Stjerneroller med stort K

Den amerikanske film- og tv-verden er mest for mænd, for der er flest af dem både foran og bagved kameraet. Det konkluderer undersøgelser fra Center for The Study of Women in Film and Television gang på gang, når det gransker årets amerikanske produktioner og folkene bag. Selv om 2016’s Hollywood-høst med 29 procent kvindelige hovedpersoner var det bedste tal længe, dominerer mændene stadig. Og spørgsmålet er også, hvilken type af kvinderoller film og serier tilbyder.

Huffington Post diskuterede sidste år, at det ikke er overraskende, hvis kvinder over 40 år somme tider føler sig usynlige. Det var i kølvandet på en analyse fra USC Annenberg School for Communication and Journalism, som blandt andet konkluderede, at mænd stod for 80 procent af alle karakterer over 40 år. Der er få roller til modne kvinder. Og ifølge et andet studie har de bogstaveligt talt heller ikke så meget at skulle have sagt.

En undersøgelse af 2000 filmtitler sidste år pegede på, at kvindelige karakterer får stadig mindre dialog med årene. I alderen 22-31 år stod kvinderne for 38 procent af dialogen. Det tal faldt til 31 procent for aldersgruppen 32-41 år og var kun på 20 procent, når kvinderne var mellem 42 og 65. Mændene fik derimod mere at sige med årene, indtil de ramte de 65 år.

Støtte til kvinders verdensbilleder

67-årige Meryl Streep er blandt de skuespillerinder, som har fortalt om følelsen af, at karrieren var slut, da hun ramte de 40. Så var der kun roller som ’hags and witches’, kællinger og hekse, tilbage – som Streep formulerede det. Hun har nu gennem årene opnået mange gode roller, men hun er også et eksempel på, hvordan flere kvinder i Hollywood er begyndt at arbejde aktivt med at øge antallet af komplekse kvindelige karakterer, både til sig selv og til andre.

Meryl Streep er en af de mest indflydelsesrige skuespillere i Hollywoon og har blandt andet spillet med i The Deer Hunter, som hun blev nomineret til en Academy Award til og har rekorden for flest nomineringer for en kvindelig skuespiller. Trods sin imponerende karriere har hun mærket Hollywoods kønsbetingede aldersdiskrimination på egen krop. Kilde/Getty

Streep finansierede for to år siden initiativet The Writers Lab for kvindelige manuskriptforfattere over 40. I forbindelse med lanceringen udtalte Terry Lawler fra New York Women in Film and TV, som står for The Writers Lab, at der er behov for flere ’autentiske kvinder’ over 40 år på lærredet.

Det er ikke et krav, at de kvindelige forfattere i programmet skriver om kvinder over 40, men forfatterne vil ifølge Lawler i hvert fald tage deres ’visdom og verdensbilleder’ med sig ind i deres historier. Håbet er, at en bedre balance blandt dem, som skriver manuskripterne, også vil føre til en anden balance i de levende billeder.

Big Little Lies og Feud

Lige nu vises to vidt forskellige tv-serier, der på hver sin måde illustrerer, hvordan kvindelige filmstjerner før og nu har arbejdet med at skabe de roller, som ikke hænger på træerne. Big Little Lies har hele fem skuespillerinder i front med en historie om en konfliktfyldt forældregruppe omkring en lille skole i Californien. Mini-serien i otte afsnit blev igangsat af Reese Witherspoon og Nicole Kidman, som spiller hovedrollerne sammen med Laura Dern og de mindre beskrevne navne Shailene Woodley og Zoë Kravitz.

Big Little Lies kan ses på HBO Nordic, som samtidig viser serien Feud om rivaliseringen mellem Joan Crawford og Bette Davis under indspilningen af Robert Aldrichs psykologiske gyser What Ever Happened to Baby Jane? i 1962. Her er Jessica Lange og Susan Sarandon i front som de to Hollywood-ikoner, der indser, at de selv må køre projektet i stilling, hvis de skal blive i branchen – også selv om de ikke kan udstå hinanden.

Big Little Lies er et direkte resultat af, at skuespillerinder som Reese Witherspoon vil have spændende materiale at arbejde med og derfor selv sætter drømmeprojekterne i gang. Witherspoon har fortalt, hvordan hun i 2012 blev frustreret over, at kun et enkelt af de mange filmstudier, hun snakkede med, havde et projekt med en hovedrolle til en kvinde på over 30 år.

Serien Big Little Lies handler om et mordoffer, som ikke bliver afsløret for seerne, og mysteriet omkring mordet. Derudover indgår temaer som utroskab, karrierekvinder etc. også. Serien er baseret på bogen af samme navn skrevet af Liane Moriartys. Kilde/HBO

Det fik Witherspoon til sammen med den australske producer Bruna Papandrea at lancere sit eget selskab Pacific Standard med det formål at skabe muligheder for ’anderledes, dynamiske kvinder på film’.

Pacific Standard var med til at producere David Finchers filmatisering af Gone Girl, som skaffede Rosamund Pike en Oscar-nominering som bedste kvindelige hovedrolle. Witherspoon fik også selv en Oscar-nominering for hovedrollen som Cheryl Strayed i Pacific Standards filmatisering af Strayeds bestseller Wild.

Laura Dern fik samtidig en Oscar-nominering for sin strålende birolle som Strayeds mor, så på få år har selskabet markeret sig stærkt inden for seværdige kvinderoller.

Fra vildmarken til Monterey

Sidste år annoncerede Witherspoon og Papandrea, at de gik hver til sit, men inden da nåede de blandt andet at sætte Big Little Lies i gang. Big Little Lies bygger på Liane Moriartys bog fra 2014, som både Witherspoon og Kidman blev begejstrede for og sammen sikrede sig rettighederne til.

Ifølge Witherspoon skyldtes hendes begejstring især, at bogens vifte af kvindelige karakterer viste ’hvert aspekt og hver farve i en kvindes liv’ i én og samme historie. I serien er det blevet til spændende forbi-de-fyrre-roller til Witherspoon, Kidman og Laura Dern, men også til de yngre skuespillerinder Woodley og Kravitz, som sammen udgør seriens stærke kvindelige ensemble.

Witherspoon og Kidman fik som executive producers David E. Kelley til at skrive seriens manuskripter og hyrede den canadiske Wild-instruktør Jean-Marc Vallée til at holde i alle syv afsnit. Så der er mænd bag kameraet, hvilket Witherspoon har måttet høre for, men hun argumenterer for, at hvert projekt må finde sin balance. Her var det efter hendes mening den rigtige kreative cocktail, og når man ser resultatet, kan man kun være enig.

Teamet bag Big Little Lies, hvor to ledende positioner bag produktionen, var mænd. Kilde/Getty

Big Little Lies er blevet et originalt bud på en anderledes dramaserie. Den har et mysterium om et mord på et for seerne ukendt offer som et løbende spændingselement, men serien er frem for alt interesseret i at udforske de forskellige forældres personligheder og relationer. I skrivende stund er serien tre afsnit henne, og den har allerede bevæget sig ind på blandt andet mobning, utroskab, hustruvold, karrierekvinder vs. hjemmegående mødre og meget mere.

Miniserier med filmstjerner

Witherspoon og Kidman overvejede oprindelig at gøre Moriartys bog til en film. Flere studier var interesserede på grund af deres stjernestatus, men de ville hellere arbejde med materialet i et længere format, som ville give tid til at folde alle fem kvindelige karakterer ordentligt ud.

Witherspoon og Kidman taler om serien som en syv timers film, og Witherspoon har argumenteret for, at afsnit seks er bedre end de fleste film, hun har været med i.

Big Little Lies er endnu et vellykket eksempel på, at flere filmstjerner vender sig mod serieverdenen, når de ikke behøver binde sig for mange sæsoner, fordi der er tale om en afsluttet serie. Witherspoon og Kidman har købt rettighederne til Liane Moriartys næste bog Truly Madly Guilty, men det vil være en helt anden miniserie med andre karakterer. De afsluttede formater giver mulighed for at bevæge sig frem og tilbage mellem film og tv, hvilket også er en af grundene til, at såkaldte antologi-serier bliver mere almindelige.

True Detective er et nyligt eksempel på en antologi-serie, som med stor succes fik Matthew McConaughey og Woody Harrelson med i den første sæsons otte afsnit. Antologiserier genopfinder så at sige sig selv fra sæson til sæson, men har en eller anden ramme, som går igen.

For tiden er FX-serien Feud af Ryan Murphy (som herhjemme vises på HBO Nordic) et eksempel på en antologiserie, som bruger temaet om rivalisering til at folde klassiske dueller mellem kendte mennesker ud. I første sæson er det otte afsnit om rivaliseringen mellem Joan Crawford og Bette Davis. Næste sæson skal handle om forholdet mellem Charles og Prinsesse Diana i det britiske kongehus, hvilket må siges at være en helt anden arena.

Kvindekamp i det klassiske Hollywood

I Feud er det tre afsnit henne helt enkelt skønt at se Jessica Lange og Susan Sarandon brillere i en klassisk Hollywood-historie. De er omgivet af et hav af andre kendte filmnavne, bl.a. Alfred Molina som Robert Aldrich, Stanley Tucci som studiebossen Jack Warner og Judy Davis som sladderskribenten Hedda Hopper.

Jessica Lange og Susan Sarandon spiller Joan Crawford og Bette Davis i første sæson af den nye serie Feud, der kan ses på HBO. Kilde/HBO

Bette Davis er en af de stjerner, som Meryl Streep fremhævede ved Berlin Film Festivalen som et eksempel på, at det aldrig har været let for kvinder at blive ældre i Hollywood. Davis var kun i begyndelsen af fyrrerne, da hun i 1950 indspillede dramaet All About Eve om afslutningen af en kendt skuespillerindes karriere. I filmen står den unge generation i form af Anne Baxter’s Eve på spring til at overtage den ældre generations position og privilegier, og filmen hjemsøger løbende historien i Feud.

Davis vandt nemlig ikke en Oscar for sin præstation, og den vil hun tolv år senere gerne vinde for What Ever Happened to Baby Jane? Crawford har imidlertid også Oscar-ambitioner, og Lange og Sarandon giver den fuld skrue, når de udspekuleret forsøger at stjæle hinandens scener, så de vil blive filmens største stjerne.

Den dramaduel er blevet en underholdende skildring af to store personligheders indbyrdes opgør, og Feud tager samtidig mere generelt fat i det, som bl.a. branchetidsskriftet Hollywood Reporter beskriver som Hollywoods udbredte aldersangst og misogyni.

Det var en anden tid, men Feud kommer bag det historiske og stjernestøvet og tager f.eks. også fat i stjernernes private udfordringer som arbejdende mødre. Mellem optrinnene på settet og skænderierne er der mere intime stunder, hvor Crawford og Davis udveksler erfaringer fra både privatlivet og karrieren. Det kræver ikke noget kendskab til filmhistorien at følge med, for Lange og Sarandons engagerende præstationer fanger i sig selv.

Ryan Murphy har med tidligere serier bl.a. skabt gode roller til Angela Bassett, Kathy Bates, Jamie Lee Curtis og Kirstie Alley, og næste år kan man se Annette Bening i den kommende sæson af hans American Crime Story. Murphy har tidligere haft den nu 67-årige Jessica Lange med i sin hit-antologiserie American Horror Story, men med Feud har hun nu fået en suveræn hovedrolle sammen med Susan Sarandon.

Feud giver stor lyst til at se flere kvinder af deres kaliber i spændende roller og høre dem levere replikker som: ’I don’t want subtext, I just want good text!’ Som serien illustrerer, kæmpede Crawford og Davis med at få noget godt at arbejde med i 1962.

Den kamp er stadig aktuel, men Big Little Lies viser, at det kan betale sig for skuespillerinder at prøve at skabe de eftertragtede kvindekarakterer selv. Både Feud og Big Little Lies er indtil videre yderst seværdige serier med skønne (snakkende!) roller til kvinder over 40.