Har du haft næseblødning på bryllupskjolen?
Har du "næseblødninger" i stedet for næseblod? "Velkommer" du i stedet for at byde velkommen? Så er du højst sandsynlig en travl journalist, der midt i alle dine andre opgaver lige har skullet oversætte et telegram eller en artikel fra engelsk. Det går stærkt, der kommer knuder i sproget, og i værste fald forsvinder meningen fuldstændigt. Vil du blive en bedre oversættende skribent, skal du først og fremmest træne dit øje til at se, hvornår en oversættelse bliver en undersættelse – og så få det rettet.
En nyhedsartikel på tv2.dk for et par uger siden beskriver en, der havde "næseblødninger" i stedet for 'næseblod', som vi jo plejer at kalde det på dansk, og en artikel på dr.dk beskrev, at Vatikanet vil "velkomme" homoseksuelle i stedet for at byde dem 'velkommen'. Artiklerne var baseret på oversættelser af en artikel fra The Telegraph, hvor kvinden, den drejer sig om, har "nose bleed", og en artikel fra Huffington Post om, at Vatikanet "welcomes" homoseksuelle. Men problemet er ikke, at ordene er oversat fra engelsk. Problemet er, at de er oversat dårligt. De er blevet undersat. De er oversat så fuldstændig direkte, at den samlede oversættelse bliver forvrøvlet.
Undersættelser er det, der er så direkte oversat, at det klinger unaturligt og ikke-mundret og måske slet ikke giver mening. Når man kommer til at undersætte, bliver 'apartment building' til 'lejlighedsbygning', 'wedding dress' til 'bryllupskjole', og 'minimum wage' til 'minimumsløn'. Læserne vil nok nogenlunde forstå betydningen, selvom vi jo plejer at kalde det for 'boligblok', 'brudekjole' og 'mindsteløn', men sproget bliver kluntet og upræcist. Undersættelser kan betyde, at teksten simpelthen bliver svær at forstå, og/eller at afsenderen og teksten kommer til at virke utroværdig: "Sproget er sjusket – mon ikke også researchen var det?"
Når oversættelse bliver til undersættelse. Vatikanets ledelse velkommer homoseksuelle i stedet for at byde dem velkommen. Kilde: www.dr.dk
Oversæt betydningen – ikke ordet!
De to eksempler fra tv2.dk og dr.dk er ikke begået af en decideret professionel oversætter, som har en sproglig uddannelse, forstand på og erfaring med at oversætte, dyb indsigt i både kilde- og målkulturen og så videre, men af en journalist, der måske også lige har skullet omskrive artiklen, tilføje en dansk vinkel, finde et godt billede og lægge det hele på internettet – helst i går. Mange journalister og kommunikatører forventes at kunne oversætte – og oversætte godt – men det er desværre ikke alle, der er rustet godt nok til det. Eller måske går det så stærkt, at man slet ikke når at tænke på det som oversættelse, men nærmere som "at skrive det, der står – bare på et andet sprog".
De to eksempler fra tv2.dk og dr.dk er ikke begået af en decideret professionel oversætter, som har en sproglig uddannelse, forstand på og erfaring med at oversætte, dyb indsigt i både kilde- og målkulturen og så videre, men af en journalist, der måske også lige har skullet omskrive artiklen, tilføje en dansk vinkel, finde et godt billede og lægge det hele på internettet – helst i går. Mange journalister og kommunikatører forventes at kunne oversætte – og oversætte godt – men det er desværre ikke alle, der er rustet godt nok til det. Eller måske går det så stærkt, at man slet ikke når at tænke på det som oversættelse, men nærmere som "at skrive det, der står – bare på et andet sprog".
Men at oversætte er desværre ikke spor "bare". At oversætte er svært, og det er det især, fordi sprog ikke forholder sig til hinanden som 1:1. Det klassiske eksempel er sætningen 'He got a black eye'. En dansk oversættelse kunne være 'Han fik et blåt øje', og den oversættelse er glimrende – men vi har altså lige oversat 'black' til 'blåt'. Eller talemåden 'Which came first, the chicken or the egg?' Den skal selvfølgelig oversættes til den tilsvarende talemåde på dansk: 'Hvad kom først, hønen eller ægget?' selvom man så oversætter 'chicken' til 'høne'.
Når den indlysende bedste oversættelse af 'chicken' kan være 'høne', eller når 'black' skal oversættes til 'blåt', er det, fordi man ikke oversætter fra ord til ord. Man oversætter derimod fra ord (i originalteksten) til betydning, og så til ord (i oversættelsen) igen. Vores viden om sproget og sammenhængen fortæller os, at 'He got a black eye' betyder, at han har blodudtrædninger omkring øjet, fordi han har fået et slag på det. Vi ser med det samme billedet for os. Og det er det billede og den betydning, som vi oversætter, ikke det præcise ord 'black'.
Træd et skridt tilbage
Som uerfaren oversætter kan man nemt føle, at en meget direkte ord-for-ord-oversættelse er mere sikker og mere korrekt, end en friere oversættelse er, men det er lige det, der giver de sære, kluntede undersættelser. Tit bliver oversættelsen meget bedre, hvis man omformulerer den lidt. Træd et metaforisk skridt tilbage fra den originale tekst, og gengiv betydningen i stedet for de præcise ord.
Som uerfaren oversætter kan man nemt føle, at en meget direkte ord-for-ord-oversættelse er mere sikker og mere korrekt, end en friere oversættelse er, men det er lige det, der giver de sære, kluntede undersættelser. Tit bliver oversættelsen meget bedre, hvis man omformulerer den lidt. Træd et metaforisk skridt tilbage fra den originale tekst, og gengiv betydningen i stedet for de præcise ord.
At læse en oversættelse skal ikke være en gætteleg (""Næseblødning”? Nå ja, 'næseblod' hedder jo 'nose bleed' på engelsk"). Medmindre formålet med oversættelsen er at demonstrere den oprindelige teksts opbygning eller sprog, og det er det meget sjældent for journalistisk oversættelse, så skal den oversatte tekst kunne stå alene. Den skal være skrevet i et mundret og korrekt dansk, også selvom det kræver, at man omformulerer, udskifter ordspil, forkorter eller forklarer. Det "må" man godt, så længe man overfører betydningen til oversættelsen. Og det skal man, hvis man vil undgå en undersættelse.
Sådan undgår du undersættelser
Du kan kun undgå undersættelserne, hvis du sætter lidt ekstra tid af til at være opmærksom på dem. Læs den færdige tekst igennem med fokus på:
- Hvor tæt ligger din oversættelse på den oprindelige tekst? Er noget så direkte oversat, at det er blevet en undersættelse? Husk, at en oversættelse ikke bliver mere korrekt af at være meget ordret – ofte tværtimod. Måske skal oversættelsen omformuleres lidt?
- Hvordan er oversættelsen at læse, hvis man ikke kender den oprindelige tekst? Klinger den dansk og mundret? Få gerne en, der ikke kender den oprindelige tekst, til at læse oversættelsen igennem, eller læs den højt for dig selv.
'Undersættelser' er en af de ti faldgruber, som bliver taget under behandling i bogen 'Ti faldgruber – Oversættelse for ikke-oversættere'. Den udkommer på Samfundslitteratur den 14. november 2014. Læs mere på www.tifaldgruber.dk
Nyt kursus: Writing for the web
