Intuition opfattes nogle gange som et spinkelt argument kvinder bruger, når de ikke kan forklare en beslutning rationelt – og instinktive reaktioner beskrives ofte som primitive eller basale – noget der handler om at flygte eller at kæmpe. De fleste af os ved godt, at instinkterne har sikret artens overlevelse, for i urskoven gjaldt det bare om at få fart på eller slå først, når man så en fjende. I det moderne, civiliserede, rationelle og objektive hverdagsliv vi lever i dag regnes den ubevidste tankestrøm dog ikke for ret meget andet end netop en kuriositet fra urtiden. Og den ubevidste tankestrøm er under ingen omstændigheder nær så betydningsfuld, som den bevidste, velovervejede analyse, der fører til en gennemtænkt strategi, der eksekveres i en handling. Men sådan bør det måske ikke blive ved med at være?

Ifølge journalisten og kulturikonet Malcolm Gladwell, er vores ubevidste tænkning en kilde til ny forståelse af os selv og verden. Han har 3 definerede mål med sin nye bog:

1) Han vil overbevise læseren om, at hurtige, ubevidste beslutninger kan være lige så gode som gennemtænkte, bevidste beslutninger – eller endda bedre.
2) Han vil vise, hvordan og hvornår ubevidst tænkning bliver en usikker strategi
3) Han vil lære os, hvordan de hurtige beslutninger kan blive endnu bedre.

Bogen er underholdende skruet sammen. Hvilket ikke kan overraske, da Malcolm Gladwell for et par år siden opnåede kultstatus med den underholdende bog ”The Tipping Point” om virusmarkedsføring og sociale netværk. Hvis man i forvejen ved en masse om hjerne og tænkning, vil man måske nok blive overrasket over de mange genveje, for her bruges videnskabelige eksperimenter, statistik og en afmålt smule teori som kulisse for en spændende historie. Målet er populærvidenskab og begejstring – og altså ikke at levere en bog, der havner på pensumlisterne hos hjerneforskere. Alle kan deltage og der er tankevækkende stof til mange middagssamtaler i Malcolm Gladwells eksempler.

15 minutters parterapi
Tag for eksempel historien om psykologen Gottman, som siden 80erne har kortlagt parforhold. Han har optaget 15 minutters video med tusindvis af par – og han kan i dag med 95 % nøjagtighed forudsige ud fra sådan en videooptagelse, om et par bliver skilt eller ej indenfor de næste 7 år. Gottman ved i dag, at der er 4 egentlige ”skurke” i parforholdet, hvoraf den allervigtigste er foragt. Hvis han sidder på en restaurant og lytter til parret ved bordet ved siden af – og kan finde tegn på, at en af parterne foragter den anden - så er han 90 % sikker på, at de bliver skilt.

Topatleter aner ikke, hvorfor de er gode
Fænomenet kalder Malcolm Gladwell for ”thin-slicing”, hvilket firkantet sagt er evnen til ubevidst at udvælge præcis de informationer (blandt tusindvis), som har afgørende betydning for beslutningen. Gottman fra eksemplet ovenfor har opøvet sin evne gennem 20 års træning og gennem minutiøs kortlægning af flere tusind sekvenser med ansigtstræk, mimik, ordvalg osv.

Man kan ikke se hæren for intelligent information
Militærstrategen Paul Van Riper, har sin ekspertise og sin erfaring fra slagmarken. Han blev hyret af det amerikanske militær til at spille ”skurken” i en 500 mio. dollar stor militærøvelse kaldet Millennium Challenge. Hans ”thin-slicing” er baseret på tillid til mændene i marken og hurtige instinktive beslutninger, når slaget er i gang. Han ved, at han ikke bliver klogere af at forsøge at vide mere. Metoden viste sig overlegen i øvelsen – sammenlignet med strategien i den amerikanske hær, som var baseret på en stærk overbevisning om, at hvis man indsamler al viden i verden, så kan fjenden ikke overraske én.

Eksemplet illustrerer, at store mængder af information kan blive en hæmsko for beslutningsprocesser, fordi det tager for lang tid at behandle informationerne – og fordi det kan være svært at finde de vigtigste informationer i mængden. Eksemplet er også endnu et af Malcolm Gladwells eksperteksempler og problemet er, at de er svære at oversætte til hverdagslivet. Hvis man nu ikke er ekspert på et snævert område kan man så alligevel lære at ”thin-slice”?

Bedre, mere overfladiske lægeundersøgelser
Man kan i hvert tilfælde indføre systemer, der lukrerer på andres ”thin-slicing”. På Cook County hospital i Chicago, blev der indlagt alt for mange formodede hjertepatienter, som alligevel viste sig ikke at fejle noget – og det er dyrt. Hjertespecialisterne tog højde for alt for mange faktorer, når de skulle vurdere, om indlæggelse af en patient var nødvendig. De så på forhold som ekg, alder, blodtryk, køn, væske i lungerne og risikofaktorer som rygning og livsstil.

En kardiolog ved navn Goldman brugte 3 år på at udarbejde et meget simpelt beslutningstræ på baggrund af matematisk forskning og statistik over hjertetilfælde. Systemet tog kun højde for ganske få forhold (smerte, EKG, væske i lungerne og blodtryk), som havde afgørende betydning for, om der skulle foretages indlæggelse eller ej. Hjertelægerne stejlede i starten – kunne en hurtig undersøgelse af ganske få elementer virkelig være bedre end deres grundige vurdering af patientens samlede tilstand? Et 2-årigt forsøg på hospitalet viste, at Goldmans system når frem til den rigtige konklusion om patienten i 95 % af tilfældene – mod hjertespecialisternes 79 – 90 %. Og hvordan kan det så være?

Lægerne bliver snydt af deres egen ubevidste tænkning – og det er et af problemerne. Vi har alle ubevidste fordomme – og de slår igennem, når vi skal træffe hurtige beslutninger. I lægernes tilfælde er der en klar tendens til, at ældre mænd, som ryger eller er overvægtige, bliver indlagt med det samme, selv om deres EKG og blodtryk er normalt. Det skyldes, at vi jo alle sammen ”ved”, at sådanne mænd er i risikogruppen for hjertetilfælde. Omvendt sendes unge, slanke kvinder hjem igen, selv om de har smerter.

De ubevidste antagelser spiller førsteviolin
Fordommene kan også være mere subtile – og løses med kreative påfund. Indenfor klassisk musik ansætter man i dag flere kvinder i orkestre, fordi man har fundet på, at opstille en skærm mellem bedømmelsesudvalget (typisk dirigenten i orkestret) og ansøgeren til stillingen. Tidligere blokerede dirigenternes ubevidste fordom, om at kvinder ikke kan spille en række instrumenter lige så godt som mænd, for deres bevidste høresans. Dirigenterne mente bestemt ikke selv, at de diskriminerede kvinder. De kunne jo tydeligt høre til prøverne, at kvinderne ikke var på højde med mændene!

En tredje vej udenom de ubevidste fordomme er, at teste om man har kedelige implicitte, associationer – som fordommene også kaldes. Selv mennesker der betragter sig selv om fordomsfrie og åbne mennesker, kan have tendens til ubevidst at mene, at ungt er bedre end gammelt, at sorte er mere kriminelle end hvide, at tynde er bedre end tykke - og så videre.

Man kan checke sine egne implicitte associationer ved at tage en række af Harvards forskellige IA-test på nettet (https://implicit.harvard.edu/implicit/demo/selectatest.html), men hvis resultatet skræmmer - så er det netop en af Malcolm Gladwells pointer, at man kan ændre på sine ubevidste fordomme, ved at hente dem frem i lyset – og stritte imod. Måske skulle andengenerationsindvandrere og seniorer forsøge at tvinge arbejdsgiverne til at tage sådan en test umiddelbart inden jobsamtalerne finder sted?

Midlertidig autisme – når pulsen stiger forsvinder fornuften
Vores ubevidste fordomme kan udover, at være ubehagelige også blive direkte farlige, hvis vi kommer under pres. Malcolm Gladwell beskriver, hvordan vi bliver ”momentane autister”, hvilket vil sige, at vi midlertidigt mister evnen til at tolke følelser og læse hensigter hos mennesker omkring os. Når pulsen når op over 145 lukker dele af hjernen ned – og vi reagerer pr. instinkt og kan ikke stille spørgsmålstegn ved om vores vurderinger holder.

Politifolk kan efter en hastig biljagt være så højt oppe, at de er ude af stand til at læse om en mistænkt rent faktisk er farlig – eller om han er skræmt fra vid og sans. Politifolkene skyder så, før de tænker – og ifølge Malcolm Gladwell er det derfor, der dør omkring 200 amerikanere om året efter biljagter, hvor politiet er involveret.

Gavin deBecker som uddanner bodyguards i LA træner af samme grund ekstremt pressede situationer med sine ansatte igen og igen, indtil de kan ”tåle” at blive skudt på eller ramt af en bombe – og stadig ikke får højere puls end 110 eller 90. Og ligesom man kan lære at lytte til sin ubevidste og sunde evne til at træffe beslutninger på et øjeblik, så kan man også lære ikke at lade sig overrumple af sin første indskydelse.

Hurtige beslutninger med fantastiske eller fatale resultater
De hurtige beslutninger giver enten fantastiske eller fatale resultater hele vejen igennem bogen og det, der mangler er hverdagseksempler. Hvordan skelner almindelige mennesker – som ikke er verdens førende eksperter – og som ikke arbejder under enormt pres – de fornuftige intuitioner fra de fordomsfyldte og fejlbehæftede?

Alligevel kan bogen anbefales, fordi den er velskrevet og sjov at læse. Man får et godt indblik i, hvordan verdens førende eksperter forfiner deres intuition på baggrund af detaljeret indsigt og erfaring. Man får også respekt for de fordomme, der ligger og ulmer i det indre – og man forstår, at krisestyring er godt at træne, i særdeleshed, hvis man arbejder i situationer, hvor det gælder andres liv eller død.


























Mere om bogen og Gladwell her:

www.gladwell.com/

Q& A med Gladwell om Blink

Nogle uddrag fra Blink

Køb blink


sports.espn.go.com/espn/page2/story?page=merron/050203