Blog bedre

Blogs pibler frem som svamp i en fugtig kælder for tiden, og med dem følger diskussionen om, hvordan man blogger bedst. Men bloggen er som så mange andre genrer; der er masser af bud på retningslinjer for, hvordan man gør det ’rigtigt’, men det er lige så ofte dem, der bryder med genren, som er de mest interessante.
af Katrine Thielke

Ikke desto mindre er der nogle ting, som det giver mening at overveje, inden man går i gang med en ekstern virksomhedsblog. Her er et bud på en huskeliste.

 

1. Find ud af, hvad det er, I gerne vil have, bloggen skal gøre for jer. Hvad er formålet med den, og hvorfor vælger I netop dette medie? Er der noget på spil – jeres image, en rekrutteringsudfordring eller organisationens kultur? Jo tættere I kan komme på et klart formål på bloggen, jo nemmere bliver det at finde ud af, hvordan bloggen skal skrues sammen.

 

2. Har I noget at give af? Det er ikke nok bare at starte en blog, og så vælter det ind med dialog; organisationen skal også selv bidrage med noget for at få noget igen. Hvis målet med bloggen er at få mere feedback på en række produkter, så er det ikke nok blot at stille en masse spørgsmål ud i æteren. Men hvis organisationen blogger historien bag produkterne, fortæller om baggrunden for en masse detaljer og lader udviklerne fortælle, hvad der ellers er i pipelinen, så begynder det at ligne noget.

 

3. Afsæt ressourcerne. Hvis bloggen skal leve og der skal være noget for læserne at komme tilbage efter, så skal der ideelt være mindst 3 indlæg om ugen. Det koster gennemsnitlig en intern time per indlæg, og derudover skal I holde øje med kommentarer

 

4. Vælg emne for webloggen omhyggeligt. Skal det være en enmands-weblog, bør emnet være ret smalt. Er det en gruppe-weblog med op til 20 skribenter, kan emnet godt være hele ens forretningsområde, men der kan være god mening i at segmentere webloggen. Når emnet er valgt, så sørg for, at alle indlæg forholder sig til det – ingen filmanmeldelser eller kommentarer om Bush.

 

5. Sørg for en omhyggelig disclaimer. Gør det klart for læserne, at officielle klagesager ikke behandles i kommentarfelterne – men vær forberedt på at skulle besvare almindeligt brok.

 

6. Hav altid et budskab, når I ikke kan have en holdning. Lad være med at forsøge at ignorere kontroversielle sager i bloggen. De skal nævnes, også selvom I ikke har så meget at sige om dem. Stilhed er den sikre død. Et budskab er det, man ønske at fokusere på i en sag – og et budskab har man altid. En holdning er det, der virkelig rykker, men er noget, man af politiske årsager ikke altid kan have.

 

7. Forstå, at den menige medarbejder ved lige så meget som lederen. Den største skræk for ledelsen er som regel, at en intetanende medarbejder skriver noget i webloggen, som får himlen til at falde ned over organisationens syndige hoved. Dette er en ubegrundet skræk. Det er ofte sådan, at den medarbejder, der sidder med sagen og som skal skrive om den i webloggen, har mindst lige så meget styr på, hvordan sagen står politisk, som den nærmeste leder. Og det er oftest mere interessant at læse den menige medarbejders indlæg end direktørens

 

8. Få en blog-mor. En virksomhedsblog kan enten være en gruppe-blog eller en samling enkelte weblogs. Uanset hvilken løsning, så er weblogs ikke altid selvkørende. En blog-mor er en person, som står for at holde skribenterne til, fodre dem med historier og som har det overordnede redaktionelle ansvar. Blog-moderen sørger for, at organisationens blogpolitik overholdes og har ansvaret for at se hvert eneste indlæg og hver kommentar igennem – det er vedkommendes ansvar at sørge for, at webloggen ikke løber løbsk.

 

9. Skribenterne skriver som ansatte i organisationen – ikke som privatpersoner. Det betyder, at de kan give udtryk for personlige, professionelle holdninger i samme omfang, som de kan gøre det over for borgere/kunder – men de kan ikke give udtryk for rent personlige holdninger. (Det kan være en god idé også at tage stilling til, hvordan man forholder sig til medarbejderes personlige weblogs og de holdninger, der udtrykkes der).

 

10. Alle kommentarer besvares – dog ikke nødvendigvis en-til-en. Hvis webloggen skal give mening som dialog med omverdenen, så skal alle kommentarer besvares. Man kan dog sagtens slå flere fluer med et smæk og besvare en længere diskussion med en enkelt kommentar, men det gælder om at få besvaret alle emner, der tages op. Vid, at der kommer sure kommentarer – men at dette er en enestående mulighed for at få dem besvaret direkte. Det er også en god idé at gøre sig klart, hvor hurtigt man kan svare – inden for 24 timer er det bedste, inden for 48 timer er acceptabelt – en gang om ugen er lige meget.

 

11. Hav beredskab og issues management klar, inden webloggen går i luften. Hvad er organisationens holdninger generelt til forskellige sager? Gør denne information tilgængelig internt, så der er klare linjer og så det, der skrives om i bloggen, ikke pludselig af kollegerne internt opfattes som værende på kanten.

 

12. Vid, at det skrevne er blivende. Det bliver cachet af Google, så slet ikke indlæg. Ret dem i stedet – og vær den første til at gøre opmærksom på egne fejl. Internettet husker alting.

 

13. Skriv altid i dit eget navn – både på egne blogs og ude i verden. Gør opmærksom på, om det skrevne er for egen, personlig regning, eller på vegne af organisationen. Når det er på vegne af organisationen, så angiv også dennes navn, samt din position.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også