Forbud mod privatliv på vej
Uanset om blå eller rød blok nu vinder regeringsmagten, tyder alt på, at der vil komme flere forbud og flere statslige indgreb over for borgernes frihed. Forsvar dog dit privatliv og retten til at bestemme over dit eget liv. Smid Big mother på porten.
af Henrik Dahl
Siden jeg sidst skrev på denne plads, har Danmark fået netværket Anti Forbud Danmark. Det er tværpolitisk og henvender sig til alle, der mener, at forbud bør være undtagelsen, snarere end reglen.
Men ak: det er ikke tilfældet. VK-regeringen har de sidste ti år udstedt mængder af forbud, med den berygtede knivlov, der har plettet adskillige fredelige borgeres straffeattest, som det værste og mest tåbelige eksempel. Og skifter magten efter valget til S-SF, bliver det kun værre. Der lægges op til, at staten skal bestemme endnu mere over, hvad borgerne spiser og drikker, hvad de bruger deres tid og penge på, hvilke aftaler, de må indgå, og hvem aktionærerne i private virksomheder må sætte til at varetage deres interesser i bestyrelsen.
Som Jacob Mchangama har gjort opmærksom på her, handler alt dette om privatlivet. Og hvad er så det?
Hans-Jørgen Schanz og værdierne
For nylig hørte jeg et fantastisk spændende foredrag af Hans-Jørgen Schanz. På halvanden time fortalte han om, hvordan man fra oldtiden frem til i dag havde benyttet udtrykket ”værdier”. Som det altid gælder, når man hører et spændende foredrag, kommer man til selv at føle sig klogere og mere inspireret af det. Nu håber jeg, min gennemgang vil have samme virkning på læserne.
For at belyse begrebet om værdier, slog Schanz ned på fire perioder: Oldtiden, der varede fra omkring år 500 f.v.t. til omkring år 400. Middelalderen, der varede fra omkring år 400 til midten af fjortenhundredetallet. Ny tid, der varede fra midten af fjortenhundredetallet frem til midten af syttenhundredetallet og moderniteten, der stadig fortsætter.
Når politik bliver værdineutral
En af de ting, der adskiller den nye tid fra middelalderen, er, at politik i stigende grad bliver værdineutral. Dens opgave er at regulere konflikter, og i stigende grad bliver det normen, at den skal afstå fra at blande sig i, hvad folk tror; hvad de beskæftiger sig med og hvordan de ordner sig med hinanden i det civile samfund.
Selv om han ikke er ophavsmand til tankegangen, illustreres den ny tids måde at tænke på godt af den preussiske kong Frederik II, også kaldet Den Store. Som svar på et spørgsmål om katolske skoler, svarede han i begyndelsen af 1740’erne, at hier mus ein jeder nach seiner Fasson Selich werden. Eller med andre ord: her må enhver blive salig i sin tro. Hvad folk troede, kom ikke den preussiske stat ved. Dens opgave var ene og alene at sikre, at folk af forskellige trosretninger ikke generede hinanden, og at de i øvrigt opførte sig som gode borgere.
Det, der spøger bag den ny tids måde at tænke på, er selvfølgelig den sekularisering af samfundene, der allerede begynder med reformationen i femtenhundredetallet. Preussen var imidlertid et monarki, der regulerede indbyggernes forhold på måder, vi må betragte som forhistoriske; for eksempel ved at inddele dem i stænder med forskellige rettigheder og pligter. Det første moderne samfund, og det vil sige: det første liberale samfund, grundlægges 4. juli 1776 i Philadelphia i det nuværende USA.
Privatsfæren truet af Big Mother
Ganske vist benyttede underskriverne af Uafhængighedserklæringen Gud som begrundelse for, at alle mennesker var frie og lige. Ikke desto mindre er der tale om et samfund, der har alle modernitetens kendetegn: Der er en skarp grænse mellem det offentlige og det private. Mennesket er et væsen, der både kan og bør bestemme over sig selv. Religion er valgt af mennesket selv, og hører hjemme i privatsfæren. Desuden anses naturen for at være en ressource. Det er en anden sag, jeg ikke vil skrive om her, men som bekendt har den fået meget store konsekvenser for hele Jorden.
Det korte af det lange er altså, at forestillingen om det private er en de bærende søjler i et moderne samfund. Uden et privatliv, hvortil man kan forvise religionen og hvortil man kan henvise passionerne, er det ikke muligt at opretholde et liberalt samfund, der bygger på den tanke, at folk har lov til at gøre, hvad de vil, så længe de ikke generer andre derved. I kontrast til privatlivet har man så det offentlige rum. Her er det fornuften, der råder, og fordi den jo netop er kendetegnet ved at være dét, så nøjes den med at opstille alment acceptable, sociale færdselsregler og blander sig uden om alt andet.
Big mother er et anslag imod det liberale samfund, havde jeg nær skrevet. Men det er ikke rigtigt: Big mother er en løbende bestræbelse på at opløse selve forudsætningen for tolerance, nemlig skillelinjen mellem offentligt og privat. Det er på høje tid, at alle tolerante mennesker siger fra over for både venstresidens og højresidens modernitetsundergravende virksomhed. Derfor vil jeg opfordre alle til at støtte initiativer som Anti Forbud Danmark. Det handler ikke om rød versus blå blok, men om selve forudsætningen for vores samfundsorden.
