan cirka det samme, begreberne bruges i flæng)
Playmaker (den flotte fyr med de lækre afleveringer. Findes dog også i mindre flotte udgaver)
Diamant (et sprogligt, grafisk billede af en holdformation)
Dybdeløb (det lange løb, som en spiller tager ned mod modstanderens straffesparksfelt)
Omstillingsspil (når vi erobrer bolden og går fra forsvar til angreb)


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også