Binger du Breaking Bad?

Breaking Bad, The Wire, Homeland, Mad Men, Game of Thrones, House of Cards, Dexter, Modern Family. Du har formentlig prøvet at se en af disse tv-serier i over tre timer i træk. Derved har du ”binget”. At binge vil sige at fortære noget i længere tid af gangen, meget intenst. De gode kvalitetsserier er vor tids store romaner; de giver os fordybelse, komplekse fortællinger og nuancerede personkarakteristikker. Serierne er altså ikke bare dum underholdning, men dyrt produceret kvalitets-tv, der stiller store krav til seeren.
Udviklingen inden for tv er gået fra at være flow-tv, hvor de store tv-kanaler bestemte, hvad vi skulle se. Dengang talte man om zappere, der skiftede fra kanal til kanal i jagten på indhold. Så kom tv on demand, og det har langsomt, men støt ændret vores tv-vaner. Vi ser ikke længere bare det, der bliver sendt i tv, men vælger selv aktivt, hvad vi vil se, hvornår vi vil se det, og ikke mindst hvor længe vi vil se det.
 
 
Udviklingen i vores tv-forbrug fra flow-tv til tv on demand, der i dag giver os mulighed for selv at vælge, hvor længe vi vil se en tv-serie
 
 
Bered dig på binge-viewing
Fænomenet har fået sit eget navn: Binge-viewing. Binge [udtalt: bindsj] betyder at gøre noget længe og intenst. I det her tilfælde: at se flere episoder af en bestemt tv-serie i træk. En tommelfingerregel siger, at man binger, hvis man ser mere end tre timer i træk. Der er to måder at binge på:
 
Maraton-binge: Du ser en hel serie mere eller mindre i træk. Enten køber du en dvd-boks og bruger 10 timer en søndag på at se en eller flere sæsoner af Sopranos. Du kan også hente alle sæsonerne på HBO eller Netflix, hvor for eksempel Breaking Bad-afsnittene ligger og blev offentliggjort på én gang. Endelig kan du vente på, at en hel sæson bliver lagt ud, i stedet for at følge serien uge for uge, som nogle har gjort med eksempelvis Homeland.
 
Catch-up-binge: Du finder ud af, at de andre er i gang med en rigtig god serie, som du også bare må være med i snakken omkring. Derfor ser du alle de afsnit, der indtil videre er blevet lagt ud, bare for at komme med på hypen. En weekend med Game of Thrones, og du er klar til sæson 4 i 2014. 
 
Game of Thrones er den serie, der er blevet downloadet ulovligt flest gange. En kompleks historiefortælling med et stort persongalleri, som mange mennesker verden over har set på binge-måden og nu spændt afventer fjerde sæson af
 
Binge-viewing = vi vil fordybelsen
Er det fordummende at binge? Pessimisterne er hurtige til at dømme samtidens kultur for uintelligent og fordummende. Kritikken går ofte på, at de nye teknologier gør os dumme. Som den klassiske artikel af Carr fra The Atlantic lød: Is Google Making Us Stupid? Hovedpointen i kritikkernes svada er variationer over temaet: ”Det postmoderne menneske kan ikke koncentrere sig i længere tid af gangen”.
 
Nogle taler om, at vores Twitter-hjerner kun kan tænke i 140 tegn, og at vi konstant skal have ny stimuli i form af Facebook-opdateringer, nyhedsfiks og så videre. Det er også blevet kaldt instant gratification, altså trangen til øjeblikkelig behovsopfyldelse.
 
Men når folk nu sidder og binger kvalitetsserier, der stiller store krav til deres opmærksomhed, 10 timer i træk, er det vel et bevis for, at vi stadig søger fordybelsen? Og når nogle bevidst undlader at følge med i deres yndlingsserie en hel sæson, for i stedet at se hele sæsonen i ét træk, er der så ikke tale om en særlig veludviklet evne til behovsudsættelse?
 
Meget tyder i hvert fald på, at bingeriet er udtryk for, at seerens evne til fordybelse stadig er helt intakt, og at seriernes kvalitet er høj. Så kulturpessimisterne har en dårlig sag her. 
 
Binge forudsætter høj kvalitet
Forudsætningen for, at mange – også fra de mere højtuddannede segmenter – nu bruger mange timer i træk på at se tv-serier, er først og fremmest, at kvaliteten er blevet så høj. Tv-serie-genren er nu ikke længere kun forbundet med soap-operaer som for eksempel The Bold and the Beautiful, der alene dyrker melodramaet. Genren tilbyder nu meget mere komplekse handlingsforløb.
 
Tv-serier har over de sidste par år været inde i en positiv spiral, hvor teknologiudviklingen har gjort det muligt for mange at få let adgang til gode serier, der så har fået flere seere – ikke mindst takket være Netflix. Det har givet flere penge, der er blevet brugt til udvikling af nye kvalitetsserier, eksempelvis Netflix’ egen House of Cards.
 
Flere penge giver bedre tv-serier, og genren har fået højere status og dermed tiltrukket endnu flere seere. Med den nye, udbredte binge-kultur kan tv-serierne nu for eksempel også stille større krav til seerne om, at han/hun kan huske tidligere hændelser lang tid tilbage i serien og koble disse hændelser sammen med det, der sker i senere afsnit. Det gør serierne mere intelligente, og det stimulerer dem, der ønsker mere intelligent fjernsyn. Det højner kvaliteten, der nu er så høj i de bedste tv-serier, at vi er på niveau med gode romaner i plot, fremstilling, persongalleri, dybde og kompleksitet.
 
At binge en tv-serie er som at dykke ned i en god roman
Ligesom man kan sidde en hel dag fordybet i for eksempel Forbrydelse og straf eller Lykke-Per og sluge det ene kapitel efter det andet, mens en verden udfolder sig med et dybt følelsesregister, kan man også sidde med fjernbetjeningen klistret til skærmen, episode efter episode i Breaking Bad, Games of Thrones og alle de andre kvalitetsserier.
 
Kvalitetsserien giver mulighed for at nyde lange forløb og komplekse, krævende historier, der aldrig ville kunne afvikles i en spillefilm på to timer eller i mindre sammenhængende serier. Længden, kvaliteten og intensiteten i brugs-situationen gør forskellen. Det giver mulighed for mere komplekse beskrivelser af karakter og en langsom og mere ”realistisk” udfoldelse af handlingsforløb.
 
Når vi binger, er det muligt at iagttage og følge en udvikling over tid, hvor vi registrerer de små detaljer og går i indre dialog med fortællingens moraler. Ligesom i den moderne udviklingsroman.
 
Der findes mange gode serier. Men først med Breaking Bad på Netflix tog binge-feberen nye højder. Der bliver kørt afsnit ned i store, intensive klumper i mange stuer
 
Den multimodale forstærkning af sanseindtryk
Den store forskel mellem at binge en roman og at binge en tv-serie er, at tv-serien har flere modaliteter til sin rådighed: Vi læser ikke blot, men bombarderes også med lyd- og synsindtryk og det i lang tid af gangen. Det forstærker blot hele oplevelsen og gør det til en mere ”naturlig” beskæftigelse.
 
Skriftsproget er en relativ ny opfindelse i menneskets historie, sammenlignet med den verbale og kropslige kommunikationsform, som vi har haft med os i mange tusinde år. At binge en tv-serie er derfor, principielt, på alle måder en mere intens oplevelse, og det påvirker os på en række måder, som beskrives herunder:
 
Når vi binger, lever vi os ind i en ny verden …
At binge en tv-serie er som at dykke ned i en anden verden, hvor vi forsvinder fra omverdenen. Det tager noget tid at komme ud af den faktiske verdens hårde fakta og spørgsmål om hverdagslogistik, men når man først er flere timer dybt inde i en tv-serie, lever man videre i den fiktive verden.
 
Det kan være en meditativ oplevelse og en art eskapisme fra hverdagen at leve med i Mad Men, Prison Break eller Breaking Bad. For eksempel: Politisk ukorrekte holdninger og følelser gennemleves og udleves gennem Walter White, den nietzscheanske entreprenør i Breaking Bad, mens egne holdninger og tanker dannes i mødet med det fremmede.  
 
Og ligesom man kan forsvinde ind i et Ringenes Herre-univers med de tre bøger under en juleferie, og et tomrum kan opstå, når sidste side vendes, finder vi fordybelsen, intensitet, kompleksitet og ikke mindst antiklimaks, når det hele er slut i en god tv-serie.    
 
Når vi binger, tager vi seriens univers med os i tankerne …
Det påvirker os mentalt, når vi ser en serie. Tv-seriernes kvalitet gør en helt ny form for identifikation mulig. Vi begynder at leve os ind i seriens univers, ikke bare mens vi ser den, men også når vi ikke ser den. Vi undersøger mere af universet på andre platforme (mediekonvergens). Vi downloader for eksempel et kort over Game of Thrones-verdenen og baggrundsinformation om Mad Men og reklametiden i 1950’erne.
 
Vi lever med i fortællingen, og ikke bare plotstrukturen og karakterernes udvikling, men hele den stærke visuelle side af fortællingen, er brændt fast på nethinden efter fjernsynet er slukket. Det kan påvirke vores adfærd. Folk drømmer om serien og karakterne og tænker over, hvordan en given karakter vil reagere i en given situation.
 
Vi tænker som Don Draper, når vi har set fem timer Mad Men i træk. Seriens univers sætter sig i vores hjerne og kan påvirke vores adfærd og eksempelvis lysten til at ryge eller tage en whisky
 
Når vi binger, tilfredsstiller vi et lille afhængighedsgen …
Den psykologiske dynamik bag det at binge er den velkendte afhængighed: ”bare-lige-en-til”. Vi tager lige et afsnit til og så et til og så et til. Og så lige et til, bare fordi vi kan, og fordi det er så spændende. Vi nudges til at gøre det. Det er måske lettere at tage et kort afsnit mere som for eksempel i Modern Family (30 min.) end et langt afsnit som i for eksempel Breaking Bad (60 min.). Men dynamikken er den samme: en ustyrlig lyst til at tage et afsnit mere.
 
Det kræver en jernvilje at modstå det psykologiske pres fra ens ubevidste, dybe behov for ”bare-lige-en-til”, men belønningen er også stor, når man efter serie-cølibat tillader sig selv den luksus at melde sig ud af hverdagens trummerum og binge løs. 
 
Når vi binger, kan vi ikke lave andet … 
Når vi ser serier, kan vi ikke samtidig lave andre ting. Logik. At bringe en tv-serie tager mange timer, og de timer går fra andre aktiviteter som at arbejde, spille guitar, spille kort, tale, kysse og kramme. Vi forbruger tiden, når vi ser tv-serier dagen lang, ligesom vi forbruger tiden, når vi læser en roman. Vi svælger i tid. Fråser i tid. Det kan skabe kronisk dårlig samvittighed over de ting, man hellere burde lave end at binge tiden væk.  
 
Når vi binger, er vi sociale på en ny måde …
Vi kan tale med konen og vennerne om de gode bøger. Vi kan også tale sammen om de gode tv-serier. Og endnu bedre: Vi kan se serierne sammen og dermed have fælles oplevelser og opbygge et fælles sprog. Karakteren Walter White (fra Breaking Bad) har for eksempel affødt mange interessante diskussioner om middelklassemanden, den undertrykte mand, menneskets behov for anerkendelse og evne til entreprenørskab, og hvad der er amoralsk adfærd. Ligesom diskussioner om, hvordan det er muligt for personerne i Prison Break at komme ud af en knibe, kan føre til mange timers samtale hen over middagsbordet. Tv-serierne gør os ikke asociale, men tilføjer nyt indhold til vores sociale relationer.
 
Det forandrede serie-format
At folk rent faktisk ser flere tv-serier i træk, betyder også, at serie-formatet ændrer sig. Ingen gider se lange introer og outroer, men ønsker derimod at forbruge serien som en sammenhængende, lang fortælling uden tvungne afbrydelser. Serier som Breaking Bad går derfor lige på, slutter brat og har ikke i samme grad en cliffhanger, der skal tiltrække seere uge efter uge.
 
Den nye binge-måde at se tv på stiller dermed også store krav til sammenhængen i plottet og karaktererne i en tv-serie. For når først man er i flow eller in sync med en tv-serie, så vil hver eneste lille afvigende handling, som en karakter gør, blive bemærket. Intern konsistens, fremdrift og nuancerede, realistiske personbeskrivelser bliver helt centralt for en serie, når vi fordyber os i den. Vi kan derfor kun forvente os endnu flere kvalitets-serier i fremtiden.     
 
Amerikansk survey, der siger noget om bingeres adfærd. 86 procent mener for eksempel, at det at binge udgør et stort skift i, hvordan folk ser fjernsyn. Fra research scape
 
Tre gode råd til at binge tv
  1. Sørg for at se en god kvalitets-serie, der har roman-dybde og et langstrakt, narrativt plot (som for eksempel Game of Thrones eller Breaking Bad).
  2. Lad ikke serien få magten over dig, så du fuldstændig taber evnen til selvkontrol og virkelighedsfornemmelse.
  3. Lær også at sætte pris på tiden imellem afsnittene, som tid hvor du kan digte videre og reflektere over plot og pointer og opbygge forventningens glæde.
 
Tv-serie-kanonen:
En række gode tv-serier, der kan binges
(undertegnede har ikke set dem alle men synes Breaking Bad er all time greatest)
 
  • The Sopranos (1997-2007) – en postmoderne gangsterfortælling
  • Boardwalk Empire (2009 - ) – en historisk beskrivelse af mellemkrigstidens USA
  • Six Feet Under (2001-2005) – et familiedrama omkring en begravelsesforretning
  • The Wire (2002-2008) – et politidrama fra slummen i Baltimore
  • Homeland (2011-) – en krigsfortælling i kølvandet på al-Quaeda
  • Breaking Bad (2008-2013) – forvandlingen af en middelklassemand til en narkobaron 
  • Prison Break (sæson 1) (2005-2009) – den udspekulerede fangeflugt fra et fængsel 
  • The Walking Dead (2010-) – kampen mod zombier
  • Mad Men (2007-) – reklameæraens begyndelse i 1950’erne 
  • Dexter (2006-2013) – en morders ”retfærdige” dødsraid
  • Deadwood (2004-2006) – western fra 1800-tallet 
  • Lost (2004-2010) – et fly nødlander, og mystiske ting sker på en ø
  • Sons of Anarchy (2008-) – den lovløse motorcykelklub
  • The Newsroom (2012-) – hvad der foregår i kulisserne på en tv-station 
  • House of Cards (2013- ) – det politiske spil i Washington
  • Game of Thrones (2011-) – krigen mellem mytiske klaner
  • The Office (2005-2013) – dagligdagen på et kontor i en virksomhed
  • True Blood (2008-) – vampyrerne overtager Louisiana
  • ScandiNoir (Forbrydelsen, Broen) – danske serier, der overordnet betegnes som Scandi Noir …
 
 
Hvad er din yndlingsserie?
 
Læs mere
Konference fra UCL om complex tv
Søren Staal Balslevs tanker om serier som romaner
 
Videnskabelige artikler
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job