I mange organisationer er der langt fra direktionsgangen til den enkelte medarbejder. Det kan være et problem, fordi toplederens kommunikation er vigtig for opbygning af medarbejdernes engagement og tillid til organisationen. Toplederen har på sin side også brug for at have fingeren på pulsen mht. problemstillinger, der er vigtige for medarbejderne her og nu. Tidens topleder skal derfor ikke være en fjern og ophøjet patriark – men en nærværende leder, der formår at gå i dialog med medarbejderne. Et speciale fra CBS konkluderer, at en toplederblog i høj grad forbedrer medarbejdernes vurdering af deres topchef. Helt konkret kan der skitseres otte overordnede fordele ved toplederbloggen.



1. Kommunikativ ledelse
Toplederbloggen giver en unik mulighed for at udøve kommunikativ ledelse. Ledelse er kommunikation i den forstand, at det handler om at inspirere organisationsmedlemmerne til at arbejde mod et fælles mål. Samtidig skal en leder være åben overfor de værdifulde informationer, fortolkninger og meninger, som andre i organisationen producerer. Bloggen er et fælles kommunikationsrum med toplederen som playmaker. Han eller hun bringer nogle emner og spørgsmål på banen, som medarbejderne så kan tænke over, diskutere og blogge tilbage om. Det handler om at sætte en proces i gang, hvor medarbejderne ikke bare får serveret en færdig informationspakke. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at nogle medarbejdergrupper er mere villige til at deltage på bloggen end andre. Ingen er forpligtet til at læse den eller deltage i diskussionen, så bloggen skal kun være et supplement. Hvis medarbejderne skal høres om vigtige beslutninger, er bloggen ikke nok i sig selv.

Godt råd: Klarlæg det overordnede mål med at blogge.

2. Samtaler om hverdagen
Bloggen er toplederens mulighed for at komme i direkte kontakt med medarbejderne i hverdagen. Og netop de hverdagsrelaterede emner er det, der for alvor kan sætte gang i debatten. Hverdagsrelaterede emner er fx sundhed på arbejdspladsen og fejring af gode resultater.

Det giver en række fordele at bruge toplederbloggen til at skabe dialog om det konkrete og nære. For det første giver det direktøren et menneskeligt ansigt, når han tager en uformel ”snak over hækken” med medarbejderne. For det andet kan det øge medarbejdernes gejst og engagement, når deres hverdag kommer på dagsordenen på direktørgangen. Bloggen understøtter en organisationskultur, der bygger på dialog og medindflydelse. Og for det tredje har topchefen mulighed for at dele en oplevelse fra sin hverdag med alle, mens den er aktuel. Det kan være en oplevelse, der demonstrerer en vigtig pointe om virksomhedens prioriteter. Eller det kan være hurtig reaktion på kritik i medierne, så intern usikkerhed tages i opløbet.

Godt råd: Brug hverdagen som inspirationskilde.

3. Legitimitet
Ledelsens løsninger på problemer, der vedrører medarbejdernes hverdag, får mere legitimitet, hvis medarbejderne høres først. Og her er toplederbloggen et godt supplement til de officielle medarbejderudvalg. På bloggen kan alle deltage, hvis de har lyst, og flere har dermed mulighed for at bidrage med input. Tag fx problemet med højt sygefravær, der hvert år koster danske virksomheder mange penge. Sygefravær kan fx mindskes ved at fokusere på sundere livsstil. Men her er medarbejdernes opbakning alfa og omega. Så hvorfor ikke bruge bloggen til at lade medarbejderne selv finde frem til de bedste løsninger? At det er topchefen, der tager emnet op på sin blog, giver det tyngde. Og med medarbejderne som opdragsgivere for alle de gode idéer, får løsningerne større legitimitet.

Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at kritiske kommentarer og alternative vinkler på sagen sandsynligvis udelades på bloggen. Når der først er opstået konsensus om noget på bloggen, er det sjældent, at nogen går imod flertallet. Man er ”på udebane” på topchefens blog, i modsætning til fx at diskutere noget med nærmeste chef eller kolleger i egen afdeling.

Godt råd: Brug bloggen til at lodde stemningen, men ikke som beslutningsgrundlag.
 
4. Åben ledelse
Mange medarbejdere forventer en synlig topledelse, men også en topchef, der lytter. Begge krav kan imødekommes med en toplederblog. En topleder, der blogger, kan score højt både på synlighed og på evnen til at lytte til medarbejdernes behov. Man skal altså ikke undervurdere signalværdien af at have en toplederblog. Det signalerer en åben ledelsesstil, også selvom chefen ikke lægger alt til debat på bloggen.

Godt råd: Den åbne ledelsesstil skal gå igen udenfor bloggen, hvis den skal fremstå troværdig.

5. Et personligt udtryk
Der er situationer, hvor toplederen skal holde sig stramt indenfor rollen som den officielle repræsentant for virksomheden. Og så er der bloggen, hvor der er plads til et mere personligt udtryk. Her er der frit spil til at knytte en personlig kommentar til aktuelle emner. Det kan fx være en personlig kommentar til årsregnskabet eller en fortælling om forholdet til nogle af virksomhedens interessenter. Fordi bloggen er personlig, kan toplederen her tale på egne vegne og ikke nødvendigvis på hele virksomhedens vegne. Selvom han naturligvis stadig har direktørkasketten på, så kan han godt have en mere personligt vinklet historie at fortælle til medarbejderne. Bloggen tilføjer dermed et mere menneskeligt ansigt til direktørrollen.

Godt råd: Skrivestilen skal afspejle personen. Husk især dette ved ghostwriting.

6. Opfølgning på igangværende projekter
Bloggen kan bruges til at holde gryden i kog omkring igangværende projekter. Det kan fx ske ved at blogge om, hvad organisationens vision betyder for den enkelte medarbejder forud for workshopaktiviteter om emnet. Eller det kan være en diskussion om fordele ved at indføre en ny procedure. Udfordringen er at oversætte abstrakte mål til medarbejdernes hverdag, for at det rigtig fænger på bloggen.

Godt råd: Stil konkrete spørgsmål og brug eksempler.

7. Nedbryde organisatoriske grænser
Toplederbloggen kan forbedre kommunikationen på tværs af afdelinger og fremme en organisatorisk fællesskabsfølelse. Det kan især være relevant for organisationer, der har en faglig eller geografisk spredning. Gennem debat på bloggen bliver medarbejderne opmærksomme på deres kolleger i andre afdelinger. Det er naturligvis ikke nogen mirakelkur mod dårlig tværorganisatorisk kommunikation. Men på sigt kan blogdebat have en positiv indvirkning på både arbejdsmæssige og sociale sider af organisationskulturen.

Godt råd: Bloggen skal henvende sig til alle medarbejdergrupper.

8. Ny kommunikationspraksis
Toplederbloggen kan udfylde et hul i den eksisterende kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejderstormøder kan til en vis grad rumme dialog, men kører normalt efter et stramt program med fokus på information frem for kommunikation. Direktionen kan også vælge at bruge intranettet som nyhedskanal. Her er der godt nok plads til aktualitet, men sjældent plads til dialog eller personlige historier fra toplederens side. Endelig er linjekommunikationen selvfølgelig noget af det vigtigste at få til at fungere. Men den opfylder ikke medarbejdernes behov for en mere synlig topledelse og toplederens behov for engang imellem at høre medarbejdernes mening uden mellemled. Bloggen kombinerer derimod elementer fra de nævnte medier på en måde, der skaber en ny kommunikationspraksis.

Godt råd: Tænk bloggen ind i kommunikationsmikset.

Personlighed + Dialog + Aktualitet = Synlighed
Bloggen er toplederens mulighed for at mikse personlighed, dialog og aktualitet til en cocktail, der først og fremmest giver øget synlighed i organisationen. Bloggen vil dog trække på den allerede eksisterende kommunikationspraksis, hvorfor man ikke skal forvente den store kommunikationsrevolution. Det betyder fx, at dialog på bloggen kræver et dialogvenligt klima i organisationen i øvrigt. Organisationstyper og -kulturer vil derfor have indflydelse på, hvordan bloggen konkret udmønter sig. Bloggens altoverskyggende potentiale er, at den giver øget synlighed og tilføjer et mere menneskeligt ansigt til direktørrollen.