Bill Cosbys fald – katastrofekommunikation eller bare en katastrofal sag?
Cosbys katastrofekommunikation

Bill Cosbys fald fra positionen som hele USA’s højtelskede, konservative afroamerikanske familiefar er ikke bare en spektakulær historie om en voldtægtsforbryder, der har gemt sig bag sin status. Det er også et eksempel på den basale sandhed, at når substansen er tilstrækkelig ødelæggende, findes der ingen mulig kommunikationsstrategi.
Entertaineren Bill Cosby – kendt og indtil for et par uger siden universelt elsket især som lægen Cliff Huxtable fra 1980’ernes og 1990’ernes hit-tv-serie The Cosby Show – er i enorme problemer.
 
 
Så meget ved alle, der har åbnet en avis eller været forbi et socialt medie på det seneste. Ikke bare i USA, men også i Danmark. I alt 17 kvinder har i detaljer – i interviews med amerikanske, respekterede magasiner, aviser og tv-stationer – udpenslet bemærkelsesværdigt enslydende fortællinger om seksuelle overgreb og voldtægt. Episoderne strækker sig over perioden fra 1969 til 2004, og de er alle sket efter indtagelse af drinks, som efter sigende var garneret med narkotiske midler, der fik kvinderne til temporært at miste bevidstheden.
 
Adskillige medier har bragt interviews med kvinder, der beskylder Bill Cosby for seksuelle krænkelser. Men Bill Cosbys kommunikationsstrategi har indtil videre været tavshed. Kilde: Gettyimages.  
 
Øredøvende tavshed
Washington Post bragte sidste weekend en oversigt over forløbet indeholdende interviews med to nye ofre, der ikke tidligere havde fortalt om deres oplevelser. I denne uge offentliggjorde Huffington Post en tilsvarende artikel med en tidslinje, som netmagasinet agter at opdatere, hvis der kommer nye kvinder på listen.
 
Tre dage tidligere havde Huffington Post lavet deres eget interview med sygeplejerske Therese Serignese, der fortalte historien om, hvordan Cosby bedøvede hende med to piller i en drink og voldtog hende tilbage i 1976, da hun var 19 år.
 
Cosby har reageret ved at nægte at udtale sig. For 14 dage siden, da han direkte blev konfronteret med historierne under et live-interview på National Public Radio (NPR), var pauserne bogstaveligt talt øredøvende. Interviewet kan høres (og læses) her i sin helhed.
 
Den eneste gang, den verdensberømte komiker har nævnt sagen, var i starten af denne uge til Florida Today. Her slog han med en kort bemærkning fast, at han ”ved, at folk er trætte af, at jeg ikke siger noget, men folk kan selv tjekke fakta. Ingen er forpligtet til at forholde sig til insinuationer.”
 
I denne uge offentliggjorde Huffington Post en artikel med en tidslinje, der viser antallet af anklager mod Bill Cosby. Netmagasinet agter at opdatere tidslinjen, hvis der kommer nye kvinder på listen. Kilde: Huffington Post 
 
Sensationsjournalistik uden fakta?
Tilbage i 2006 sagde han til magasinet National Enquirer: ”Jeg agter ikke at give efter for mennesker, der udelukkende forsøger at udnytte min status som berømthed.” Det var samme år, han indgik det eneste retlige forlig med en af sine anklagere, en kvinde ved navn Andrea Constand. Under denne sag fortalte kvindens advokat, at han havde fundet frem til de 13 kvinder, der kunne fortælle den samme historie om seksuelle krænkelser, men fordi sagen blev forligt, vidnede ingen.
 
Superstjernens advokater har til gengæld afvist beskyldningerne. I en pressemeddelelse fra forrige uge sagde sagfører John P. Schmitt: "Gennem de seneste uger er der dukket årtier gamle, modbeviste beskyldninger frem mod Mr. Cosby. Disse bliver ikke mere sande af at blive gentaget. Mr. Cosby vil ikke forlene beskyldningerne med den ære at kommentere."
 
Senere er flere advokater kommet til i form af udtalelser, hvor de i generelle vendinger gør det klart, at anklagerne er uden substans, for fleres vedkommende velkendte og ”i stigende grad absurde.” Advokaterne har også anklaget medierne for at bedrive ”sensationsjournalistik uden at tjekke fakta.”
 
Team Cosbys kommunikationsfejl
Før anklagerne for alvor tog fart for 14 dage siden, begik Team Cosby dog en fejl – i hvert fald hvis man ser på sagen med kommunikationsbriller – da de opfordrede hans loyale fans til at bakke komikeren op med positive og opmuntrende memes på sociale medier.
 
Herefter eksploderede især Twitter med en kaskade af negative citater, memes, billeder og videoklip. Det mest brugte var et billede af Cosby med en kasket fra Trill Withers med teksten: ”Claire, jeg kan ikke finde min … nå nej, glem det. Jeg har fundet voldtægtshatten.”
 
Team Cosby opfordrede Bill Cosbys loyale fans til at bakke komikeren op med positive og opmuntrende memes på sociale medier. Det resulterede i en kaskade af negative citater, for eksempel dette.
 
En anden var:  “My two favorite things (–) Jell-O pudding & rape,” tweetet af E.J. Coughlin med en smilende Cosby som billede. Teksten er en henvisning til det populære dessertprodukt Jell-O, som Cosby i en årrække lagde ansigt til i en række populære tv-reklamer.
 
En tredje fra Jason Steele lød:
Have A Look At this wacky shirt I Am sporting (–) additionally I’m a serial rapist”, illustreret med et billede af en smilende Cosby, der laver ’thumbs up’-tegnet iført en hyggelig ternet morfarskjorte.
 
Samme dag – den 20. november – trak Team Cosby alle opfordringer om at lægge opmuntrende beskeder til stjernen tilbage, hvilket fik Jensen Karp ((@JensenClan88) til i et tweet at konkludere: ”hvis nogen skulle lede efter et job, så er stilingen som  “Social Media Supervisor” for @BillCosby ved at blive opslået lige nu.”
 
Sjældemt bedrevet selvkritik
Samtidig med stormen på de sociale medier kørte samtlige nationale aviser, magasiner, tv-stationer – både kabel og broadcast – løs med deres egne historier om superstjernens spektakulære fald.
 
Ikke overraskende fik det eksperter til at tvivle på, om Cosby-brandet kan overleve: “Han blev berømt som faderfigur, men beskyldningerne vil skade det image,” lød det fra marketingspecialist Matt Delzell i New York Times. ”De sociale medier forstærker skaden”, tilføjede direktør for Octagon First Call David Schwab til samme avis. Octagon matcher berømtheder med brands og spår, at Cosby ikke kan overleve skandalen med sit navn i behold: ”Forbrugerne ser alt nu.”
 
Parallelt med anklagerne har flere tunge amerikanske medier haft særdeles travlt ved håndvasken på journaliststandens vegne i den forgangne uge.
 
For påstandene om voldtægt har været kendt i årevis, men de er ikke blevet taget alvorligt, hverken af journalister eller af dem der har skrevet biografier om Cosby. Ikke før den sorte standupkomiker Hannibal Buress under en optræden i oktober kaldte Cosby for ”en voldtægtsforbryder,” hvilket startede den aktuelle bølge af historier.
 
Teksten i dette meme er en henvisning til det populære dessertprodukt Jell-O, som Cosby i en årrække lagde ansigt til i en række populære tv-reklamer – og til alle anklagerne.
 
Køen af mea culpa-tilståelser er lang, fra månedsmagasinet The Atlantics skribent Ta-Nehisi Coates til The New Yorkers Jelani Cobb og New York Times’ David Carr – nogle af USA’s mest respekterede og kendte mediejournalister og ditto kritikere, som alle bedrev sjældent set selvkritik. I Carrs artikel i NYT tirsdag erkender han, at han selv var skyldig i helt bevidst at have undladt at spørge Cosby om anklagerne, da han i 2011 interviewede entertaineren til flyselskabet United Airways’ inflight magazine. ”Jeg vidste, at flyselskabet ikke var interesseret i at have anklagerne for seksuelle krænkelser med, og jeg skulle selvfølgelig have afvist opgaven, men jeg tog den, og jeg tog mod pengene,” beretter Carr, der ligesom de to andre mediekritikere dvæler ved Cosbys betydning for det hvide middeklasse-USA.
 
”Cosby fik hvide amerikanere til at føle sig godt tilpas. Jeg kan lide Cosby, så jeg kan ikke være racist,” som Cobb skriver i sin artikel. Og samtidig gjorde Cosbys ofte gentagne konservative kritik af det sorte USA’s unge for ikke at tage sig sammen og læse flere lektier, arbejde hårdere og ikke gå i hængerøvsbukser, ham også vældig populær på højresiden i amerikansk politik.
 
Hvad er løsningen?
Spørgsmålet, der står tilbage, er:
 
Kunne Cosby have valgt en anden og bedre kommunikationsstrategi end tavshed og vrede udtalelser fra sine dyrt betalte advokater?
 
Ville det eksempelvis have været bedre, hvis den 77-årige amerikanske komiker havde forholdt sig direkte eller enkeltvis til de foreløbigt 17 kvinder, som over de seneste uger – for de flestes vedkommende ikke for første gang -  er stået frem i offentligheden?
 
Kunne han havde reddet det brand, der indtil i sidste måned kunne genses i evige genudsendelser på Viacoms kabeltv-kanal ’TV-land’ (der nu har fjernet showet fra både hjemmesiden og tv-kanalen)? Kunne han have forhindret aflysningen fra både NBC og Netflix af henholdsvis en ny komedieserie samt det planlagte oneman-
standupshow ’Bill Cosby 77’?
 
Mit korte, men klare svar er nej.
 
Anklagerne om drugrape og seksuelle krænkelser er kommet fra 17 kvinder, der ikke kender hinanden. Der ikke har noget at vinde, ved at sagerne kommer frem nu, og som for alles vedkommende har betroet sig til venner og familie, da episoderne fandt sted.
 
Indtil videre har 17 kvinder uafhængigt af hinanden anklaget Bill Cosby for 'drugrape' og seksuelle krænkelser. Her er det skuespilleren Angela Leslie, der taler ud. Kilde: Gettyimages
 
Journalist Joan Tarshis, der i dag er 66 år, er typisk for forløbet. Til magasinet Hollywood Entertainer og senere til CNN fortæller hun, hvordan Cosby forulempede hende seksuelt, da hun var 19 år: ”Han puttede noget i min drink, det var en Bloody Mary med øl i, han lavede den selv, og jeg blev bevidstløs. Da jeg kom til mig selv, var jeg helt groggy, og han havde taget mit tøj af mig. Han tvang mig til oralsex. Han var meget stærk, og jeg var bange. Jeg håbede bare, at det blev overstået meget hurtigt.”
 
Adspurgt om grunden til, at hun ikke gik til politiet tilbage i 1969, svarer hun – igen typisk for alle kvinderne – at Cosby var ”en berømthed, en højtelsket helt. Ingen ville have troet på det.” Tarshis fortalte CNN’s studievært Don Lemon, hvordan hendes mor var fan af Cosby og var begejstret, da Cosby ringede hjem til familien og inviterede hende til et af sine standupshows: ”Jeg ville ikke, men min mor insisterede på, at det var en kæmpe ære, og at han ville sende en limousine. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.” Joan Tarshis beretter, at hun ellers mente, hun var ”smart, fordi jeg sagde, at jeg havde en kønssygdom, men så tvang han mig til oralsex i stedet. Det var frygteligt. I dag ville jeg ønske, han havde voldtaget mig normalt. Det andet var værre.”
 
Hun understreger, at hun ”har sagt nej flere gange til tabloid-medier, jeg har afvist bogkontrakter. Jeg kommer ikke til at tjene penge på det her. Alt, jeg ønsker, er lidt retfærdighed, at historierne kommer frem, så andre ikke bliver forulempet. Og så at folk kommer til at kende sandheden om Bill Cosby. Den mand er en seriel voldtægtsforbryder.”
 
CNN’s juridiske analytiker Sunny Hostin, der selv er tidligere statsanklager, siger tilsvarende: ”Der følger ingen berømthed eller fordele ved at være et gammelt voldtægtsoffer,” sagde hun torsdag. Hostin mener, at de mange enslydende anklager i sig selv er et stærkt indicium: ”Det er sjældent og forlener fortællingerne med en høj grad af troværdighed.”
 
Og her er vi fremme ved kernen i kommunikationsspørgsmålet. Som den gamle chefstrateg for Bill Clinton James Carville sagde til mig, da jeg interviewede ham for 14 dage siden ved journalisternes Fagfestival i Odense: ”Alverdens sociale medier og kommunikationsstrategier kan ikke redde en politiker, der ikke har en vision eller et budskab.”
 
Bill Cosby kan ikke redde sit image ved at tale, fordi han ikke har en troværdig historie. Det handler ikke om, at hans tavshed er mistænkelig i sig selv, eller at hans advokaters rådgivning om, hvordan de sociale medier skulle håndteres, var katastrofal eller gav bagslag. Det er mere enkelt: Bill Cosby er ikke i stand til at tilbagevise de mange fortællinger, der bakkes op ikke bare af ofrenes venner, men også af hans egne tidligere medarbejdere. Det handler ikke om at opfinde et konkurrerede narrativ, men om at det slet ikke burde findes. Så enkelt er det.
 
 
 
 
 

Relaterede artikler

Rid med på den næste bølge - Strategisk kommunikation har traditionelt haft fokus på planlægning: Analyser af organisationens situation i forhold til...
Lummerlaban eller ligestillingsmand? - Hvad tænkte Hugh Hefner på? Det er ikke til at vide, men ifølge Tonny Vorm er Playboy-kongens bedrifter ikke til at komm...

Giv din stemme

15 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 12. december

Content creator / Tekstforfatter

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.