Industrielt design kan være en strategisk kompetence, som kan redde og skabe en virksomhed. Det er ikke blot en unødvendig udgift eller overfladisk udsmykning af et allerede udviklet produkt. Det beviste Steve Jobs med afgørende hjælp fra Jonathan ”Jony” Ives sans for funktionelt design. Ny bog om Apples chefdesign beviser og fortæller historien om, hvordan en designer forandrede verden og Apple, fordi han troede, han kunne.
Forsiden på Apple-eksperten Leander Kahneys nye biografi om Jony Ive.
”Different and new is relatively easy. Doing something that’s genuily better is very hard” Jony Ive
Think different. Think design
Med Steve Jobs religiøse satsning på design blev verdens mest værdifulde virksomhed skabt, elsket, og dens produkter solgt til millioner af mennesker overalt på kloden. Det startede med, at Jobs kom tilbage og reddede et konkurstruet Apple ud af en sump af kedelige gråbeige maskiner. Nu skulle cutting edge design igen være firmaets sjæl og prikken over i’et.
Think different. Nu skulle computeren igen være et fashion statement. Med computere i alle regnbuens farver genrejste Jobs Apple med Jony Ives hjælp. I toppen af computeren var et håndtag, og den var gennemsigtig for at gøre den mere menneskelig og åben. Et design, som tiltrak mange kvinder til Apple.
Jobs troede som få andre på at cutting edge design kunne værre nøglen til forandring af forretningen og forbrugerens virkelighed. Han kastede derfor masser og atter masser af penge efter industrielt design. Resultatet var, at godt design blev hvermandseje og skabte en altomfattende æstetisk inspiration. Godt og smukt design blev dermed et afgørende konkurrenceparameter, hvor alle fra Samsung til Google skamløst kopierede Apples smukke minimalisme og funktionalisme. Det var den engelske designer Jony Ive, som lavede selve arbejdet i Apple, og det er det stadig i dag. Lige fra Newtonen over iPhonen og frem til iWatch i dag. En kunsthåndværker, der – ligesom alle andre hos Apple – har stået lidt i skyggen af Steve Jobs kulten. Hans lidt underspillede og introverte personlighed har heller ikke gjort det nemmere at træde ud af Jobs skygge.
Et design-wunderkind fra en design-wunder-familie
Et stort talent er ikke nok til at nå langt. Hårdt arbejde, det rette miljø og held er også en del af opskriften på Jony Ives succesrige vej mod at blive verdens mest feterede, og nok også rigeste, industrielle designer. Jony kommer ikke hvor som helst fra, designmæssigt. Hans elskede og elskelige far er designerbranchens svar på en tennisfar. Som berømt designer i England og grundlægger af designuddannelser i hele landet, havde han sit eget gigantiske designværksted, som blev Jony Ives børneværelse og legeplads. Det betød, at Jony Ive bogstavelig talt fik designhåndværket ind med modermælken og fik maksimal opbakning hjemmefra.
Mens andre børn lærte at gå, lærte Jony Ive at bygge modeller og prototyper i skum og træ. En enestående træning, som betød, at han den dag i dag kan bygge modeller hurtigere og mere detaljeret end de fleste af hans verdensberømte kollegaer. Hans baggrund har også betydet, at han allerede fra barnsben deltog i og vandt designkonkurrencer over alt i England. Rent faktisk missede han sin første skoledag på en fornem engelsk designskole, fordi han skulle modtage endnu en pris for sit design. Han er og var altså et design-wunderkind fra en design-wunder-familie, som virkelig levede og åndede for faget i generationer. Derfor er det knap så mærkeligt, at han laver vidunderlige ting for Apple i dag.
Fra toilet-prototyperne til iMac
På trods af sit ubetingede talent brugte Ive en stor del af sit liv før Apple på at designe prototyper på toiletter, som aldrig kom i produktion, for designfirmaet Tangerine. Som så mange andre designere sad han altså i mange år fast i det forkerte job med de forkerte kunder.
Heldigvis for ham blev han reddet af himmelstormeren Jobs. Mange har talenter og opbakning som Ive, men få er så heldige at få en Steve Jobs som deres ven, mentor og investor. Ive var en ganske almindelig ansat i Apple, men skabte et så tæt, personligt forhold til den fanatiske design-fanboy og magtfulde founder fra den ufatteligt rige it-virksomhed. Resten er historie. I Apple er der en enestående kultur, hvor design er Gud, og efter han først havde opnået Jobs tillid, gav det Jony Ive ubegrænset magt. Som det udtrykkes i biografien om Apples tilgang til design og designeren:
” ID (Industrial Design red.) has the final say on everything. …The biggest thing you had to understand about working with ID was that it was never an option to tell them no. Even if what they wanted to do seemed expensive , ridiculous or even impossible you had to make it happen… whatever it took to get the job done”
Citat fra bogen af Amir Homayounfar, tidligere Apple-ansat.
Det giver en ubetinget magt over detaljen og muligheden for at alle design detaljerne kommer med. Det egentlige fantastiske ved Apples - og Jony Ives arbejde er derfor ikke så meget er form og styling, men den helt utrolige sans for detaljen. Den præcision en iphone er lavet med - som et smykke - kan ingen matche. Prøv at se på den lille slæde til sim-kortet - hvor præcist den sidder i rammen. Det er svært at få den slags næsten håndværksagtig kvalitet ind i masseproduktion. På samme måde er Ive besatte af tanken at computeren også skulle være smukke og logiske indeni. Hvis man har prøvet at putte extra ram i en mac sammenlignet med en PC bliver man klar over forskellen. Det er derfor også i sansen for detaljer og materiale - at Apple og Ive for alvor trækker fra.
Culture eats strategy for breakfast
Kulturen var derfor frugtbar for Ives designtænkning, og mange berømte designere havde før ham skabt grobund for denne kultur og designtro hos Jobs og Apple. Han har derfor ikke blot været heldig, han har også stået på skuldrene af mange andre. Hvis man skal dryppe lidt malurt i Ive-bægeret, skal det derfor også konstateres, at Apples designeventyr og -satsning begyndte længe før Ives ansættelse.
Hartmut Esslinger, en af Ives forgængere og nøgleperson i Apples tidlige designhistorie.
Den berømte tyske designer Hartmut Esslinger fra designfirmaet Frog skabte meget tidligt det smukke og vidunderlige Snow White-design. Et enkelt design, som skabte en retning og ramme for Ives senere arbejde, funktionelt såvel som æstetisk.
Hvad han også har skrevet en fin bog om.
Ives chef hos Apple var i mange år
Jon Rubinstein. Også han var et stort designtalent, som organisatorisk skabte det adskilte design lab, som havde ubestridt og ufatteligt magt. Senere kom designtalentet
Robert Brunner til som chef. Han startede sidenhen det verdensberømte designfirma
Ammunition og var partner i firmaet
Pentagram. Geniale firmaer, som har lavet mange fine ting. Esslinger, Rubinstein og Brunner opbyggede den strategiske designkompetence i Apple, men Ive gav kompetencen sit eget udtryk med lidt inspiration fra et tysk idol.
Her ses den slående lighed mellem Jony Ives design for Apple og Dieter Rams’ design for Braun. Tyveri, inspiration fra Rams – eller hyldest til ham? Rams selv har valgt at være smigret frem for vred. Læs mere om Apples tyske kærlighed her.
Inspirationen fra Dieter Rams – eller tyveriet?
Med sans for detaljen blev den tyske designer Dieter Rams’ minimalistiske funktionalisme fra 1980’ernes Braun oversat til fremtidens folkelige forbrugerelektronik. Det lykkedes overraskende godt, fordi Ive ramte en moderne folkelig amerikansk less is more-æstetik.
Onde tunger vil sige, at stilen var stjålet mere end oversat. En holdning, som den muligvis bestjålede designer Dieter Rams selv har afvist. Rams siger, at han blot er stolt over, at han bliver kopieret af Apple og Ive. At blive kopieret er jo også en langt større ære, specielt når det sker med så stor global succes. Dette slægtskab gør dog Ives mange vrede udfald mod Samsungs tyverier fra Apple en smule komiske og ahistoriske.
Det skal ikke længere ligne en læderstol i Jobs privat jet
Ive har designmæssigt stået for et stringent brud med Steve Jobs grimme
skeuomorphism – hans kærlighed til dårlig digital efterligning af fysiske genstande i form og indhold. Mest tydeligt set i Jobs berømte skraldespand på skrivebordet, i Apples gamecenter og den lysebrune notesbog, der efter Jobs ønske ligner en tro kopi af læderstolen i hans private jet. Rædselsfuldt og næsten barokt i sin ornamentering.
Læderbetrukket stol som den, der var i Steve Jobs' privatjet – og læder-efterlignende æstetik på Apple-app. Er det bad taste eller et venlig signal om, at computerprogrammer ikke er så vanskelige at bruge? Det bliver ikke mere grimt.
Skeuomorphism for fuld udblæsning. Efter Jobs død fik Ive det langt om længe helt ud af Apples grafiske univers. Læs en god artikel om dette her.
Apples fysiske produkter er strengt minimalistiske, inspireret af Dieter Rams (læs Kforums intro til hans 10 principper her). Problemet er, at det grafiske design af Apples apps bryder med flere af Rams' principper, blandt andet diskretion. Til venstre en minimalistisk mus, til højre appen Photo Booth, der modarbejder den enkle, ikoniske Apple-stil på hardwaren med sin barnligt overdrevne æstetik
Ikke alle er glade for Ives tonede LSD-æstetik. Turn on, drop out, tune in.
Opgøret med skeuomorphismen ses tydeligt med det flade design i iOS7 versus IOS6, hvor det hele bliver meget hvidt, grafisk og LSD-agtigt, langt fra den fysiske virkelighed.
iOS7 versus iOS6. Skeuomorphisme versus fladt LSD-design
Ive oversætter og folkeliggør dog ikke blot en tysk minimalistisk funktionalisme. Han erstatter den med en fænomenologisk funktionalisme. Han har altså en implicit metafysisk forståelse af produktet som noget besjælet og socialt situeret. Godt design handler altså også om at forstå dets funktion i dets besjælede væren i verden. Dette udtrykker han selv i biografien på følgende måde:
”how do we want people to feel about it”
” What part of our minds should it occupy?”
”As industrial designers we no longer design objects. We design the users perception of what those objects are, as well as the meaning that accrues from their physical exitence, their function and the sense of possibility they offer”
- Jony Ive
Personligt mener jeg selv, at den fænomenologiske funktionalisme kommer tydeligst frem i designet af solsikke-computeren. Her lykkes det gennem designprocessen at skabe en unik menneskelig og besjælet computer. En computer, som er rar og imødekommende på en besjælet måde.
Mindre åndrige personer ville kalde ’cuteness’ design. Bagved ligger enbevidst og dyb forståelse af objektets aura og væren i verden. En tilgang til design, som også giver plads til humor. Se blot her:
Rar, menneskelig og til stede i rummet som et magisk væsen. Sjov var den også. Ved købet var den pakket, så den lignede et mandligt kønsorgan. En computer og lille joke, som siger alt om Ives designfilosofi.
Hvad er mon det?
Meget spændende designfilosofi fra en meget uspændende person
Ives designtænkning er spændende. Det kan ikke siges om personen Ive, som bruger sin fritid på at se tv med sin familie. Bogen om Ive er desværre en smule glat og kedelig, fordi Ive som person er en introvert designernørd. Han er en rolig håndværker, som taler gennem sine produkter. Måske netop derfor passede han til og overlevede den koleriske og aggressive narcissist Steve Jobs. Bogen vælger meget bevidst at underdrive eller ignorere deres konflikter. For eksempel om, hvem der tager æren for hvad. Derfor fortæller den også meget lidt om Ives faktiske samarbejde med Steve Jobs.
Som alt andet lige må have været helt forfærdeligt, når man kender Steve Jobs’ ry for at have været Silicon Valleys største røvhul. Bogen er derfor allermest kedelig, når den lyder som noget, der er skrevet af Apples marketingafdeling.
Ive i det hemmelige IL2 lab i Infinity Loop.
Det lille team af ukendte designere, som i hemmelighed skaber nogle af verdens mest elskede og berømte produkter.
Behind the scene i Apples hemmelige lab
Bogen er dog interessant de steder, hvor den giver et unikt indblik i, hvordan der arbejdes i de tophemmelige design labs hos Apple. Her møder vi et lille team af ukendte designere, som i hemmelighed skaber nogle af verdens mest elskede og berømte produkter. Her er mange sjove detaljer, for eksempel om den særlige stol, Jony Ive sidder på, og om, at de drikker baristakaffe, spiller basket og hører høj technomusik, når de skal finde på de næste Apple-produkter.
Ives personlige valg af designerstol i det hemmelige design lab: Supporto Task Chair, designet af Fred Scott.
Newson er The New Kid
Marc Newson er den nye i makker
Jony Ive indgår nu i et makkerskab med en anden af designbranchens giganter, nemlig designeren Marc Newson. Hvordan dette makkerskab vil udvikle sig, ved ingen, men det skal nok blive harmonisk. De to personlige venner er begge hyggelige, underspillede englændere, som altid lader produktet tale for sig selv med styrke og skønhed. Altså et langt bedre makkerpar end Jobs/Ive, fordi de fagligt kan mere sammen. Dog med det minus, at karismaen er væk.
Jony Ive og Marc Newson har tidligere samarbejdet om det godgørende projekt Red. Her taler de om det, og vi får dermed et billede af, hvad vi kan forvente af deres samarbejde.
Design kan forandre verden, hvis vi tror nok på det
Historien om Apple, Ive og Jobs er det ultimative bevis på, at design kan forandre verden, når blot det bliver taget alvorligt både som strategi og magtfuld kompetence. Som der står på en berømt Apple Print reklame:
“Here's to the crazy ones, the misfits, the rebels, the troublemakers, the round pegs in the square holes ... the ones who see things differently – they're not fond of rules ... You can quote them, disagree with them, glorify or vilify them, but the only thing you can't do is ignore them because they change things ... they push the human race forward, and while some may see them as the crazy ones, we see genius, because the ones who are crazy enough to think that they can change the world, are the ones who do.”
Måske citatet forklarer Ives succes og skæbne mere end biografien. Jobs valgte Jony Ive som sin makker, fordi han er skør nok til at tro, at design kan forandre verden. Og netop derfor gør den det.
For et firma, som altid har set tingene anderledes.